Klik på en miniature for at gå til Google Books
Indlæser... Fathers and Sons (original 1862; udgave 2005)af Ivan Turgenev, Jane Costlow (Introduktion)
Work InformationFædre og sønner af Ivan Turgenev (1862)
Unread books (8) » 41 mere Favourite Books (279) Best family sagas (143) All Things Russia (39) Books Read in 2023 (2,572) Books Read in 2022 (3,743) CCE 1000 Good Books List (330) Out of Copyright (102) Books Read in 2019 (3,520) 19th Century (112) 1,001 BYMRBYD Concensus (461) Europe (153) A Novel Cure (371) 1860s (11) Books in Riverdale (85) 100 (40) My Favourite Books (62) SHOULD Read Books! (215) Tagged 19th Century (44) Indlæser...
Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog.
Turgenev was advancing, novelistically, a line of thought that runs through all his work. Beliefs are admirable, strong beliefs perhaps even more so. But there is a point at which belief can tip over into fanaticism. Turgenev had seen this with Belinsky, and in Bazarov he re-created and dramatized it. Bazarov loves nature but turns it into a science project, loves Odintsova but feels bad about it, and loves his parents but refuses to indulge this affection by spending time with them. All of this, from Turgenev’s perspective, is a mistake. It’s well and good, in other words, to talk about the existence of God and the future of the revolution, but you need to take a break for lunch.... When I first read “Fathers and Sons,” I was in college; all I cared about were the sons, their willingness (in Bazarov’s case) to die for their beliefs, their certainty. Reading the book again, twenty-five years later, I found myself rooting for the fathers. What might they do to bridge the divide? And why were their sons so mean to them, after all the fathers had done? Sure, they weren’t perfect, but they were doing their best! That, of course, I see now, is what the book is about. This rupture between parents and their children is what happens, over and over, with every new generation; there is nothing for it, no remedy, no answer. Who is right in “Fathers and Sons”: the fathers or the sons? They’re both right, and they’re both wrong, and neither will ever understand the other. Tilhører ForlagsserienAmstelboeken (149-150) — 27 mere Clube de Literatura Clássica (CLC) (44 [December 2023]) Everyman's Library (742) Gyldendals Tranebøger (167) insel taschenbuch (0064) Letras Universales (360) Penguin Classics (L147) Rainbow pocketboeken (211) A tot vent (182) Wereldbibliotheek (378) Indeholdt iEr forkortet iIs replied to inIndeholder elevguideHæderspriserDistinctionsNotable Lists
Classic Literature.
Fiction.
HTML: Clashes and conflicts between fathers and sons are a story as old as humanity itself. Russian novelist Ivan Turgenev uses the turbulence of familial relations as a symbolic lens through which to explore the changing of the ideological guard in his native country. Turgenev's best-known work, Fathers and Sons is widely regarded as the first Russian novel to gain prominence and critical acclaim in Western literary circles. .No library descriptions found. |
Current DiscussionsIngenPopulære omslag
Google Books — Indlæser... GenrerMelvil Decimal System (DDC)891.733Literature Literature of other languages Literature of east Indo-European and Celtic languages Russian and East Slavic languages Russian fiction 1800–1917LC-klassificeringVurderingGennemsnit:
Er det dig?Bliv LibraryThing-forfatter. Penguin AustraliaEen udgave af denne bog er udgivet af Penguin Australia. Tantor MediaEen udgave af denne bog er udgivet af Tantor Media. Recorded BooksEen udgave af denne bog er udgivet af Recorded Books. |
Siden er der løbet meget vand i åen, og selvom politiske magtkampe i 1800-tallets Rusland selvfølgelig ikke er helt uinteressant for en historiker, så er det helt andre sider af romanen, der gør den værd at læse i dag. Som titlen røber, så handler bogen om generationskløfter, og i forhold til den tematik kunne jeg genkende meget!
Handlingen er simpel: Studiekammeraterne Arkádi og Basárof vender hjem efter endte studier og besøger begges familier sammen og hver for sig. Basárof er intellektuelt dominerende med sin benhårde realisme, sin krigeriske retorik og kontante afvisning af al romantik: Adelens æresbegreber, kristendommen, troen på fædrelandet – det er alt sammen tomme fraser.
Arkádi er hans discipel, men han kommer til gengæld fra en højere stand. Hans far og onkel er adelsmænd med militær baggrund, mens Basárofs far er en simpel distriktslæge. Den baggrund har ikke gjort ham ydmyg; tværtimod kender hans selvbevidsthed og hovmod tilsyneladende ingen grænser.
I dag er brudfladerne selvfølgelig nogle andre, men fædre og sønner vokser stadig op i hver deres verden. Fædrene efterhånden plaget af tvivl og resignation, sønnerne stadig overbeviste om, at lige netop DE har fundet den sandhed, som så mange slægtled har forpasset. Som Arkádis far formulerer det:
”Min broder siger, at det er os, der har ret, tænkte han – og når jeg ser bort fra alle forfængelighedshensyn, så synes jeg også selv, at de unge er længere borte fra sandheden end vi. Og samtidig føler jeg, at der i deres overbevisning er noget, vi mangler, en … en slags overlegenhedsfølelse.” (s. 66-67)
Modsætningerne skærpes af Basárofs arrogance, men hvis det blev ved konfrontation, ville det ikke være stor kunst. Trods alle ideologiske overbevisninger falder vennerne i romantikkens fælde, og selv Basárofs hjerte er ikke gjort af sten, når det kommer til stykket. Og trods hans afvisning af klassesamfundet, så er det dog klasseforskellene, der gør hans kærlighed umulig, også i hans egne øjne.
Fædre og sønner er stadig en vedkommende bog. Du skal læse romanen, ikke fordi den handler om nihilisme, men fordi den er en smuk skildring om overgangen til voksenlivet, hvor forholdet til forældrene bliver kompliceret og anspændt i stedet for at være nemt og ligetil. (Nå ja, og så er den efter russisk romanstandard overkommelig i sidetal og persongalleri...) ( )