Frankrig, Champignac, ca 1990
Grev Champignac forsker i svampe og en gammel bekendt, biologen, doktor Gustav Svartenberg fra universitetet i Stockholm, har sendt ham en helt ny svamp fra sin klinik i Afrika. Champignac siger at Gustav var høj og blond og så lys i huden at han kunne blive solskoldet at lysstofrørene i laboratoriet, men Splint undrer sig, for der var et foto med i pakken og det er af en helt sort neger og så står der Hilsen Gustav på det.
Grevens venner, Kvik og Splint og deres kæledyr, egernet Spip, er på besøg ved greven og lidt senere på dagen hjælper de greven med et eksperiment med hans forsøgsmus ved navn hr Albert. Greven har lavet et improviseret apparat, som skal sende en mørk stråle mod musen og få den til at blive så sort som sin fjerne afrikanske slægtning. Eksperimentet har nu ingen effekt, formentlig fordi slottets elektriske installationer ikke er helt gode. Næste dag tager greven derfor afsted til byen for at besøge en ven, der har bedre installationer. Han giver Splint en instruks om at hr Albert skal have en god bog om ugen (til at gnave i og lave rede af, forstås). Splint går ned i kælderen og i det samme kommer der et strømstød, så han og musen får en mørk stråle på kroppen og bliver sorte som negre. Splint forsøger at indhente greven, men det mislykkes og han bliver stoppet af politiet, der spørger hvorfor han har Splints papirer på sig, når nu han ikke ligner billedet. Splint bliver sat i fængsel, hvor også Vito Cortizone sidder, for han var under transport, da politibilen forulykkede i Champignac samme dags morgen. Vito er ikke ret længe om at tro på Splints forklaring og tænker at det var en god måde at blive ukendelig på, hvis han kunne få fat i apparatet. Landbetjent Bosser er nem at lokke ind i cellen og så slår Vito ham ned og flygter. Vito har nu ikke held til at flygte ret langt. Imens er Kvik også blevet ramt og også blevet samlet op af politiet i skikkelse af en meget lidt høj politibetjent. Splint er lykkedes med at komme ud af cellen og slår den lille betjent ned. De sætter ham på skuldrene af Kvik og forsøger at slippe væk på den måde. Imens har Vito forklædt sig som paddehat eller rettere en rød fluesvamp og forsøger at gå i et med landsbyens orkester, der også er klædt ud som svampe. Han har også luret at politiet tog grevens opfindelse med og hugger den fra en kasse, men bliver tacklet og taber den, så den begynder at udspy mørke stråler. Selv bliver Vito ikke ramt, hvilket ærgrer ham. Byens borgere kommer lidt op at toppes, fordi de hvide ikke vil kendes ved de sorte, hvis det lige passer dem. Fx vil kroværten ikke give kredit til en, han ikke kender, hvilket får denne til at brokke sig over at han endnu ikke har betalt for den importerede beaujolais og at de ellers har snydt sammen i whist de sidste 20 år hver dag. Kroværten affærdiger det som ondsindet sladder fra en pengeløs vagabond, der endda ikke er der fra byen. Det udløser et kraftigt slagsmål. Senere på natten er en flok fra landsbyen ved at ville storme grevens slot, men det går i sig selv igen, da de opdager at alle de sorte er blevet hvide igen. Greven kommer hjem til idel idyl og tror faktisk at han har holdt det hemmeligt at svampepræparat og stråler kan gøre folk sorte.

Meget harmløs, men sjov historie. Vito Cortizone bliver hentet af amerikansk politi i form af to hærdebrede negre, så han er ikke så tilfreds. ( )