|
Indlæser... The Book of the Dead (original 2006; udgave 2007)3,529 | 82 | 3,595 |
(3.85) | 55 | FBI-agenten Aloysius Pendergast sidder uskyldig fængslet for en række seriemord, som hans diabolske og psykotiske bror Diogenes muligvis står bag. |
▾Bogoplysninger ▾LibraryThing Anbefalinger ▾Vil du synes om den?
Indlæser...
Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog. ▾Samtaler (Om links) Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog. » Se også 55 omtaler ▾Medlemmernes anmeldelser
▾Offentliggjorte anmeldelser ▾Series and work relationships Belongs to SeriesTilhører Forlagsserien
|
Kanonisk titel |
|
Originaltitel |
|
Alternative titler |
|
Oprindelig udgivelsesdato |
|
Personer/Figurer |
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk. | |
|
Vigtige steder |
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk. | |
|
Vigtige begivenheder |
|
Beslægtede film |
|
Indskrift |
|
Tilegnelse |
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk. Lincoln Child dedicates this book to his mother, Nancy Child. Douglas Preston dedicates this book to Anna Marguerite McCann Taggart. | |
|
Første ord |
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk. Early-morning sunlight gilded the cobbled drive of the staff entrance of the New York Museum of Natural History, illuminating a glass pillbox just outside the granite archway. Within the pillbox, a figure sat slumped in his chair; and elderly man, familiar to all museum staff. He puffed contentedly on a calabash pipe and basked in the warmth of one of those false-spring days that occur in New York City in February, the kind that coaxes daffodils, crocuses, and fruit trees into premature bloom, only to freeze them dead later in the month. | |
|
Citater |
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk. ...the world had proved to be a nightmare beyond all imagining: niosome, ugly, chaotic, and brutally anonymous. It was not at all like the comfortable, predictable, moral world of literature. | |
|
Sidste ord |
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk. | |
|
Oplysning om flertydighed |
|
Forlagets redaktører |
|
Bagsidecitater |
|
Originalsprog |
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk. | |
|
Canonical DDC/MDS |
|
Canonical LCC |
|
▾Referencer Henvisninger til dette værk andre steder. Wikipedia på engelsk (2)▾Bogbeskrivelser FBI-agenten Aloysius Pendergast sidder uskyldig fængslet for en række seriemord, som hans diabolske og psykotiske bror Diogenes muligvis står bag. ▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold No library descriptions found. ▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold
|
Current DiscussionsIngenGoogle Books — Indlæser... Byt (51 have, 26 ønsker)
|
Aloysius har dog stadig allierede udenfor fængslet. Vicekommisær Vincent D’Agosta gør, hvad han kan for at få Aloysius ud. Et foretagende, der virker som en håbløs opgave.
Uvidende om alt dette arbejder Nora Kelly fra New Yorks Naturhistoriske Museum på højtryk. Trofaste læsere af Preston/Lincoln husker måske, at museet også var scenen for romanen "Forbandelsen", og jeg skal love for, at det heller ikke denne gang er et rart sted at befinde sig. Nora er nemlig ved at færdiggøre en udstilling, som skal udmunde i genåbningen af Senefs Gravkammer. Et gravkammer, der sten for sten er hentet fra Egypten og genopført i kælderen under museet. Og et gravkammer som tilsyneladende er ramt af en forbandelse.
"Dødebogen" er 3. del af trilogien med agent Pendergast i hovedrollen. De to foregående hedder "I pagt med djævlen" og "Dødedans", og det anbefales at læse dem først.
Aloysius og Diogenes er begge nærmest overnaturlige begavelser, der fungerer som hinandens modpol. Diogenes bruger sit intellekt på grusomme forbrydelser, mens Aloysius bruger sit til at bekæmpe kriminalitet. En nærliggende sammenligning er Sherlock Holmes og hans ærkefjende Moriarty, som også begge er intelligente og komplekse personer.
Preston og Lincoln har skrevet en effektiv roman, hvor spændingskurven hele tiden stiger. Samtidig er der lagt spor ud, så læseren har en chance for at gætte med. Fortællervinklen skifter hele tiden, hvilket putter nye lag ind i den komplekse historie og er med til at øge spændingen helt frem til sidste side. Prestons tidligere karriere ved et naturhistorisk museum er med til at gøre bogen troværdig på trods af det komplicerede plot.
Det er underholdende og til tider bloddryppende, så er du til en god thriller, er "Dødebogen" et godt bud. ( )