Sydfrankrig, ca 1980
En familie Gauthier med tre børn, Julian på 13, Anne på ni et halvt og Dick på 11, har sendt dem alle på kostskole. Anne er på pigeskolen Gaylands Kostskole, hvor også deres kusine Georgina på 11 år går. Georgina insisterer på at blive kaldt Georg, også på kostskolen. Det er juleferie og de skal tilbringe den i Kirrin-huset, hvor Georg og hendes forældre Henry og Fanny Quentin bor. De har husassistenten Maria, der har været ved dem i årevis og er som et medlem af familien. Men planen er nu ændret og professor Quentin skal til kongres i Sydfrankrig og kan tage dem alle med. Fanny har nogle slægtninge langt ude, som tager på vinterferie og så kan de låne deres lejlighed imens. Adressen er Residence des Orangers, Boulevard des Orangers 16, 2. sal. Georgs hund, Tim, kan også være med. De flyver næste dag og installerer sig i den store lejlighed som ligger centralt i en stor by. Fanny kan godt lidt at gå på auktion og hun har kig på en over boet af en nyligt afdød Germaine Langlois. Hun synes godt om en lænestol og et chatol og køber begge dele på auktionen. Stolen købes for næsen af en mand, der ligner en skrubtudse, og det er et rent uheld at han ikke får budt over hende. Efterfølgende forsøger han at købe stolen af hende til "en god pris", men hun synes ikke om ham og vil hellere have stolen. Han opsøger hende i lejligheden og forklarer at han hedder Ernest Pradier og har en butik med legetøj og souvenirs på Avenue des Mimosas. Stolen tilhørte en af hans venner og derfor er den fuld af gode minder for ham. Men fru Quentin er ikke til sinds at lade sig overtale. Hun sætter Anne til at støvsuge lænestolen og Anne finder et smykkeetui gemt nede mellem ryg og sæde. Der er en smuk halskæde med to rækker rosa farvede perler indeni. Børnene giver perlekæden videre til Fanny. Imens kigger Dick på chatollet og gør det rent. Han finder et brev, hvor Germaine Langlois testerer perlekæden til sin veninde, Elise Cassain. Brevet er dateret for 20 år siden. Fru Quentin tænker på at overlevere det hele til en advokat og få vedkommende til at finde Elise Cassain, men børnene plager for at overtage jobbet. Der er ingen Cassain i telefonbogen. Så de begiver sig ud i byen med bus og tog og har lavet en taske med huller til benene, så Tim også kan komme med rundt. De tager hen til frøken Langlois' adresse og får at vide at hun ofte fik besøg af sin gamle veninde fru Cassain, der bor tæt på. Efter en tur med bussen får de den nedslående besked at fru Cassain er død i sidste uge. De finder også ud af at fru Cassain havde en datter Denise, der er gift med en Lucien Landreux, men datteren har ikke besøgt sin mor i en evighed. En vrissen vicevært fortæller at de blev slået ihjel i en bilulykke og at svigersønnen kørte som en gal. De opgiver at få mere ud af viceværten og går op til Marc Sérignac, der giver klavertimer og har boet der i mere end tredive år. Han bekræfter at Denise og Lucien Landreux og deres svigersøn er døde. Men også at de havde en datter Arlette og at hun også har en lille datter på 6 år Mona. Arlette har været gift, men er nu en ung enke på 27 og hedder fru Trébor og bor i en lille toværelses lejlighed på Rue de Santiago, som heldigvis er tæt på. De får hjælp på vejen af Sérignacs barnebarn Thierry. Men Arlette er desværre ikke hjemme. På vejen tilbage synes Georg at hun ser hr Pradier og det er desværre rigtig nok. Om natten er der indbrud i lejligheden som Quentins har lejet. Tyven bliver overrasket af Georg og Tim tager en stump af tyvens tøj som bytte. Manden flygter via balkonen og forsvinder uden at have fået noget med fra lejligheden, men det var nok perlekæden, han var ude efter. Næste dag er fru Trébor hjemme og de fem kan overbringe den glade nyhed. Hun ringer også til Fanny Quentin og får lavet en aftale om at komme forbi og hente perlerne. Det er et godt råd at få perlerne over i en bankboks og børnene følger hende derhen for at sørge for at der ikke sker noget undervejs. Men det gør der selvfølgelig. Arlette bliver af en mand skubbet kraftigt ud mod skinnerne, da de står på perronen og er lige ved at ende under et tog. I det samme snupper manden hendes taske og løber. Georg sender Tim afsted og han nedlægger på elegant vis fyren. En togbetjent kommer til og misforstår hele situationen, så han skælder Julian ud for ikke at have styr på sin hund og lader fyren gå. Heldigvis har Julian sikret sig tasken med perlerne først. De tager hen til banken og får perlerne deponeret sikkert. Alt er godt til næste dag, hvor Arlette får en trussel om at Mona vil blive bortført, hvis hun ikke overgiver perlerne. Arlette sætter Monas sikkerhed over perlerne og giver efter. Hun henter perlerne og på et givet signal smider hun æsken ind i en bil, der holder med sideruden rullet ned. Børnene har fået hjælp af Thierry til at skygge Arlette, selv om hun har frabedt sig deres hjælp overhovedet. Men nu er Arlette glad og lettet, for Mona er i sikkerhed for banditterne. Georg er til gengæld rasende over at banditten er sluppet afsted med sin plan. Hun sniger sig ind i Pradiers baglokale og ser at han har perlerne der. Hun overhører også at han snakker med en Matsumoto om japanske perler og det lyder som om Pradier har gang i flere ulovligheder. Georg slipper uset væk igen og børnene beslutter sig for at overvåge Pradier. De får en ide om at nogle små æsker i hans udstillingsvindue er suspekte. De forklæder sig og napper en af æskerne, da Pradier ikke vil sælge dem til almindelige kunder. Men æsken er tom og der er heller ikke andet end nogle muslingeskaller på låget. Tim får fat i en af dem og bider i den med det resultat at der dukker en perle op! De fortæller det til Henry Quentin og derefter til politiet, som allerede ved at der bliver smuglet japanske perler ind, men ikke hvordan. Næste dag slår politiet til og arresterer Pradier, men ude på gaden vrister han sig fri og er på vej ind i en taxa, da Georg pudser Tim på ham. Politiet får nu bedre fat i Pradier og han ender i håndjern. Senere tilstår han og giver også navnene på sine medskyldige. Han forklarer også at det var et tilfælde at han fandt ud af at Germaine Langlois gemte på værdifulde perler. Hans bedstemor var veninde med Germaine og de skrev breve til hinanden. Brevene arvede Pradier på et tidspunkt og perlerne og ideen med at gemme dem i stolen var nævnt i et af dem. Det hele ender godt med banditterne i fængsel og perlerne anvendt til at sikre Arlette og Mona økonomisk fremover.

Dette er en ny forfatter på de sædvanlige personer og peppet op med tegninger på hver anden side. Det hele virker tyndt, men er hurtigt læst. Denne gang er det en odysse for at finde arvingerne til en halskæde, der er fundet i en stol, som Georgs mor har købt på en auktion over et dødsbo. ( )