England, Oxford, 1975
Et ansættelsesudvalg peger på Nicholas Quinn som ny lektor ved Institut for Udlandseksamener selvom eller måske netop fordi han er døv. Kort tid efter ansættelsen bliver han myrdet med cyankalium. Morse og Lewis bliver sat på sagen. Lewis falder over et brev, hvor man kan læse oppe fra og ned i højre side af brevet og i stedet for et rimeligt harmløst brev, er det en instruks om at sende eksamensopgaverne i god tid til afsenderen. Udlandseksamener er et meget givtigt område for universitetet, og samtidigt er det jo meget værd at kende spørgsmålene på forhånd og måske endda få sin privatlærer til at terpe svarene med sig inden. Afsløring af den slags snyd vil være meget dyrt for instituttet, så her er et oplagt motiv til mord. Systemet er umuligt at snyde, medmindre en af dem i toppen er korrupt.
Institutbestyrer Bartlett, Ogleby, Donald Martin, Monica Height, Alle lyver tilsyneladende. Og der er noget med en affære mellem Donald (der er gift) og Monica, der er fraskilt men har en ung datter boende. Og noget med en biograf Studio2, der viser en fræk film Nymfomanen med svenske Inga Nielsson. Ovenpå Quinns lejlighed bor et ægtepar, hvor konen Joyce Greenaway netop har født en søn. Der er fællestelefon, så hun har et sikkert vidneudsagn om at Quinn var hjemme og brugte telefonen om eftermiddagen om fredagen. Philip Ogleby bliver myrdet og det får Bartlett til at fortælle at Quinn havde ringet til ham og beskyldt ham for at lække eksamensspørgsmål. Ved ligsynet anholder Morse kemikeren John Roobe, men senere lader han ham gå igen.
Endelig får Morse brikkerne samlet. Quinn havde vha mundaflæsning opdaget at nogle arabere snakkede om snyd og nævnte et navn, men Quinn havde misforstået navnet. Ikke Doktor Barnett, men Donald Martin. Så de to skurke er Roobe og Martin. De to døde er Quinn og Ogleby. Bartlett er uskyldig, men Instituttet lukker alligevel. Mrs Bartlett er rig og køber en gård, som ægteparret og deres skizofrene søn kan flytte ud på og leve lykkeligt til deres dages ende.
Mores og Lewis går i biografen og ser Inga Nielsson sammen.

Lidt langhåret plot, men det holder sammen, sålænge man sidder og læser. ( )

England, Oxford, 1975
Et ansættelsesudvalg peger på Nicholas Quinn som ny lektor ved Institut for Udlandseksamener selvom eller måske netop fordi han er døv. Kort tid efter ansættelsen bliver han myrdet med cyankalium. Morse og Lewis bliver sat på sagen. Lewis falder over et brev, hvor man kan læse oppe fra og ned i højre side af brevet og i stedet for et rimeligt harmløst brev, er det en instruks om at sende eksamensopgaverne i god tid til afsenderen. Udlandseksamener er et meget givtigt område for universitetet, og samtidigt er det jo meget værd at kende spørgsmålene på forhånd og måske endda få sin privatlærer til at terpe svarene med sig inden. Afsløring af den slags snyd vil være meget dyrt for instituttet, så her er et oplagt motiv til mord. Systemet er umuligt at snyde, medmindre en af dem i toppen er korrupt.
Institutbestyrer Bartlett, Ogleby, Donald Martin, Monica Height, Alle lyver tilsyneladende. Og der er noget med en affære mellem Donald (der er gift) og Monica, der er fraskilt men har en ung datter boende. Og noget med en biograf Studio2, der viser en fræk film Nymfomanen med svenske Inga Nielsson. Ovenpå Quinns lejlighed bor et ægtepar, hvor konen Joyce Greenaway netop har født en søn. Der er fællestelefon, så hun har et sikkert vidneudsagn om at Quinn var hjemme og brugte telefonen om eftermiddagen om fredagen. Philip Ogleby bliver myrdet og det får Bartlett til at fortælle at Quinn havde ringet til ham og beskyldt ham for at lække eksamensspørgsmål. Ved ligsynet anholder Morse kemikeren John Roobe, men senere lader han ham gå igen.
Endelig får Morse brikkerne samlet. Quinn havde vha mundaflæsning opdaget at nogle arabere snakkede om snyd og nævnte et navn, men Quinn havde misforstået navnet. Ikke Doktor Barnett, men Donald Martin. Så de to skurke er Roobe og Martin. De to døde er Quinn og Ogleby. Bartlett er uskyldig, men Instituttet lukker alligevel. Mrs Bartlett er rig og køber en gård, som ægteparret og deres skizofrene søn kan flytte ud på og leve lykkeligt til deres dages ende.
Mores og Lewis går i biografen og ser Inga Nielsson sammen.

Lidt langhåret plot, men det holder sammen, sålænge man sidder og læser. ( )