USA, ca 2010
Indeholder kapitlerne "Boston", "Malden", "Gaiten Akademi", "Roserne visner, haven er helt ødelagt", "Kent Pond", "Mobilbingo", "Ormen", "Kashwak", "Te-Te-Di-Di".

Et signal sendes ud i telenettet. En puls. Folk forvandles til vilde dyr. Clayton Riddell laver tegneserien Den Mystiske Vandringsmand og er i Boston hvor han lige har underskrevet sin første store kontakt. Da pulsen rammer, forvandler den folk med en mobiltelefon ved øret til vilde dyr, der taler sort, Blet ky-yam-doe ram kazzalah a-babbalah!. I løbet af få minutter er alt kaos. De få uden mobiltelefoner slutter sig hurtigt sammen og forsvarer sig mod de sindssyge dræbere og må hurtigt vænne sig til ikke at tage de store hensyn.
Clay er blevet skilt men har stadig venskabelige forbindelser med sin ekskone Sharon og sønnen John. Mange folk går rundt med mobiltelefoner klistret til ørene og har crazy frog som kaldetone.
Clay får nye bekendte Tom McCourt, hotelreceptionist mr Ricardi og en ung kvinde Alice Maxwell. Ricardi begår selvmord ved at hænge sig. Tom er bøsse og kattemenneske. De tre søger nordpå for at finde Clays familie om muligt. Zombierne samler sig i flokke og hærger om dagen, men ser ud til at ligge i en slags dvale om natten. Gaiten Akademi har et stort sportsstadium, hvor de tre sammen med rektor Charles Ardal og en ung dreng Jordan får aflivet mange af de lokale zombier ved at køre en lastvogn med flaskegas ind og sætte ild på.
Zombierne viser sig at have en lokal leder, Pjaltekongen, og som gengæld for massakren på zombierne, laver han en massakre på en masse mennesker ved siden af Galten Akademi. Men Clay og de andre gør han ikke noget? I stedet viser han dem at de frit kan rejse nordpå. Kashwak = 0-FO, dvs der er ingen mobiltelefoner i Kashwak, der er et indianerreservat. Ideen er vist at Pjaltekongen vil henrette dem på spektakulær vis, men en Ray, som de har samlet op undervejs har rigget en bus til, så den er en stor bombe med mobiltelefonudløser. Ray begår selvmord for at Pjaltekongen ikke med telepati skal kunne gennemskue hans plan. Det lykkes for de andre at sprænge hele bundtet af mobilpsykoer i luften.

De tre drager videre, mens Clay leder efter sin søn og til sidst finder ham. Jordan havde en teori om at mobilpsykoerne var som computere, der blev rebootet en gang imellem og at der var en orm i computerprogrammet, så det blev dårligere og dårligere med tiden. Udfra den teori er det jo helt klart at Clay kan redde sin søn ved at holde en mobil op til øret af ham og ringe 911. Te-Te-Di-Di. Slut.

Stephen King har fornyet zombie-genren lidt. Alle med mobiltelefoner bliver til zombier og ændrer adfærd undervejs i fortællingen, så de er maksimalt agressive i starten og efterfølgende lidt mindre agressive. Ellers ville de jo også slå hinanden ihjel i løbet af kort tid og derfor ikke være ret farlige.

Bogen er ikke ret god. Alt for meget mumbo-jumbo og telepati og flokintelligens æltet ovenpå. ( )

Gennemsnitlig King. Lidt for mange løse ender til sidst. ( )

Måske er jeg ikke den rette til at anbefale nye romaner fra Stephen Kings hånd, for jeg er stort set altid begejstret over hans udgivelser. Denne gang er ingen undtagelse – og så alligevel.

"Cell" begynder en ganske almindelig oktoberdag. Clayton Riddell har netop underskrevet en kontrakt om at udgive sin tegneserie, da verden går amok. En husmor angriber en ismand og to teenagepiger, der et øjeblik før har fnist sammen over en mobiltelefon, flår struberne ud på hinanden.

Det lykkes Clay at undslippe tumulten sammen med en fremmed mand, Tom. Sammen søger de tilflugt på hotellet, hvor Clay bor for at finde ud af, hvad det er der foregår.

Det viser sig, at en mærkelig form for virus, som spredes via mobiltelefoner, er sluppet løs. De mennesker, der hører den, bliver vanvittige af raseri og forsøger at myrde alle i nærheden. De to mænd samt pigen Alice, som de redder ved hotellet, beslutter sig for at drage ud af byen sammen, og på deres rejse opdager de, at ”telefonfolket” begynder at ændre sig.

King skriver et flydende og fængslende sprog. Han rammer plet med sine personbeskrivelser, og man føler lynhurtigt for den lille gruppe, som bevæger sig igennem landet omgivet af sindssyge galninge.

Men – en del af plottet hænger ikke sammen. Den forklaring, King giver på gruppens tvungne rejse, er simpelthen ikke god nok.

Alligevel er "Cell" værd at læse. King giver et skræmmende bud på, hvor hurtig vores verden kan bryde sammen. Bare forestil dig, at du ikke har mulighed for at bruge din telefon! Og oveni det kommer så det pludselige udbrud af vanvid og blodrus. Uhyggeligt – og uhyggeligt velskrevet.

King har dedikeret romanen til Richard Matheson og George A. Romero, en dedikation jeg personligt finder yderst passende. Matheson er manden bag "I am legend", om det sidste overlevende menneske i en verden befolket af vampyrer. Og Romero står bag den fremragende filmtrilogi med zombier i hovedrollen. Kings roman hylder begge mænd.

Det er ikke Stephen Kings bedste roman, men mangler du en god bog at gyse lidt over, er "Cell" alligevel et godt bud. ( )