

Klik på en miniature for at gå til Google Books
Indlæser... No Country for Old Men (original 2005; udgave 2006)af Cormac McCarthy
Work InformationIkke et land for gamle mænd af Cormac McCarthy (2005)
![]()
» 43 mere Favourite Books (396) Best Noir Fiction (11) Best Crime Fiction (66) Books Read in 2015 (427) Top Five Books of 2020 (773) Unread books (244) 2000s decade (24) Books Read in 2019 (986) Books Read in 2022 (1,547) Books Read in 2020 (3,060) Sense of place (69) Books About Murder (138) Fiction For Men (59) AP Lit (139) Thrillers (13) Protagonists - Men (20) Speculative Fiction (32) Best Westerns (20) Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.
All that keeps No Country for Old Men from being a deftly executed but meretricious thriller is the presence, increasingly confused and ineffectual as the novel proceeds, of the sheriff of Comanche County, one of the "old men" alluded to in the title. "No Country for Old Men" is an unholy mess of a novel, which one could speculate will be a bitter disappointment to many of those eager fans. It is an unwieldy klutz that pretends to be beach reading while dressed in the garments of serious literature (not that those are necessarily mutually exclusive concepts). It is a thriller that is barely thrilling and a tepid effort to reclaim some of the focus and possibly the audience of McCarthy's most reader-friendly novel, "All the Pretty Horses." Worst of all, it reads like a story you wished Elmore Leonard had written -- or rather, in this case, rewritten. Mr. McCarthy turns the elaborate cat-and-mouse game played by Moss and Chigurh and Bell into harrowing, propulsive drama, cutting from one frightening, violent set piece to another with cinematic economy and precision. In fact, ''No Country for Old Men'' would easily translate to the big screen so long as Bell's tedious, long-winded monologues were left on the cutting room floor -- a move that would also have made this a considerably more persuasive novel. In the literary world the appearance of a new Cormac McCarthy novel is a cause for celebration. It has been seven years since his Cities of the Plain, and McCarthy has made the wait worthwhile. With a title that makes a statement about Texas itself, McCarthy offers up a vision of awful power and waning glory, like a tale told by a hermit emerging from the desert, a biblical Western from a cactus-pricked Ancient Mariner. Cormac McCarthy's ''No Country for Old Men'' is as bracing a variation on these noir orthodoxies as any fan of the genre could expect, although his admirers may not be sure at first about quite how to take the book, which doesn't bend its genre or transcend it but determinedly straightens it back out. Indeholdt iHar tilpasningenIndeholder elevguideHæderspriserDistinctionsNotable Lists
På en jagttur i det sydlige Texas finder Llewelyn Moss et par biler, fyldt med døde mænd, og en taske fyldt med kontanter. Den tidligere Vietnam-veteran, beslutter sig for at beholde pengene, men det skulle han måske ikke have gjort. Snart har han gangsterne og politiet i hælene, og en blodig jagt går i gang. No library descriptions found. |
Populære omslag
![]() GenrerMelvil Decimal System (DDC)813.54Literature English (North America) American fiction 20th Century 1945-1999LC-klassificeringVurderingGennemsnit:![]()
Er det dig?Bliv LibraryThing-forfatter. |
Llewellyn Moss er lidt over 40 og gift med Carla Jean Moss på 19. Han var pletskytte i Vietnam og en morgen er han taget ud i Lozier Canyon for at skyde en antilope med sin riffel med kikkertsigte. Som sidegevinst finder han et sted i ørkenen, hvor en narkohandel er gået helt galt. Tre gennemhullede biler, masser af lig, en pickup-truck med morfinbase for mange millioner og en enkelt overlevende mexicaner, der er skudt i maven og beder om vand. I stedet for at tilkalde politiet, går han videre i terrænet og finder en død gangster mere. Han har taget en attachetaske fyldt med penge med sig og den tager Llewellyn med sig. Han tager den med hjem og skjuler den og senere på aftenen eller natten snarere er han dum nok til at tage tilbage med vand til mexicaneren. Da er denne blevet fundet af nogle andre, der heller ikke er politi. De har skudt mexicaneren og de opdager Llewellyn og han undslipper kun lige akkurat. Desværre for ham har han måttet efterlade sin bil og han kan sagtens regne ud at gangsterne vil have hans navn ca fem minutter efter at motorkontoret åbner næste formiddag. Han tager afsked med sit hidtidige liv og flygter efter at have sat konen på bussen hjem til hendes bedstemor og fortalt hende at hun ikke skal regne med at se noget som helst igen, som hun ikke tager med derfra.
Bortset fra det fortæller han hende ikke så meget.
På vej ind over familien Moss og deres skæbne er en meget ildevarslende person ved navn Anton Chigurh. Han har utallige drab på samvittigheden og dræber både en vicesherif Haskins og en tilfældig bilist på vej ned for at kigge på massakren i ørkenen og finde de forsvundne penge. Da han kommer frem til scenen, mødes han med tre mænd, der også har med jagten på pengene at gøre. Efter at have fået lidt oplysninger fra dem, skyder han dem. Og tager en kasse med et pejleapparat i for mappen med penge har en lille sender.
Sherif Ed Tom Bell er gift med Loretta og tæt på pensionsalderen og hans trætte øjne har set meget lort. Og nu også denne flerlags mordscene i ørkenen fordi drab på hans vicesherif og en tilfældig bilist. Han synes at verden går ad helvede til med raske skridt. Ude i ørkenen er både penge og narko væk. Llewellyn er taget til et motel i Del Rio og Chigurh er allerede i hælene på ham. Llewellyn har skjult mappen i ventilationsskakten mellem to værelser. Han lejer værelset overfor og trækker mappen næsten derover. Næste dag dukker Chigurh op og massakrerer de mexicanere, der har taget værelset.
Imens har Bell kigget på rapporterne og gættet at Chigurh bruger en slagtepistol. Hans betjent Torbert ønsker at han ikke havde fået den oplysning.
Chigurh følger senderen til det næste hotel. Men Llewellyn overrasker ham og flygter. Chigurh er en god skytte, så Llewellyn bliver ramt af pistolskud på lidt lang afstand. Han får sig transporteret hen over grænsen til Mexico efter at have skjult mappen som nu heller ikke længere har en sender. Chigurh er også blevet såret og nogle flere blander sig i skyderiet, men Chigurh ender med at slå dem alle ihjel. Med de 10 fra ørkenen, nærmer dødstallet sig hastigt de 20. Sherif Bell kører en tur til Odessa og snakker med Carla Jean og forklarer hende at meget, meget skræmmende banditter er i hælene på hendes mand. Hun stoler dog på at Llewellyn kan passe på sig selv.
Bagmændene, der har mistet både penge og varer, er ikke begejstrede for Chigurh's nedskydning af deres mænd og hyrer en anden lejemorder, Carson Wells, til at stoppe Chigurh. Han er ret smart og finder hurtigt Llewellyn på et hospital i Mexico. Han kan fortælle Llewellyn at han var usandsynligt heldig at Acosta's folk blandede sig i skyderiet (og døde fra en side af). Til gengæld kan Llewellyn fortælle at han ramte Chigurh med en ladning dyrehagl. Wells efterlader sit visitkort ved Llewellyn efter at have fortalt ham at det her ikke ender godt medmindre Llewellyn afleverer pengene. Det med dyrehaglene er helt rigtigt og Chigurh bruger nogle dage på først at pille dem ud af sit ben og så komme sig oven på det. Da han er klar igen, sætter han sig til at vente i hotellets vestibule og da Carson kommer forbi, bliver han hentet ind til en kammeratlig samtale i Chigurhs værelse, hvilket ender med at Chigurh skyder Carson. Chigurh gider ikke engang høre hvor mappen er for han regner med at den vil blive bragt til ham. Carsons telefon ringer og Chigurh tager den. Det er Llewellyn, der er blevet skræmt nok til at ringe til Carson. Det hjælper ikke på skrækken at det er Chigurh, der tager telefonen. Chigurh fatter ret hurtigt, så han fortæller Llewellyn at den bedste handel, han kan få, er at aflevere pengene og selv dø. Så vil Chigurh lade Carla Jean være i fred. Hvis Llewellyn afslår den handel, så er Carla Jean også med i pakken. Llewellyn afslår og truer Chigurh med at komme efter ham. Samtalen slutter.
Llewellyn flygter i hospitalstøj fra det mexicanske hospital i Piedras Negras, kommer over grænsen, får købt tøj og hentet mappen.
Sherif Bell er kommet frem til hotellet, hvor Chigurh har dræbt adskillige i flere omgange. Heriblandt to receptionister, så stillingen er indtil videre ubesat og hotellet er de facto lukket. Politiet har identificeret Carson Wells, der var oberstløjtnant i marinekorpset med 24 års tjeneste bag sig, før han blev freelance. Bell synes at landet er gået i hundene.
Chigurh har gættet hvem der havde pudset Carson på ham, så det regnskab gør han også lige op. Elevatoren er sikret med koder, men trappen virker stadig selv om Chigurh må halte op. Han bruger boltpistolen til at komme ind med og skyder manden med en fuglepatron for ikke at knuse ruderne bagved. De er på 17. etage, så det er jo meget hensynsfuldt. Det kan manden tænke over mens han forbløder på gulvet. Chigurh fjerner patronhylster og rydder lidt op inden han går igen.
Llewellyn har ringet til Carla Jean og hendes bedstemor og fortalt at de skal flygte. Bedstemoderen har altid brokket over Llewellyn, så det gør hun nu i en lind strøm. De tager til El Paso. Kort efter dukker Chigurh op i bedstemoderens hus, så det var på høje tid. Desværre kan han nu rode i alle deres papirer og fx kigge deres telefonregning igennem og se opkald til El Paso. Carla Jean er også skræmt og ringer til sherif Bell. Hun fortæller hvor Llewellyn er henne. Imens har Llewellyn køber en bil og kører mod El Paso. Han samler en 15-årig ung pige op på vejen og de snakker sammen en del uden at sige navne og den slags. Det ender skidt. Både hun og Llewellyn bliver skudt af en lejemorder.
Sherif Bell er også kørt mod El Paso og kommer forbi motellet, hvor de to er blevet skudt. Imens har Chigurh været forbi og hentet mappen med pengene. Bell gætter næsten rigtigt på hvad der er sket, men får stadig ikke fat i Chigurh. Han får dog overbragt Carla Jean budskabet inden hun kan læse det i aviserne. Carla Jeans bedstemor dør af kræft og efter begravelsen går hun hjem med en følelse af at nogen iagttager hende. Indenfor venter Chigurh på hende. Han forklarer at Llewellyn kunne have reddet hende, men valgte ikke at gøre det. Hun får dog lov at vælge mellem plat og krone, men hun valgte forkert, så dødstallet stiger med en. På vej væk bliver Chigurh helt tilfældigt påkørt af tre unge knægte i en bil. De to af drengene dør og Chigurh får et par ribbensbrud og en brækket arm, men slipper alligevel væk.
To drenge på cykel hjælper ham, får en stor seddel som tak og den ene stikker efterfølgende hans pistol til sig, da den jo bare ligger og flyder i bilvraget.
Chigurh afleverer mappen med penge til rette ejermand. Det bliver påskønnet og Chigurh bliver sikkert fremover et tandhjul i den organisation.
Det er bog med mange dybder, narko som fandens værk, men det er jo endnu værre at folk faktisk tager narko. Livsanskuelser med penge som det vigtigste, eller er det at opføre sig ordentligt, eller at leve med at livet er tilfældigt, eller måske endnu værre: forudbestemt.
Bogen er lavet til en fremragende film instrueret af Coen-brødrene (Joel og Ethan Coen) med Tommy Lee Jones som træt sherif, Javier Bardem som stjernepsykopat og Josh Brolin som chanceløs vietnamveteran. Handlingen i filmen er en lille smule anderledes, men kun lidt.
Jeg kan godt lide at Carson Wells bemærker at der mangler en etage i bygningen, hvor han bliver hyret. Senere kommer Chigurh på besøg og han tager trappen op i stedet for at tage den supersikrede elevator. Sikkerhedsspørgsmål er interessante, men som Chigurh siger: hvis dine regler har bragt dig i denne situation, hvad siger det så om dine regler? (