HjemGrupperSnakMereZeitgeist
Søg På Websted
På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.

Resultater fra Google Bøger

Klik på en miniature for at gå til Google Books

Indlæser...

Gargantua Gyldendals bibliotek Bind 15 (1534)

af François Rabelais

Andre forfattere: Se andre forfattere sektionen.

Serier: Gargantua and Pantagruel (1)

MedlemmerAnmeldelserPopularitetGennemsnitlig vurderingOmtaler
5911140,093 (3.79)7
Skildringen af kæmperne Gargantuas og Pantagruels liv giver et grotesk og fantastisk billede af 1500-tallets Frankrig.
Indlæser...

Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog.

Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.

» Se også 7 omtaler

Fransk (3)  Dansk (2)  Engelsk (2)  Portugisisk (Portugal) (1)  Finsk (1)  Spansk (1)  Catalansk (1)  Alle sprog (11)
Viser 2 af 2
Indeholder "Introduktion - Jesper Ewald", "Til Læseren", "Forfatterens Fortale", "Det første Kapitel. Som omhandler Gargantuas Herkomst og ærværdige Afstamning", "Det andet Kapitel. Vrøvl og Fornuft, fundet i et Bygningsværk fra Antiken", "Det tredie Kapitel. Hvorledes Gargantuas Moder bar ham elleve Maaneder i sin Mave", "Det fjerde Kapitel. Hvorledes Gargamelle, mens hun var svanger med Gargantua, spiste enorme Mængder af Kallun", "Det femte Kapitel. Drik og Snak", "Det sjette Kapitel. Hvorledes Gargantua kommer til Verden paa en højst besynderlig Maade", "Det syvende Kapitel. Hvorledes Gargantua fik Navn og hvordan han havde det med de vaade Varer", "Det ottende Kapitel. Om Gargantuas Garderobe", "Det niende Kapitel. Mere om Gargantuas Garderobe og Farver", "Det tiende Kapitel. Om Betydningen af de hvide og den blaa Farve", "Det elvte Kapitel. Om Gargantuas Opvækst", "Det tolvte Kapitel. Om Gargantuas Legeheste", "Det trettende Kapitel. Hvordan Grandgousier maatte beundre den Snildhed, Gargantua lagde for Dagen, naar han tørrede sig bagi", "Det fjortende Kapitel. Om hvordan Gargantua blev undervist i Latin af en Teolog", "Det femtende Kapitel. Hvordan Gargantua blev undervist af andre Pædagoger", "Det sekstende Kapitel. Hvordan Gargantua blev sendt til Paris. Om den vældige Hoppe, som han red paa, og om hvordan Hoppen tilintetgjorde Oksebremserne i Beauce", "Det syttende Kapitel. Hvordan Gargantua gav Pariserne Velkomst, og hvordan han tog de store Klokker fra Nôtre Dame", "Det attende Kapitel. Hvordan Janotus de Bragmardo blev udsendt for at faa Gargantua til at udlevere de store Klokker", "Det nittende Kapitel. Den Tale, som Mester Janotus de Bragmardo holdt for Gargantua for at faa Klokkerne tilbage", "Det tyvende Kapitel. Hvordan Teologen gik med sit Klæde, og hvordan han kom i Strid med de andre Sorbonne-Folk", "Det enogtyvende Kapitel. Hvordan Gargantua teede sig og aad udfra sine tidligere lærde Læreres Anvisninger", "Det toogtyvende Kapitel. Gargantuas Adspredelser", "Det treogtyvende Kapitel. Hvordan Ponocrates underviste Gargantua, saa han ikke spildte en eneste Time paa Dagen", "Det fireogtyvende Kapitel. Hvordan Gargantua fordrev Tiden i Regnvejr", "Det femogtyvende Kapitel. Hvorledes der opstod Strid mellem Kagebagerne i Lerné og Folket i Gargantuas Hjemland, hvilket førte til store Krige", "Det seksogtyvende Kapitel. Hvordan Lernés Indbyggere, paa deres Konge Picrocholes Befaling, angreb Grandgousiers intetanende Hyrder", "Det syvogtyvende Kapitel. Hvordan en Munk i Seuillé Klostret frelste Klostrets Vingaard fra Fjendens Hærgen", "Det otteogtyvende Kapitel. Hvordan Picrochole tog la Roche Clermault med Storm og om den Sorg, det var for Grandgousier at maatte gaa i Krigen", "Det niogtyvende Kapitel. Hvad der stod i Brevet, som Grandgousier skrev til Gargantua", "Det tredivte Kapitel. Hvordan Ulrich Gallet blev sendt til Picrochole", "Det enogtredivte Kapitel. Hvordan Grandgousier prøvede paa at købe Fred ved at give Kagerne tilbage", "Det toogtredivte Kapitel. Hvordan nogle af Picrocholes Raadgivere bragte ham i stor Fare ved deres taabelige Raad", "Det treogtredivte Kapitel. Hvordan Gargantua forlod Staden Paris for at komme sit Land til Undsætning, og om hvordan Gymnaste mødte Fjenden", "Det fireogtredivte Kapitel. Hvordan Gymnaste behændigt dræbte Kaptajn Tripet og andre af Picrocholes Mænd", "Det femogtredivte Kapitel. Hvordan Gargantua nedrev Slottet ved Vedé Vadestedet, og hvordan de kom over Vadestedet", "Det seksogtredivte Kapitel. Hvordan Gargantua redte Kanonkugler ud af Haaret med en Tættekam", "Det syvogtredivte Kapitel. Hvordan Gargantua spiste seks Pilgrimme i Salat", "Det otteogtredivte Kapitel. Hvordan Gargantua beværtede Munken og om hvor skønt han talte ved Bordet", "Det niogtredivte Kapitel. Hvorfor Munke er ildesete i godt Selskab, og hvorfor nogle har større Næse end andre", "Det fyrretyvende Kapitel. Hvordan Munken fik Gargantua til at sove, og hvad han mente om Bønner og Breviar", "Det enogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Munken satte Mod i sine Fæller, og hvordan han blev hængt i et Træ", "Det toogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Picrocholes Fortrop mødte Gargantua, og hvordan Munken dræbte Kaptajn Forlader og derpaa blev taget til Fange af Fjenden", "Det treogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Munken blev sine Vogtere kvit, og hvordan Picrocholes Krigere led Nederlag", "Det fireogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Munken kom med Pilgrimmene, og den kønne Tale, som Grandgousier holdt for dem", "Det femogfyrretyvende Kapitel. Om hvor humant Grandgousier behandlede Fangen Touquedillon", "Det seksogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Grandgousier samlede sine Legioner, og hvordan Touquedillon dræbte Hastiveau og derefter selv blev dræbt paa Picrocholes Bud", "Det syvogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Gargantua anfaldt Picrochole i la Roche Clermault og slog bemeldte Picrocholes Hær", "Det otteogfyrretyvende Kapitel. Hvordan Picrochole led meget ondt paa Flugten, og hvad Gargantua foretog sig efter Slaget", "Det niogfyrretyvende Kapitel. Hvordan de sejrende Gargantuister blev belønnede efter Slaget", "Det halvtredsindstyvende Kapitel. Hvordan Gargantua lod Theleme Klostret bygge til Munken", "Det enoghalvtredsindstyvende Kapitel. Hvordan Thelemiternes Kloster blev bygget og udstyret", "Det tooghalvtredsindstyvende Kapitel. Hvordan Thelemiternes Bolig var indrettet, og hvordan Munke og Nonner gik klædte", "Det treoghalvtredsindstyvende Kapitel. Den Gaade, som blev fundet, da man lagde Theleme Klostrets Grundvold".

Forfatteren er født ca 1494, dvs lidt efter Martin Luther. Gargantua er en overdrivelsesroman, hvor folk æder, drikker, skider og pisser i et væk. Ret underholdende. I 1532 udgiver han Pantagruel under pseudonymet Mester Alcofribas Nasier. Senere kommer bogen om Gargantua som en prequel og efter at Rabelais er død kommer den fjerde bog om Pantagruel. Af fortællekronologiske grunde har man så anbragt Gargantua som bog 1 og de fire om Pantagruel efterfølgende og forfatteren kan jo ikke protestere eller skrive nye bind. I forordet beordres man nærmest til at drikke forfatterens skål. God ide! ( )
  bnielsen | Aug 13, 2023 |
Indeholder "Introduktion - Torben Brostrøm", "Forfatterens Fortale", "I. Om Gargantuas Slægt og dens Ælde", "II. Urimeligt Galimatias (fundet i et Oldtids Bygningsværk)", "III. Hvorledes Gargantua blev baaret i elleve Maaneder i sin Moders Liv", "IV. Hvorledes Gargamelle, da hun gik svanger, aad et Overmaal af Kallun", "V. Drukkenboltenes Passiar", "VI. Hvorledes Gargantua kom til Verden paa en højst besynderlig Maade", "VII. Hvorledes Gargantua fik sit Navn, og hvorledes han labbede Vin i sig", "VIII. Hvorledes Gargantua gik klædt", "IX. Gargantuas farver og liberi", "X. Hvad Farverne hvidt og blaat betegner", "XI. Om Gargantuas Opvækst", "XII. Om Gargantuas Træheste", "XIII. Hvordan Grandgousier lærte sin Søns vidunderlige Begavelse at kende i Anledning af Opfindelsen af en Klud til at tørr sig i Rumpen med", "XIV. Hvorledes Gargantua lærte Latin af en Sofist", "XV. Hvorledes Gargantua blev betroet til andre Skolemestre", "XVI. Hvorledes Gargantua blev sendt til Paris, og om den uhyre Hoppe, han red paa, og hvorledes den gjorde det af med Oksebremserne i La Brenne", "XVII. Hvorledes Gargantua betalte sin Velkomst til Paris, og hvorledes han bortførte de store Klokker fra Notre Dame", "XVIII. Hvorledes Janotus de Bragmardo blev sendt ud for at faa de store Klokker tilbage af Gargantua", "XIX. Magister de Bragmardos højtidelige Tale, som han holdt den til Gargantua for at faa Klokkerne tilbage", "XX. Hvorledes Sofisten tog sit Klæde med sig, og hvorledes han fik en Proces med de andre Magistre", "XXI. Gargantuas Studier efter hans sofistiske Læreres Regler", "XXII. Gargantuas Lege", "XXIII. Hvorledes Gargantua af Ponocrates blev oplært i saadan Tugt, at han ikke spildte en Time af Dagen", "XXIV. Hvorledes Gargantua tilbragte Tiden i Regnvejr", "XXV. Hvorledes der opstod en skarp Ordstrid mellem Hvedekagebagerne fra Lerné og Gargantuas Folk, hvilket gav Anledning til store Krige", "XXVI. Hvorledes Indbyggerne i Lerné efter Ordre fra deres Konge, Picrochole, angreb og overrumplede Grandgousiers Hyrder", "XXVII. Hvorledes en Munk i Seuillé frelste Klostrets Have fra Fjendernes Plyndring", "XXVIII. Hvorledes Picrochole tog la Roche Clermauld med Storm. Og om den Sorg og Afsky, Grandgousier følte ved at føre Krig", "XXIX. Indholdet af det Brev, Grandgousier skrev til Gargantua", "XXX. Hvorledes Ulrich Gallet blev sendt til Picrochole", "XXXI. Gallets Tale til Picrochole", "XXXII. Hvorledes Grandgousier tilbageleverede Hvedekagerne for at tilkøbe sig Fred", "XXXIII. Hvorledes nogle af Picrocholes Raadgivere ved et overilet Raad bragte ham i den største Fare", "XXXIV. Hvorledes Gargantua forlod Paris, og hvorledes Gymnaste mødte Fjenderne", "XXXV. Hvorledes Gymnaste ved sin Smidighed dræbte Tripet og andre af Picrocholes Mænd", "XXXVI. Hvorledes Gargantua nedbrød Slottet ved Veda-Vadestedet, og hvorledes de kom over det", "XXXVII. Hvorledes Gargantua kæmmede Kanonkuglerne af sit Haar", "XXXVIII. Hvorledes Gargantua spiste seks Pilgrimme i Salat", "XXXIX. Hvorledes Munken blev fejret af Gargantua, og de smukke Taler, han holdt ved Aftensbordet", "XL. Hvorfor Munkene skyes af Verden, og hvorfor nogle har en større Næse end andre", "XLI. Hvorledes Munken fik Gargantua til at sove og om hans Bønner og Bønnebog", "XLII. Hvorledes Munken indgyder sine Kammerater Mod, og hvorledes han blev hængende i et Træ", "XLIII. Hvorledes Gargantua mødte Picrocholes Spejdertrop, og hvorledes Munken dræbte Kaptajn Tyravant og selv blev taget til Fange af Fjenden", "XLIV. Hvorledes Munken skilte sig af med sine Vogtere, og hvorledes Picrocholes Spejdertrop blev nedhugget", "XLV. Hvorledes Munken tog Pilgrimmene med sig og de gode Ord, Grandgousier sagde til dem", "XLVI. Hvor menneskekærligt Grandgousier behandlede sin Fange Praleper", "XLVII. Hvorledes Grandgousier sammenkaldte sine Legioner, og hvorledes Praleper dræbte Hastiveau og derefter blev henrettet paa Picrocholes Befaling", "XLVIII. Hvorledes Gargantua angreb Picrochole i Le Roche-Clermauld og gjorde det af med hele hans Hær", "XLIX. Hvorledes Picrochole paa Flugten blev ramt af Ulykken, og hvad Gargantua gjorde efter Slaget", "L. Gargantuas Tale til de besejrede", "LI. Hvorledes de sejrrige Gargantuister blev belønnet efter Slaget", "LII. Hvorledes Gargantua lod bygge Abbediet Thelema til Munken", "LIII. Hvorledes Thelemiternes Abbedi blev bygget og udstyret", "LIV. Indskrift paa Thelemas store Port", "LV. Hvorledes Thelemiternes Bolig var indrettet", "LVI. Hvorledes Munkene og Nonnerne i Thelema gik iklædt", "LVII. Hvorledes Thelemiterne indrettede deres Levevis", "LVIII. Spaadomsgaade".

Forfatteren er født ca 1494, dvs lidt efter Martin Luther. Gargantua er en overdrivelsesroman, hvor folk æder, drikker, skider og pisser i et væk. Ret underholdende. I 1532 udgiver han Pantagruel under pseudonymet Mester Alcofribas Nasier. Senere kommer bogen om Gargantua som en prequel og efter at Rabelais er død kommer den fjerde bog om Pantagruel. Af fortællekronologiske grunde har man så anbragt Gargantua som bog 1 og de fire om Pantagruel efterfølgende og forfatteren kan jo ikke protestere eller skrive nye bind. I forordet beordres man nærmest til at drikke forfatterens skål. God ide!

De to oversættelser af Gargantua, jeg har, supplerer hinanden fint. Fx er Praleper et fransk navn i den anden oversættelse. ( )
  bnielsen | Aug 12, 2023 |
Viser 2 af 2
ingen anmeldelser | tilføj en anmeldelse

» Tilføj andre forfattere (72 mulige)

Forfatter navnRolleHvilken slags forfatterVærk?Status
François Rabelaisprimær forfatteralle udgaverberegnet
Ahti, ErkkiOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Defaux, GérardRedaktørmedforfatternogle udgaverbekræftet
Hugo, VictorForordmedforfatternogle udgaverbekræftet
Le Clercq, Jacques Georges ClemenceauOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Leprince, DanielOmslagsdesignermedforfatternogle udgaverbekræftet
Michel, PierreRedaktørmedforfatternogle udgaverbekræftet
Widmer, WalterOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Du bliver nødt til at logge ind for at redigere data i Almen Viden.
For mere hjælp se Almen Viden hjælpesiden.
Kanonisk titel
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Originaltitel
Alternative titler
Oprindelig udgivelsesdato
Personer/Figurer
Vigtige steder
Information fra den hollandske Almen Viden. Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige begivenheder
Beslægtede film
Indskrift
Tilegnelse
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Beuveurs tresillustres & vous Verolez tresprecieux (car à vous non à aultres sont dediez mes escriptz) Alcibiades en un dialoge de Platon, intitulé Le banquet, louant son precepteur Socrates sans controverse prince des philosophes: entre aultres paroles le dict estre semblable es Silènes.
Citater
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
(Klik for at vise Advarsel: Kan indeholde afsløringer.)
Oplysning om flertydighed
Forlagets redaktører
Bagsidecitater
Originalsprog
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Canonical DDC/MDS
Canonical LCC

Henvisninger til dette værk andre steder.

Wikipedia på engelsk

Ingen

Skildringen af kæmperne Gargantuas og Pantagruels liv giver et grotesk og fantastisk billede af 1500-tallets Frankrig.

No library descriptions found.

Beskrivelse af bogen
Haiku-resume

Current Discussions

Ingen

Populære omslag

Quick Links

Vurdering

Gennemsnit: (3.79)
0.5
1 3
1.5
2 3
2.5 3
3 11
3.5 1
4 18
4.5 3
5 17

Er det dig?

Bliv LibraryThing-forfatter.

 

Om | Kontakt | LibraryThing.com | Brugerbetingelser/Håndtering af brugeroplysninger | Hjælp/FAQs | Blog | Butik | APIs | TinyCat | Efterladte biblioteker | Tidlige Anmeldere | Almen Viden | 204,719,252 bøger! | Topbjælke: Altid synlig