Juni 1998.
Patricia "Trisha" McFarland på 9 år er på en udflugt med sin mor Quilla Andersen og sin storebror Pete McFarland. Forældrene blev skilt for et år siden. Quilla har lært Trisha visse basale regler om hvordan man overlever på egen hånd i naturen og det viser sig praktisk, da Trisha går lidt for sig selv og forvilder sig bort fra stien. Hun bliver skræmt af en slange, falder og mister orienteringen. Det skulle bare være en kort udflugt, så hun har gummisko og nogenlunde fornuftigt tøj på, men ikke noget af det udstyr man ville tage med på en dagslang tur i ødemarken. Trisha er vældig glad for baseball og for sin far, og dem tænker hun meget på, mens hun følger en strømmende flod nedad og ud af skoven. Desværre er hun også hurtigt ude af det område, der bliver eftersøgt.
Hun er ikke helt tabt bag en vogn, så hun spiser bregner (fiddleheads) og smører mudder på myggestik og senere over det hele for at slippe for flere bid og stik. Men hun drikker også af vandet i floden og får diarre og opkastninger som tak. Hun synes også at hun bliver forfulgt af noget, måske en stor bjørn. Hun finder checkerberries og beechnuts og får fra nu af følgeskab af en imaginær Tom Gordon. Feber og lungebetændelse følger.
Imens er forældrene ved at miste håbet som dagene går uden at hun er fundet.
Til sidst kommer hun ud af skovene, desværre med en bjørn/uhyre/gud i hælene. En krybskytte skræmmer bjørnen væk og redder Trisha.
Hun bliver genforenet med forældrene på hospitalet og alt er godt.

Udmærket roman, men handlingen kan stå på et frimærke. ( )