Det er en suveræn bog. Den tager udgangspunkt i Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet, der betød en afslutning på Dubceks eksperimenter med en demokratisering af kommunismen, men rækker ud over det konkrete med sine filosofiske overvejelser om tilværelsen og muligheden for overhovedet at være menneske.

Tomas er læge fra Prag. Han har for længst forladt sin første kone og afskrevet alle forbindelser til sin søn, da Tereza kommer ind i hans liv. Der er masser af kvinder i hans liv, men kun hun formår at holde ham fast, og de bliver sammen gennem alle omskiftelserne.

Kundera har et horn i siden på Parmenides, der i modsætningen mellem let og tungt foretrak letheden. Det gør Kundera ikke. For ham er letheden overfladisk og uudholdelig. Det er i livets alvor, i tyngden, at meningsfuldheden gemmer sig. Derfor bliver Tereza også Tomas’ ægte kærlighed og hans livs mening, fordi hun som den eneste formår at få ham til at ofre sig for hende. Derimod virker hans evindelige jagt på kvinder vigtig, men den efterlader alligevel ikke de store spor. (Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke sårer Tereza – det gør det i høj grad.)

Efter den sovjetiske invasion flygter Tomas og Tereza til Zürich, men vender tilbage til Prag. Hun kan ikke holde eksiltilværelsen ud, og Tomas følger efter. I første omgang vender de tilbage til deres gamle tilværelse, men den bliver snart umulig. Efter nogen tid begynder udrensningerne af de tjekkiske intellektuelle, og da Tomas har skrevet et enkelt kritisk læserbrev, bliver han afkrævet en tilståelse. Skal han gøre det, som mange andre har gjort, så han kan fortsætte den lægegerning, der betyder så meget for ham? Eller skal han holde sin sti ren, selvom det ikke vil ændre noget?

Tomas kan ikke holde tanken om andres syn på sig ud, så han nægter. Resultatet er en social nedtur, hvor han først bliver vinduespudser – godt for kvindejagten! – og siden flytter på landet med Tereza.

Kundera lader det stå åbent, om det i sig selv er en tragedie. Livet kan kun leves én gang, så det er ikke til at vide, om de ville være lykkeligere med andre personlige valg. Men regimet viser sin forbryderiske side ved at fratage ham muligheden for at leve som læge, alene på grund af hans holdninger, og bogen er et konsekvent angreb på den systematiske ensretning og disciplinering af borgerne.

Kundera er en stor europæisk forfatter, der uden problemer bevæger sig rundt i den vestlige åndshistorie. Hans personers handlinger og valg har altid en større betydning, men samtidig fremstår de som hele, unikke individer, som man samtidig kan føle med og holde af. ( )