Lad det være sagt med det samme - jeg er normalt en stor fan af Stephen King, men denne gang blev jeg nu en lille smule skuffet. En lidt bedre redigering, tror jeg, ville have styrket historien. Men måske ændrer det sig ved anden gennemlæsning?

"Som en ond drøm" handler om de fire barndomskammerater Jonesy, Beaver, Pete og Henry. De mødes hvert år til en uges jagt i november, hvor alle problemerne bliver glemt og historierne fra gamle dage genopfrisket.

Som en slags femte mand i gruppen er Duddits, en retarderet dreng, som de hjalp tilbage i barndommen. Men efterhånden som de fire voksede op og flyttede fra byen, har de lidt efter lidt mistet kontakten med Duddits, og da bogen starter, har de ikke set ham i flere år.

Historien begynder på jagtturen i skoven, hvor en mand pludseligt dukker op foran Jonesy, der er lige ved at tage ham for et rådyr; først i sidste øjeblik ser han, at det er en jæger. Jonesy tager manden med tilbage til hytten, da det går op for ham, at han er syg. Det viser sig dog, at det ikke er en almindelig sygdom, jægeren har. Han er blevet inficeret af et rumvæsen.

Et rumskib er styrtet ned i skoven, og der er flere overlevende rumvæsner. Militæret ved besked og forsøger at afspærre området. De folk, som er så uheldige at befinde sig inden for det inficerede område, bliver holdt i karantæne. Kurtz, som leder operationen, er halvgal, og da tingene kommer ud af kontrol, mister han sin sidste rest af fornuft. Det er nu i et kapløb med tiden og med Kurtz, at de overlevende venner må forsøge at stoppe rumvæsnet, der har besat Jonesy, inden det når at inficere hele Derry by.

King fortæller historien med de sædvanlige spring i tid, sted og personer, og det er her, jeg mener, at en lidt strammere redigering ville have været på sin plads. Ind i mellem bliver der lidt for mange ligegyldige afsnit, som ikke føjer nyt til historien.

Men trods det, så kan King noget med ord. Hans beskrivelser af de fire mænds kammeratskab og det tætte bånd, de knytter til Duddits, er utroligt velskrevet. Selve historien er også elementært spændende, og så er hans beskrivelse af Kurtz og den mentalitet, han står for, i en klasse for sig.

Hvis man ikke før har læst noget af King, er "Som en ond drøm" måske ikke det bedste sted at begynde. Den er lidt for lang, og den viser slet ikke King, når han er bedst. Alligevel giver jeg den tre roser, fordi den også indeholder nogle af de aspekter ved King, som jeg personligt holder meget af, nemlig de gode personbeskrivelser og den langsomme opbygning af suspense, som holder læseren fanget til det sidste. ( )