Hovedpersonen er ”Bente”. Hun er en midaldrende forfatter med skriveblokering, depression og et ægteskab, der endelig er blevet så sløjt, at hun er stået på den første den bedste rutebil og først stået af igen ved endestationen et uspecificeret sted i nærheden af Næstved.

Her møder hun Putte og John, som inviterer hende ind i ly for en vinterstorm. I første omgang virker det som almindelig provinsiel medmenneskelighed, men der breder sig snart en fornemmelse af, at noget ikke er helt, som det skal være. I stedet for at tage videre, da bussen kører igen, glider Bente simpelthen ind i familiens liv. Hun er med til at passe hunde for en syg onkel, hun er med på besøg hos den ældre kvinde Elly, og hun er hjemme, da Puttes bror Ibber kigger forbi. Og da John pludselig ryger på hospitalet, bliver hun tilbage for at passe huset.

Det ene skridt tager logisk det næste, men alligevel breder tvivlen sig: Hvem ville overlade sit hus til en fremmed? Og hvem ville for den sags skyld bare blive hængende hos en familie, som har tilbudt husly i en vinterstorm? Det bliver langsomt klart, at det ikke kun er Bente, der har problemer, og at hun rykker ved den skrøbelige balance af hygge, sort arbejde og gensidig hjælp, der holder dæmonerne i ave. Intet siges direkte, så læseren må selv undre sig over de små udeladelser og usandheder i beretningen.

Bogen er meget velskrevet, og den bygger langsomt og effektivt spændingen op. Helle Helle fortsætter den bearbejdning af den danske hverdag, som hun indledte i ”Rødby-Puttgarten,” og man kan ikke lade være med at tænke på, om der er et selvbiografisk element i Bente, der ude af sit eget miljø genfinder menneskeligt nærvær – eller i hvert fald noget, der ligner. Alligevel kan jeg ikke lade være med at opfatte bogen som en ”lille” roman. Det, den gør, gør den godt, men bogen løfter en flig af en problemstilling mere end den afdækker den. ( )

Læseklubbog. I samme stil og kvalitet som "Rødby Puttgarten". En hverdagshistorie af høj sproglig kvalitet og ikke ret meget drama. ( )

Hvordan man kan skrive en roman på 156 s. nærmest i noteform og stort set uden handling, men som i den grad er interessant og med rigtigt levende mennesker, er mig en gåde! ( )

Helle Helle skriver præcist - hun er meget dygtig til dialoger og persontegninger. Bogen handler om Bente,der er forfatter og bor sammen med hudlægen Bjørnvig. Hun har i en længere periode haft skriveblokering og været deprimeret - bedre bliver det ikke, da Bjørnvig glad meddeler, at han har skrevet en bog sammen med klinikassistenten. Så går Bente - hun tager bussen og står af i en lille by ude ved havet. Her bliver hun "samlet op" af Putte og John. Og pludselig er hun del af deres liv - som førtidspensionister med piskesmæld. Dagene går med at fodre og lufte hundene. Et billede af det "almindelige" Danmark. Helle Helle er en sjællandsk Niels Hausgaard - som han mestrer hun underdrivelsens kunst - og som han har hun et smil bag øret. ( )

Ordknap fortælling fra landet et Sydsjælland om hverdagsliv blandt hjælpsomme mennesker uden den store indtægt, En 42-årig forfatter er stukket af hjemmefra sin mand og sit hus med en kuffert på hjul og strandet ved et busstoppested. Stormvejr gør at hun får et længere ophold i stue hos hjælpsomme mennesker, hvor hun får mulighed for at komme lidt til sig selv. ( )