HjemGrupperSnakMereZeitgeist
Søg På Websted
På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Hide this

Resultater fra Google Bøger

Klik på en miniature for at gå til Google Books

Indlæser...

På stranden, Ventetid (1957)

af Nevil Shute

Andre forfattere: Se andre forfattere sektionen.

MedlemmerAnmeldelserPopularitetGennemsnitlig vurderingOmtaler
4,2931592,059 (3.85)337
Efter en kortvarig atomkrig ligger hele den nordlige halvkugle øde, og det radioaktive nedfald driver langsomt mod syd. Bogen følger en gruppe mennesker i Australien i de sidste seks måneder inden deres undergang.
  1. 111
    Alas, Babylon af Pat Frank (alaskabookworm)
  2. 91
    Vejen : roman af Cormac McCarthy (weener, Navarone)
  3. 41
    En messe for Leibowitz af Walter M. Miller Jr. (lisanicholas)
    lisanicholas: Another post-apocalyptic story, Miller's Canticle takes place centuries after nuclear war destroys the world's civilizations, and a new civilization has arisen from the ruins.
  4. 52
    Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood (Simone2)
  5. 31
    The Last Ship af William Brinkley (goddesspt2)
  6. 10
    On the Beach [2000 film] af Russell Mulcahy (Waldstein)
    Waldstein: Free interpretation with lots of new material. Vast improvement on the novel. More dramatic plot, more interesting characters, more bleakness in the end. As intense, powerful and gripping as Mr Shute's mediocre original never is.
  7. 00
    Kalki af Gore Vidal (Waldstein)
    Waldstein: Another end-of-the-world story. Less plausible but more terrifying. Far better written and far more entertaining than Mr Shute's mediocre and massively boring novel.
  8. 00
    Earth Abides af George R. Stewart (sturlington)
  9. 12
    Forbidden Area af Pat Frank (BeckyJG)
  10. 01
    Level 7 af Mordecai Roshwald (weener)
  11. 01
    Ringen sluttet af Nevil Shute (Booksloth)
  12. 01
    The Death of Grass af John Christopher (KayCliff)
Indlæser...

Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog.

Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.

» Se også 337 omtaler

Engelsk (151)  Dansk (3)  Fransk (2)  Hebræisk (1)  Italiensk (1)  Alle sprog (158)
Viser 3 af 3
Port Philip Bay, Melbourne, Australien, ca 1963
En atomkrig mellem Rusland og Kina og til sidst også med USA som deltager har udløst total massedød på den nordlige halvkugle. Vi følger livet i Australien efterhånden som det går op for dem at de radioaktive skyer også vil ramme dem. Krigen varede 37 dage og mindst 4500 eksplosioner blev registreret.
Atombomber er blevet billige, ca 50000 pund for en hiroshima-bombeklon, så mange lande har et lager. Albanien bomber Napoli. Så kommer bomben over Tel Aviv, som ingen ved hvor kom fra. Så skrider englænderne og amerikanerne ind og laver en demonstrationsflyvning over Kairo. Dagen efter sender ægypterne alle deres bombefly ud. 6 til Washington og 7 til London. Et når igennem til Washington og 2 til London. Rusland bomber tæt ved Shanghai med koboltbomber, så de ad åre kan erobre den havn. Kineserne bomber til gengæld russerne og ved en misforståelse bomber amerikanerne russerne som gengæld for angrebet på Washington og London. Og så ryger det hele.
Amerikanernes sidste ubåde er taget til Australien. Vi følger kommandør Dwight Towers på 33 år, den ugifte og kvikke kvinde Moira Davidson på 24 år, et par kaptajnløjtnant Peter Holmes, hans kone Mary og deres lille baby Jennifer på ca 1 år. Mary fremstår som totalt naiv og uvidende, mens Moira og næsten alle andre har forstået situationen.
Dwights kone Sharon på 30 år er helt sikkert også død, men han lader som om han stadig er gift. Han finder gaver til dem i Australien og lader være med at indlede et forhold til Moira, selv om det kunne have været godt for begge.
U.S.S. Scorpion bliver sendt på mission for at checke situationen og den er ikke opmuntrende. Nord for 20 grader sydlig bredde er der alt for radioaktivt til at dykke ud. John Seymour Osborne er med som videnskabsmand og Peter Holmes er med som forbindelsesofficer.
Senere bliver de sendt på en længerevarende tur og inden da er Peter nødt til at diskuterere muligheden for selvmord med Mary.
John Osbornes grandonkel generalløjtnant Douglas Froude har tænkt sig at tømme den lokale klubs portvinslager såvidt han kan nå det. John og andre videnskabsmænd har gang i et projekt med at nedskrive viden i glas og gemme på toppen af det højeste bjerg i nærheden, så nogen - helt klart ikke mennesker - engang måske kan finde det igen.
Scorpion bliver sendt til Seattle for at checke et sporadisk morsesignal, hvilket som ventet viser sig at skyldes en morsenøgle, der står og klaprer. Undervejs hopper en af mændene over bord og svømmer i land. De møder ham senere sidde og fiske i en båd. Han har imens checket hele byen og fundet alle døde. Han er som ventet blevet radioaktivt forgiftet og har heller ikke lyst til at vende tilbage til Australien, selv om det havde været muligt.
Scorpion vender hjem uden at have fundet andet end død og en radioaktiv forurening, der langsomt breder sig over den sydlige halvkugle.
Efterhånden som strålesygen henover nogle uger breder sig fra nordaustralien sydpå, tager folk små røde piller og dør for egen hånd.
John Osborne deltager i livsfarlige racerløb med sin Ferrari og vinder faktisk Grand Prix, inden han også får strålesyge og tager piller.
Douglas når næsten at tømme kælderen for portvin. Andre brokker over at kaninerne nu ser ud til at vinde og er endda imod at ændre på grænsen for hvornår man må fiske ørreder!
Peter og Mary tager stille afsked og dræber Jennifer med en indsprøjtning, inden de selv tager piller.
Moira skyller pillerne ned mens hun ser Scorpion på vej ud mod den position, hvor Dwight vil sænke den med besætningen ombord.

En stille og rolig fortælling om hvad folk gør, når den visse død nærmer sig. Engelsk moral og religiøse overvejelser fylder lidt rigeligt.
Det undrer lidt at Australien ikke gør mere for at forske i om man kan rense luften og krybe i skjul indtil strålingen er aftaget, men det skildres som om intet kan afværge katastrofen. P. C. Jersilds "Efter floden" er hen i samme tema, men endnu mere realistisk og kulsort. ( )
  bnielsen | Jun 24, 2014 |
Port Philip Bay, Melbourne, Australien, ca 1963
En atomkrig mellem Rusland og Kina og til sidst også med USA som deltager har udløst total massedød på den nordlige halvkugle. Vi følger livet i Australien efterhånden som det går op for dem at de radioaktive skyer også vil ramme dem. Krigen varede 37 dage og mindst 4500 eksplosioner blev registreret.
Atombomber er blevet billige, ca 50000 pund for en hiroshima-bombeklon, så mange lande har et lager. Albanien bomber Napoli. Så kommer bomben over Tel Aviv, som ingen ved hvor kom fra. Så skrider englænderne og amerikanerne ind og laver en demonstrationsflyvning over Kairo. Dagen efter sender ægypterne alle deres bombefly ud. 6 til Washington og 7 til London. Et når igennem til Washington og 2 til London. Rusland bomber tæt ved Shanghai med koboltbomber, så de ad åre kan erobre den havn. Kineserne bomber til gengæld russerne og ved en misforståelse bomber amerikanerne russerne som gengæld for angrebet på Washington og London. Og så ryger det hele.
Amerikanernes sidste ubåde er taget til Australien. Vi følger kommandør Dwight Towers på 33 år, den ugifte og kvikke kvinde Moira Davidson på 24 år, et par kaptajnløjtnant Peter Holmes, hans kone Mary og deres lille baby Jennifer på ca 1 år. Mary fremstår som totalt naiv og uvidende, mens Moira og næsten alle andre har forstået situationen.
Dwights kone Sharon på 30 år er helt sikkert også død, men han lader som om han stadig er gift. Han finder gaver til dem i Australien og lader være med at indlede et forhold til Moira, selv om det kunne have været godt for begge.
U.S.S. Scorpion bliver sendt på mission for at checke situationen og den er ikke opmuntrende. Nord for 20 grader sydlig bredde er der alt for radioaktivt til at dykke ud. John Seymour Osborne er med som videnskabsmand og Peter Holmes er med som forbindelsesofficer.
Senere bliver de sendt på en længerevarende tur og inden da er Peter nødt til at diskuterere muligheden for selvmord med Mary.
John Osbornes grandonkel generalløjtnant Douglas Froude har tænkt sig at tømme den lokale klubs portvinslager såvidt han kan nå det. John og andre videnskabsmænd har gang i et projekt med at nedskrive viden i glas og gemme på toppen af det højeste bjerg i nærheden, så nogen - helt klart ikke mennesker - engang måske kan finde det igen.
Scorpion bliver sendt til Seattle for at checke et sporadisk morsesignal, hvilket som ventet viser sig at skyldes en morsenøgle, der står og klaprer. Undervejs hopper en af mændene over bord og svømmer i land. De møder ham senere sidde og fiske i en båd. Han har imens checket hele byen og fundet alle døde. Han er som ventet blevet radioaktivt forgiftet og har heller ikke lyst til at vende tilbage til Australien, selv om det havde været muligt.
Scorpion vender hjem uden at have fundet andet end død og en radioaktiv forurening, der langsomt breder sig over den sydlige halvkugle.
Efterhånden som strålesygen henover nogle uger breder sig fra nordaustralien sydpå, tager folk små røde piller og dør for egen hånd.
John Osborne deltager i livsfarlige racerløb med sin Ferrari og vinder faktisk Grand Prix, inden han også får strålesyge og tager piller.
Douglas når næsten at tømme kælderen for portvin. Andre brokker over at kaninerne nu ser ud til at vinde og er endda imod at ændre på grænsen for hvornår man må fiske ørreder!
Peter og Mary tager stille afsked og dræber Jennifer med en indsprøjtning, inden de selv tager piller.
Moira skyller pillerne ned mens hun ser Scorpion på vej ud mod den position, hvor Dwight vil sænke den med besætningen ombord.
En stille og rolig fortælling om hvad folk gør, når den visse død nærmer sig. Engelsk moral og religiøse overvejelser fylder lidt rigeligt.
Det undrer lidt at Australien ikke gør mere for at forske i om man kan rense luften og krybe i skjul indtil strålingen er aftaget, men det skildres som om intet kan afværge katastrofen. P. C. Jersilds "Efter floden" er hen i samme tema, men endnu mere realistisk og kulsort. ( )
  bnielsen | Sep 3, 2012 |
Port Philip Bay, Melbourne, Australien, ca 1963
En atomkrig mellem Rusland og Kina og til sidst også med USA som deltager har udløst total massedød på den nordlige halvkugle. Vi følger livet i Australien efterhånden som det går op for dem at de radioaktive skyer også vil ramme dem. Krigen varede 37 dage og mindst 4500 eksplosioner blev registreret.
Atombomber er blevet billige, ca 50000 pund for en hiroshima-bombeklon, så mange lande har et lager. Albanien bomber Napoli. Så kommer bomben over Tel Aviv, som ingen ved hvor kom fra. Så skrider englænderne og amerikanerne ind og laver en demonstrationsflyvning over Kairo. Dagen efter sender ægypterne alle deres bombefly ud. 6 til Washington og 7 til London. Et når igennem til Washington og 2 til London. Rusland bomber tæt ved Shanghai med koboltbomber, så de ad åre kan erobre den havn. Kineserne bomber til gengæld russerne og ved en misforståelse bomber amerikanerne russerne som gengæld for angrebet på Washington og London. Og så ryger det hele.
Amerikanernes sidste ubåde er taget til Australien. Vi følger kommandør Dwight Towers på 33 år, den ugifte og kvikke kvinde Moira Davidson på 24 år, et par kaptajnløjtnant Peter Holmes, hans kone Mary og deres lille baby Jennifer på ca 1 år. Mary fremstår som totalt naiv og uvidende, mens Moira og næsten alle andre har forstået situationen.
Dwights kone Sharon på 30 år er helt sikkert også død, men han lader som om han stadig er gift. Han finder gaver til dem i Australien og lader være med at indlede et forhold til Moira, selv om det kunne have været godt for begge.
U.S.S. Scorpion bliver sendt på mission for at checke situationen og den er ikke opmuntrende. Nord for 20 grader sydlig bredde er der alt for radioaktivt til at dykke ud. John Seymour Osborne er med som videnskabsmand og Peter Holmes er med som forbindelsesofficer.
Senere bliver de sendt på en længerevarende tur og inden da er Peter nødt til at diskuterere muligheden for selvmord med Mary.
John Osbornes grandonkel generalløjtnant Douglas Froude har tænkt sig at tømme den lokale klubs portvinslager såvidt han kan nå det. John og andre videnskabsmænd har gang i et projekt med at nedskrive viden i glas og gemme på toppen af det højeste bjerg i nærheden, så nogen - helt klart ikke mennesker - engang måske kan finde det igen.
Scorpion bliver sendt til Seattle for at checke et sporadisk morsesignal, hvilket som ventet viser sig at skyldes en morsenøgle, der står og klaprer. Undervejs hopper en af mændene over bord og svømmer i land. De møder ham senere sidde og fiske i en båd. Han har imens checket hele byen og fundet alle døde. Han er som ventet blevet radioaktivt forgiftet og har heller ikke lyst til at vende tilbage til Australien, selv om det havde været muligt.
Scorpion vender hjem uden at have fundet andet end død og en radioaktiv forurening, der langsomt breder sig over den sydlige halvkugle.
Efterhånden som strålesygen henover nogle uger breder sig fra nordaustralien sydpå, tager folk små røde piller og dør for egen hånd.
John Osborne deltager i livsfarlige racerløb med sin Ferrari og vinder faktisk Grand Prix, inden han også får strålesyge og tager piller.
Douglas når næsten at tømme kælderen for portvin. Andre brokker over at kaninerne nu ser ud til at vinde og er endda imod at ændre på grænsen for hvornår man må fiske ørreder!
Peter og Mary tager stille afsked og dræber Jennifer med en indsprøjtning, inden de selv tager piller.
Moira skyller pillerne ned mens hun ser Scorpion på vej ud mod den position, hvor Dwight vil sænke den med besætningen ombord.

En stille og rolig fortælling om hvad folk gør, når den visse død nærmer sig. Engelsk moral og religiøse overvejelser fylder lidt rigeligt.
Det undrer lidt at Australien ikke gør mere for at forske i om man kan rense luften og krybe i skjul indtil strålingen er aftaget, men det skildres som om intet kan afværge katastrofen.
P. C. Jersilds "Efter floden" er hen i samme tema, men endnu mere realistisk og kulsort. ( )
  bnielsen | Aug 26, 2012 |
Viser 3 af 3
ingen anmeldelser | tilføj en anmeldelse

» Tilføj andre forfattere (14 mulige)

Forfatter navnRolleHvilken slags forfatterVærk?Status
Nevil Shuteprimær forfatteralle udgaverberegnet
Powers, Richard M.Omslagsfotograf/tegner/...medforfatternogle udgaverbekræftet
Prebble, SimonFortællermedforfatternogle udgaverbekræftet
Du bliver nødt til at logge ind for at redigere data i Almen Viden.
For mere hjælp se Almen Viden hjælpesiden.
Kanonisk titel
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Originaltitel
Alternative titler
Oprindelig udgivelsesdato
Personer/Figurer
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige steder
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige begivenheder
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Beslægtede film
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Priser og hædersbevisninger
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Indskrift
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
In this last of meeting places
We grope together
And avoid speech
Gathered on this beach of the tumid river...

This is the way the world ends
This is the way the world ends
This is the way the world ends
Not with a bang but a whimper.

--T.S. Eliot
Tilegnelse
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Lieutenant Commander Peter Holmes of the Royal Australian Navy woke soon after dawn.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
"I couldn't bear to - to just stop doing things and do nothing. You might as well die now and get it over." ... "I'd like to do things right, up to the end."
As time passed, the radioactivity would pass also ... these streets and houses would be habitable again ... The human race was to be wiped out and the world made clean again for wiser occupants."
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
(Klik for at vise Advarsel: Kan indeholde afsløringer.)
Oplysning om flertydighed
Forlagets redaktører
Bagsidecitater
Originalsprog
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Canonical DDC/MDS
Canonical LCC

Henvisninger til dette værk andre steder.

Wikipedia på engelsk (1)

Efter en kortvarig atomkrig ligger hele den nordlige halvkugle øde, og det radioaktive nedfald driver langsomt mod syd. Bogen følger en gruppe mennesker i Australien i de sidste seks måneder inden deres undergang.

No library descriptions found.

Beskrivelse af bogen
Haiku-resume

Populære omslag

Quick Links

Vurdering

Gennemsnit: (3.85)
0.5 1
1 19
1.5 6
2 63
2.5 18
3 226
3.5 77
4 406
4.5 51
5 293

Er det dig?

Bliv LibraryThing-forfatter.

 

Om | Kontakt | LibraryThing.com | Brugerbetingelser/Håndtering af brugeroplysninger | Hjælp/FAQs | Blog | Butik | APIs | TinyCat | Efterladte biblioteker | Tidlige Anmeldere | Almen Viden | 162,276,067 bøger! | Topbjælke: Altid synlig