På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
En kvinde bliver indsat som eksekutor i en tidligere elskers bo og bliver herved hvirvlet ind i en serie mareridtagtige begivenheder, der afslører uhyggelige fænomener i det amerikanske samfund.
Nogle bøger er nemme at anmelde. Der er en klar historie, som man kan genfortælle lidt af, nogle genkendelige personer, som man kan forholde sig til, og et budskab, som er værd at reflektere over. Sådan en bog er Katalognummer 49 udbydes ikke. Pynchon tager læseren med ned under overfladen på 1960’ernes Amerika, hvor intet er, som det ser ud til, og mystiske konspirationer måske / måske ikke driver en parallelverden. Og eftersom intet bevises eller afklares, står læseren først og fremmest forvirret tilbage.
Oedipa Maas bliver udpeget som eksekutor for sin tidligere elskers dødsbo og tager afsted mod San Narcisco for at løse sin opgave. Indkvarteret på Ekko hotel indleder hun en affære med advokaten Metzger, der er boets anden eksekutor, og hun tager på udflugt med bandet The Paranoids, der spiller engelsk inspireret rock’n roll.
Og derfra bliver det rigtig mærkeligt. Hun opsøger en af boets fabrikker med store anonyme kontorlandskaber i pastelfarvede bygninger, men hverken hun eller vi finder ud af, hvad der produceres. Hun finder mystiske symboler, der forestiller et posthorn, og hun finder antydninger af eksistensen af en hemmelig postorganisation ved siden af den statslige. Et vildt blodigt teaterstykke af den fiktive jakobinske forfatter Wharfinger tyder endda på, at der lige siden middelalderen har eksisteret et hemmeligt selskab.
Hendes rejse bringer hende rundt i San Francisco, og da hun vender tilbage er verden forandret. Mændene i hendes tilværelse forsvinder fra hende, lige fra ægtemanden til den tyske psykiater, der ser israelske agenter overalt efter lidt for heftige eksperimenter med LSD.
På sin egen forvrængede måde er romanen et portræt af et USA i opbrud, hvor tilliden til autoriteterne og til den glatte kapitalisme var på retur, og hvor den yngre generation både frygtede og håbede, at de havde arvet et andet samfund, end det der lige var til at se. Man fornemmer hele vejen igennem Pynchons suveræne greb om stoffet – Wharfinger-stykke er f.eks. en intelligent parodi på Shakespeare – og jeg er slet ikke i tvivl om, at romanen gemmer masser af lag, som jeg ikke fangede under gennemlæsningen. Men ”sandheden” blev serveret i så små glimt, at jeg mere følte mig forvirret end egentlig berørt af historien. ( )
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
None, of course
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
One summer afternoon Mrs Oedipa Maas came home from a Tupperware party whose hostess had put perhaps too much kirsch in the fondue to find that she, Oedipa, had been named executor, or she supposed executrix, of the estate of one Pierce Inverarity, a California real estate mogul who had once lost two million dollars in his spare time but still had assets numerous and tangled enough to make the job of sorting it all out more than honorary.
Citater
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Oedipa settled back, to await the crying of lot 49.
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
The author of "The Crying of Lot 29" is Thomas Pynchon, not Kurt Vonnegut. If this is your copy, please correct the author. https://www.librarything.com/work/4918... Thank you.
Forlagets redaktører
Bagsidecitater
Originalsprog
Information fra den hollandske Almen Viden.Redigér teksten, så den bliver dansk.
En kvinde bliver indsat som eksekutor i en tidligere elskers bo og bliver herved hvirvlet ind i en serie mareridtagtige begivenheder, der afslører uhyggelige fænomener i det amerikanske samfund.
▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold
No library descriptions found.
▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold
Google Books — Indlæser...
(3.71)
The Crying of Lot 49
13
Oedipa Maas bliver udpeget som eksekutor for sin tidligere elskers dødsbo og tager afsted mod San Narcisco for at løse sin opgave. Indkvarteret på Ekko hotel indleder hun en affære med advokaten Metzger, der er boets anden eksekutor, og hun tager på udflugt med bandet The Paranoids, der spiller engelsk inspireret rock’n roll.
Og derfra bliver det rigtig mærkeligt. Hun opsøger en af boets fabrikker med store anonyme kontorlandskaber i pastelfarvede bygninger, men hverken hun eller vi finder ud af, hvad der produceres. Hun finder mystiske symboler, der forestiller et posthorn, og hun finder antydninger af eksistensen af en hemmelig postorganisation ved siden af den statslige. Et vildt blodigt teaterstykke af den fiktive jakobinske forfatter Wharfinger tyder endda på, at der lige siden middelalderen har eksisteret et hemmeligt selskab.
Hendes rejse bringer hende rundt i San Francisco, og da hun vender tilbage er verden forandret. Mændene i hendes tilværelse forsvinder fra hende, lige fra ægtemanden til den tyske psykiater, der ser israelske agenter overalt efter lidt for heftige eksperimenter med LSD.
På sin egen forvrængede måde er romanen et portræt af et USA i opbrud, hvor tilliden til autoriteterne og til den glatte kapitalisme var på retur, og hvor den yngre generation både frygtede og håbede, at de havde arvet et andet samfund, end det der lige var til at se. Man fornemmer hele vejen igennem Pynchons suveræne greb om stoffet – Wharfinger-stykke er f.eks. en intelligent parodi på Shakespeare – og jeg er slet ikke i tvivl om, at romanen gemmer masser af lag, som jeg ikke fangede under gennemlæsningen. Men ”sandheden” blev serveret i så små glimt, at jeg mere følte mig forvirret end egentlig berørt af historien. (