V for vendetta (1982)

England, 1997

5/11 1997 - Guy Fawkes dag - sprænger en maskeret mand - V - en bombe i det engelske parlament. Efter en kort atomkrig i 1987 er England forarmet og overtaget af fascisterne under lederen Adam Susan. Undervejs til magten har de begået mange forbrydelser. V har systematisk udryddet over 40 mennesker, der var ansvarlige for Larkhill koncentrationslejren. Prothero, som er deres propagandamaskinens synlige ansigt, bliver gjort sindssyg, men resten udryddes. V citerer Shakespeare og efterlader sine ofre en rose - en Violet Carson - af en type der ellers var troet udryddet under krigen. Han gemmer sig i undergrundsbanens kringelkroge - The Shadow Gallery - og tager hånd om en 16-årig pige Evey Hammond. Biskop Tony Lilliman og Dr. Delia Anne Sunnidan bliver dræbt. Derek Almond bliver dræbt i tjenesten og afløst af Peter Creedy som bejent og privat af Andrew Dascombe. Dascombe bliver dræbt ved en fejl af politiet da de stormer Jordan Tower som er blevet overtaget af V for en stund.
Vi følger Edward Finch og hans assistent Dominic efterhånden som de opsporer mere og mere information om V. En opportunistisk og herskesyg kvinde Fru Heyer forsøger at spille på den vindende hest, men alt bliver til støv. V lader sig til sidst skyde af Finch og Evey tager over. V får en vikingebegravelse i spidsen for et undergrundstog fyldt med gelignit på adressen Downing Street 10. Bogen slutter med Finch, der går ud ad en øde M1 midt i London. Ave Atque Vale. Hil Jer og Farvel.

People should not be afraid of their governments. Governments should be afraid of their people. ( )

Fortælling om den maskebærende 'V''s hævntog sammen med pigen Evey mod sine tidligere plageånder i en af det nyfascisiske Englands koncentrationslejre. Det gælder om i den grad at holde tungen lige i munden for at få hele handlingen og persongalleriet sat på plads – og dér tror jeg at både den indforståede konstruktion og mine evner svigtede – selv om jeg vidste, at det ikke var Rasmus Klump, jeg var i gang med….
Men ellers er Alan Moores ambitioner og evner er en gevinst for tegneseriemediet – også i denne tidlige historie fra 80’erne, som peger frem mod mesterværkerne fra senere. ( )

Virkelig god graphic novel, hvor den maskerede hævner ikke bare bekæmper ondskaben, men gør det med en klar anarkistisk ideologi i baghånden. Forestillingen om en snarlig fascistisk magtovertagelse i England er meget typisk for den pessimistiske tone i 1980'erne. Det kan godt virke lidt bedaget, men historien er smukt og elegant fortalt. ( )