Indeholder "Indledning", "1. Store forventninger", " Billedafsnit: En storslået udstilling", "2. Videnskabens fremskridt", " Billedafsnit: Teknikkens mesterværker", "3. Vejen til rigdom", " Billedafsnit: Ferietoget", "4. Arbejdernes stilling", " Billedafsnit: Et protestråb", "5. Staten skabt af blod og jern", " Billedafsnit: En generations idol", "6. Flaget der svigtede", " Billedafsnit: Pariserkommunen", "7. Kunstneren ved korsvejen", " Billedafsnit: Flammestilen", "8. Det truende sammenbrud", " Billedafsnit: Billedet af en tidsalder", "Tillæg", " Kronologisk tidstavle", " Indeks", " Billedindeks".

Bogen starter med 1 maj 1851, hvor Krystalpaladset, tegnet at Joseph Paxton, åbner for en stor udstilling. Bygningen er eet stort drivhus med ca 300000 vinduer præfabrikeret efter mål. Dampmaskiner, tekstilindustri, Den britiske afdeling fylder halvdelen af Krystalpaladset. Resten er fyldt med udstillinger fra Indien, Canada, Europa, Kina og Amerika. Blandt andet en statue "Den græske Slave" af Hiram Powers, den første offentligt udstillede amerikanske statue af en nøgen kvinde i fuld størrelse. Krupp fremviser også en sekspunds kanon af stål, som bliver anset for en kuriositet, for man støbte endnu kanoner af jern eller bronze. Det ville snart ændre sig.
Fra slutningen af 1800-tallet til slutningen af 1900-tallet gik man fra halvsløje dampmaskiner på 5 HK til præcisionsmaskiner på 2400 HK. En ordentlig teori for varme og energi. August von Hofmann og W. H. Perkin opfinder det første syntetiske farvestof ved et tilfælde, da de forsøger at lave kinin ud fra tjære. Et væld af kemiske stoffer som celluloid og aspirin følger. Elektriciteten bliver tæmmet og fx brugt til forgyldning og forsølvning af andre metaller. Dynamoen bliver opfundet og hurtigt videreudviklet. Vaccination bliver opfundet og evolutionsteorien offentliggjort. Radiotelegrafi, hulkort, stålproduktion, James Thomson opdager elektronen i 1897, Albert Einstein kommer med relativitetsteorien i 1905. I 1886 begynder man at kunne fremvise levende billeder. Röntgenstråler, flyvemaskiner, stålbroer. Bessemer-konverteren, Siemens-Martin ovnen. Kabler over Atlanten. Telegraf, telefon, automobiler,
Europa skraber rigdom til sig. Der er mange grunde, men befolkningsstørrelsen er vigtig. Suezkanalen og international handel. Finansfyrster som Rotschilderne. James Rotschild fik overtalt den franske regering til at lade ham anlægge jernbaner og han kvitterede med gratis aktier til ministre og prominente journalister. Rotschildernes formue kunne fx fremskaffe de fem milliarder francs som Tyskland krævede i krigserstatning af Frankrig efter den fransk-tyske krig 1870-1871. Belgisk Congo. Kong Leopold. Fritz Krupp. Frihandel og guldmøntfod. Senere beskyttelsestold og tro på Alexander Hamilton og hans teorier om at 'Et folk bør lægge vægt på inden for sine grænser at have adgang til så mange hjælpekilder, at det er selvforsynende'.
I 1857 kommer det første finansielle sammenbrud. Men Europa klarer sig faktisk fint frem til 1914 og udbruddet af Første Verdenskrig.
Industrialiseringen skaber både stor rigdom og stor fattigdom. Fabrikkerne trækker folk til byerne. Irerne sulter i 1840erne og udvandrer til USA i stor stil. I 1851 stifter mekanikerne den første fagforening og fagforeningerne breder sig og får gennemført mange forbedringer og som regel med forhandlinger og fredelige midler. I Tyskland gennemfører Bismarck i 1880erne sociale reformer med sygesikring, ulykkesforsikring og pensionsordning, Valgretten skaffer langsomt byarbejdere og landarbejdere indflydelse og bedre vilkår. Det er tiltrængt, for sygdom, håbløshed og tidlig død præger arbejderne i den tidlige industrialisering.
Otto von Bismarck samler Tyskland. Revolutioner lurer i mange af de europæiske lande. Guiseppe Garibaldi starter i Sicilien og rykker frem mod Rom, men Cavour stopper ham og samler Italien under Victor Emmanuel omkring 1870. Nationalismen breder sig over Europa. Grækerne gør sig fri af Tyrkiet. Italien af Østrig, Frankrig og diverse småfyrster.
Pariserkommunen i to måneder i foråret 1871 bliver slået ned. Anarkisterne får ram på Alexander II i Rusland, Frankrigs præsident, kejserinde Elizabeth af Østrig, kong Umberto I af Italien, USA's præsident McKinley. Den blodige søndag, den 22 januar 1905 i Skt. Petersborg indvarsler den russiske revolution i 1905 og nogenlunde demokratiske institutioner indføres.
Kunstnerne, fx Edwin Landseer, maler hvad folk vil have, selv om de selv synes det er noget pladder. Men "frie udstillinger" med Manet, Pissarro, Cezanne får slået hul på bylden. Impressionisme. I litteraturen dukker Turgenjev og Tolstoi op sammen med Fjodor Dostojevski. I dramaet Henrik Ibsen. Smykker i Art Nouveau stil, fx René Lalique og hans broche formet som en guldsmed med kvindehoved (som jeg selv har set og beundret i Gulbenkian museet i Lissabon). Sarah Bernhardt var begejstret for Laliques smykker og var med til at gøre dem populære. Oscar Wilde var begejstret tilhænger af Jugendstilen, men ristede den også over en sagte ild ved at lade helten i Dorian Greys billede indbinde sin yndlingsbog i ni forskellige bind, så bindet kan passe til hans stemning, når han tager bogen ned fra hylden.
Gustav Klimt, Antonio Gaudi. Hele stilen dør, da modernisme tager over.
I horisonten lurer undergangen. Dronning Victoria dør i 1901 og hendes søn Edward VII, overtager. I Tyskland hersker Wilhelm II og i Østrig kejser Franz Joseph, som i Ungarn har titel af konge.
Tyskland opruster og de andre lande følger efter. Tyskerne bygger fra 1897 en stor flådestyrke, som skal være jævnbyrdig med den engelske. Hærene pustes op og alliancer bygges og udbygges.
Den 28. juni 1914 bliver ærkehertug Ferdinand skudt under et besøg i Sarajevo i Bosnien. Østrigerne venter nogle uger, mens de indhenter støtte fra Tyskland og stiller så et ultimatum til Serbien. De får opfyldt alt på nær et krav om at opfyldelsen skal kontrolleres af en østrigsk regeringskommission.
Da han har fået løfte om støtte fra Tyskland, kaster den østrigske udenrigsminister Leopold von Berchtold derefter verden ud i krig. Man må sige at han fik sat sit præg på verden ved den lejlighed.

Bogen slutter med starten på første verdenskrig. Et udmærket bud på en billedmættet version af den industrielle revolution fra krystalpaladset til det store slagtehus. ( )