Sabroe har valgt at det er en roman - men den virker meget personlig og biografisk. Han må være en meget speciel person, jeg undrer mig over noget af det han skriver - at han virkelig kan udtrykke sig sådan mht. egen familie. Men at kalde det en roman er vel så en distance - læseren kan ikke vide, hvad der er digt og hvad der er virkelighed.

Man læser og læser - spændende er det. Og det må lige strejfe én: hvad vil mine egne børn sige om mig.
"Det er det der er skjult, forfatteren interesserer sig for. Det er det der ikke bliver sagt, han vil sige."
Men slutningen, hvor han skriver om, at vi ikke kan leve hver dag som er det den sidste - og at han siger, så ofte han kan - til sin kone, at han elsker hende - ja, så vinder Sabroe på positiv-listen! ( )

Egentlig skulle bogen havde været en bog om Hillary Clinton og Morten Sabroe tager da også til USA for at lave research til bogen. Men Hillary Clinton minder Sabroe om sin egen mor og pludselig er det det bogen handler om. Moren var en hård kvinde og det er tydeligt at Sabroe har haft svært ved at forstå hende og måske også føler sig svigtet, hvilket man godt kan forstå udfra hans beskrivelser af hende. Bogen er fantastisk godt skrevet, men jeg synes også at bogen virker lidt som en terapibog for Sabroe, hvilket han også indrømmer sidst i bogen. Han er meget personlig og bogen handler faktisk ligeså meget om ham selv som om hans mor. ( )

Fantastisk velskrevet roman om en mand, der drog ud for at gennemskue Hillary Clinton, men som vendte hjem med sin egen mor.

Tidligere på året rejste Morten Sabroe til USA for at skrive om Hillary Clinton - måske den næste amerikanske præsident. Bogen må vi vente på, for i stedet undfangede Sabroe "Du som er i himlen", der handler om et menneske, som han umuligt har kunnet slippe uden om - sin mor. Det er ikke en decideret biografi, for romanen handler nu også ret meget om Sabroe selv. Hans angst, hans smerte, glæde og kærlighed.

Fru Sabroe var ikke sådan at bide skeer med. Hun holdt de fleste fra livet. Mand, børn og andre mennesker. Til gengæld havde hun succes i andre af livets forhold og skabte en indbringende virksomhed, som bl.a. gjorde, at hendes børn kunne blive snotforkælede. Materielt set. Hun beskrives som en iskold dame, der aldrig fortryder sine handlinger eller hvad de har betydet.

Sabroe tager virkelig nogle markante livtag med hende - hendes væsen og handlinger. Strengt taget er det jo elementær kaosteori - kampen mod moren forplanter sig igennem Sabroes liv, og som læser grubler man dybt, næsten selvransagende, sammen med forfatteren.

Morten Sabroe skriver jo simpelthen fantastisk - let og levende, så man sluger hvert et ord. Humoren klukker, og ironien river til, især når den går indad, men man undres også. For mit vedkommende det meste af vejen. For hele virkeligheden har været igennem forfatteren, som har krydret den med en personlig og endimensional sandhed. Dette forhold optog mig en del under læsningen, og adskillige gange måtte jeg lukke bogen for at kigge på forsiden og forsøge at få øjenkontakt med Sabroes mor. Hun står i badedragt og er nordisk mester i tårnspring. Langt senere er vi faktisk med i hendes sidste private minutter. Bogens virkelighed handler om hende. Men hvem var hun egentlig? Jeg fandt ikke svaret mellem siderne, for det er der ikke. Indrømmet, pointen sivede langsomt ind: det handler jo om at slutte fred…

Du som er i himlen er en meget menneskelig og ærlig bog om accept, kærlighed, sorg og tilgivelse. Uanset hvilken slags mor man er udstyret med, er Sabroes tanker og refleksioner både vedkommende, tankevækkende og livsbekræftende.

(Publiceret på litteratursiden.dk - Zenia Johnsen)