England, ca 1953
Indeholder "1. Brev til Georg", "2. Gensyn med Kirrinhuset", "3. Afsted til Kirrinøen", "4. Hvor er onkel Quentin?", "5. Et mysterium", "6. Oppe mellem klipperne", "7. En kurre på tråden", "8. Nede i stenbrudet", "9. Georg gør et fund og bliver hidsig", "10. Et forbavsende signal", "11. Georg træffer et svært valg", "12. Det gamle kort", "13. En eftermiddag med Martin", "14. Georg får et chok", "15. I nattens mørke", "16. Ned i dybet", "17. Gensyn med Tim", "18. Halv fem morgen", "19. Hvad skulle Martin?", "20. Situationen bliver alvorlig", "21. Enden på eventyret".

En familie med tre børn, Julian på 13, Anne på 11 og Dick på 12 har alle børnene på kostskole. Farbroderen Quentin og hans kone Fanny har datteren Georgina på ca 12 år og de bor ved Kirrin-bugten i et omkring trehundrede år gammelt hus kaldet Kirrinhuset. Georgina er ret egenrådig, er kortklippet, går i drengetøj og vil kaldes Georg. Hun har hunden Tim og der plejer at være eventyr i luften, når de fem er sammen. Hun går på samme kostskole som Anne og får et brev fra moderen om at faderen Quentin (der er en berømt videnskabsmand) vil flytte over på den ø, de ejer i Kirrin-bugten i nogle uger for at eksperimentere med noget. Han vil også bygge et tårn der. Georg bliver sur, for det er hendes ø efter at hun og de andre fandt en skjult skat på den for et par år siden. Skatten har sørget for at de kan blive boende og også sørget for pengene til kostskolen. Georg havde lagt planer for påskeferien, hvor de fire børn og hunden Tim kunne bo på øen uden indblanding og nu er det spoleret.
Det er dog et plaster på såret at kokkepigen Joanna er tilbage og at Quentin godt vil have besøg på øen, selv om han har travlt. Efter ankomst til Kirrin-huset, indkvartering og en gang god forplejning går de i seng og er næste dag klar til nye eventyr. De møder fiskerdrengen James igen og glæder sig til at komme over på øen og se det pudsige tårn, Quentin har fået bygget. Fanny ved ikke mere end de andre, men har dog hørt at det er vigtigt for eksperimentet at der er vand hele vejen udenom. De kommer fint derover, hvor der som sædvanligt vrimler med kaniner, men til gengæld ingen Quentin.
De går indenfor i tårnet og leder i det hele taget over det hele, men ingen Quentin. Børnene synes at de kender den lille ø som deres egen bukselomme, så det er underligt. Fanny er derimod vant til at Quentin er lidt distræt. Han dukker da også op, da de har spist godt af picnic-kurvens indhold. Han synes ikke om at de har været oppe i tårnet og set underlige tråde gå rundt og ende i et slags glasbur i toppen af tårnet. Til gengæld hugger han resten af maden i sig i et hurtigt tempo, så han har nok helt glemt at spise. Han genner dem ned til båden, så de kan komme væk fra øen og lade ham være i fred. Men han lover dog at signalere morgen og aften, så de kan se at han har det godt.
Næste dag regner det og han kan ikke signalere med sit spejl. Inde på stranden møder børnene og Tim en mand hr Curton og hans dreng Martin. Navnet er ifølge den lokale kystvagt, som de snakker med. De møder Martin og hans far igen lidt senere og faderen virker flink og lokker med at han har fjernsyn, hvis de er interesserede i at se det.
De næste dage signalerer Quentin som aftalt og børnene udforsker egnen omkring Kirrin-huset, blandt andet et ikke helt ufarligt stenbrud. Her møder de igen Martin. De deler deres madder med ham og han fortæller til gengæld at hans mor er død for mange år siden. Tim stikker af efter en kanin og finder en underjordisk gang, som de aldrig har vidst noget om. Gad vide hvor den fører hen? De lader den ligge til en anden gang og går hen og ser fjernsyn ved Martin. Hr Curton er flink og de får at vide at han er journalist og at han også har en stor radiosender stående. Næste dag sender Quentin flere blink end aftalt og da de kommer over på øen for at checke, fortæller han at han er ret sikker på at han ikke er alene på øen. Han har fundet cigaretskodder og hørt en hosten. Han får lov at låne Tim til at holde sig med selskab, selv om Georg er meget imod. Vel tilbage igen finder børnene det gamle kort over øen og borgen frem. Der var en indgang til de underjordiske kældre, som de aldrig fandt. De fandt i stedet en indgang via en tung lem, så derfor ledte de ikke videre dengang.
De går hen for at besøge Martin og når lige at høre at han bliver skældt huden fuld af sin far, fordi han er faldet og har forvredet anklen. Martin indrømmer for de andre at han har fortalt sin far om stenbrudet. De henter til gengæld pensler og maling nede ved kystvagten, for Martin er supergod til at tegne og male, men det er hans far helst fri for.
Georg holder øje med tårnet og Quentin sender også sine ok-signaler, men hun kan ikke se Tim, når hun kigger i kystvagtens stærke kikkert? Hun overtaler fiskerdrengen James til at låne hende en båd og tager turen over til øen midt om natten, hvor de andre tror at hun ligger og sover. Hun kommer ind i slotsruinen og ser to mænd komme ud fra en skjult gang. Hun går ind i den og finder en åbning, hvor en række trin i væggen fører ned i dybet. Hun finder sin far siddende ved et bord langt nede i kælderen. Han fortæller at hans opfindelse er en erstatning for kul, koks og olie og at der er folk, der gerne vil have den for sig selv. De to mænd er blevet kastet ned med faldskærm for at tage ham til fange og opsnuse hans hemmelighed. De har låst Tim inde et sted for at blive fri for ham. Georg vil straks redde Tim, men Quentin betror hende en notesbog med alle hans optegnelser i. Den må væk fra øen, for ellers har mændene alt hvad de skal bruge. Han giver hende en adresse, hvor hun kan aflevere den. Georg finder Tim og får ham sluppet løs, men først efter at have givet ham bogen i munden og givet ham besked om at gemme sig. En af mændene kommer tilbage og opdager hende og bringer hende hen til Quentin og bruger det som argument for at Quentin heller må beslutte sig lidt hurtigt til om han vil udlevere sine notater eller blive sprængt i luften sammen med tårnet. Det er midt om natten, men ved halv fem-tiden opdager Anne at Georg ikke ligger i sin seng. Hun får alarmeret de andre. Og Tim dukker op med Quentins notatbog i munden. De vækker Fanny, der også undrer sig, men starter med at låse notatbogen inde i pengeskabet. Tim fører dem hen til stenbrudet og der møder de Martin, hvilket jo er lidt underligt på den tid af døgnet. Han har også spader med. De presser ham til at fortælle hvad der foregår og han fortæller at Curton ikke er hans far, men hans formynder. Og at han presser Martin til alt muligt modbydeligt som at snage i andres folks sager og tage imod stjålne varer. Martin hjælper Julian og Dick med at komme ned i hullet som sikkert fører over til øen. Anne begiver sig tilbage til Kirrin-huset for at hente mere hjælp og undervejs ser hun Curton falde ned ad en skrænt og brække benet. Martin kan fortælle at planen er enten at få fat i hemmeligheden eller sprænge øen i luften, så Dick og Julian får fart på. De får befriet Georg og Quentin, men kan ikke komme ud af kælderen. Quentin har gættet at tårnet skal bruges til at sprænge øen med, så heldigvis kommer en flok fiskere og Anne til og kan lukke dem ud af kælderen. Quentin får uskadeliggjort tårnet og de skynder sig tilbage til stenbrudet for at få fanget de to mænd. Politiet kommer også til og de får Curton fisket op og behandlet af en læge. De to mænd er gået vild i tunnellen, så Tim bliver sendt ind og "hjælper" dem ud. Da de kommer ud, genkender Quentin den ene af dem og siger "God dag, Johnson, hvordan har De det?"
Men alt ender godt undtagen for de onde. Og Martin kan bo ved kystvagten og komme på en tegneskole. Hurra!

Kuldrevne lokomotiver der sender kulstøv ud over alt og alle. Kokkepige og beskrivelse af bunker af god mad. Fjernsyn er stadig en sjældenhed. Velkommen til 1950'erne England. Der kører også en løbende vittighed med en gryde suppe, som Quentin glemmer at spise og derfor bliver sur. ( )