HjemGrupperSnakMereZeitgeist
Søg På Websted
På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.

Resultater fra Google Bøger

Klik på en miniature for at gå til Google Books

Childhood's End: A Novel af Arthur C.…
Indlæser...

Childhood's End: A Novel (original 1953; udgave 1987)

af Arthur C. Clarke (Forfatter)

MedlemmerAnmeldelserPopularitetGennemsnitlig vurderingOmtaler
10,189228712 (3.93)333
Science fiction-roman, der skildrer de sidste 100 år af menneskehedens historie, hvor Jorden invaderes af væsener udefra, der udrydder alle atomvåben og bringer fred, velstand og harmoni til alle.
Medlem:swankdave
Titel:Childhood's End: A Novel
Forfattere:Arthur C. Clarke (Forfatter)
Info:Del Rey (1987), Edition: Reprint, 224 pages
Samlinger:Keep
Vurdering:
Nøgleord:Ingen

Work Information

Ud af barndommen af Arthur C. Clarke (1953)

  1. 61
    Nightfall af Isaac Asimov (weener)
  2. 30
    Lilith's Brood af Octavia E. Butler (Medellia)
  3. 20
    The Sentinel af Arthur C. Clarke (Cecrow)
    Cecrow: Contains the short story upon which Childhood's End is based.
  4. 20
    Cosmic Consciousness: A Study in the Evolution of the Human Mind af Richard Maurice Bucke (bertilak)
  5. 21
    Jeg er ene - jeg er mange af Theodore Sturgeon (tootstorm)
    tootstorm: Similar philosophy, stronger writing, & less dated by mid-century sci-fi cliches and ignorance.
  6. 10
    The Mote in God's Eye af Larry Niven (sturlington)
1950s (58)
Read (54)
Elevenses (251)
Indlæser...

Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog.

Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.

» Se også 333 omtaler

Engelsk (211)  Spansk (5)  Dansk (4)  Fransk (2)  Hollandsk (2)  Portugisisk (Brasilien) (1)  Ungarsk (1)  Alle sprog (226)
Viser 4 af 4
Jorden, ca 1985 til 2085
Indeholder "Earth and the Overlords", "The Golden Age", "The Last Generation"

To tyske raketbyggere, den ene Reinhold Hoffmann nu amerikansk, den anden russisk Konrad Schneider, kender hinanden fra Peenemünde, men bliver begge overhalet, for da deres raketskibe er tæt på første test, dukker der besøgende fra en anden verden op, Overlords. Deres store rumskibe hænger over Jordens storbyer i årevis og de styrer reelt på de store linier. Apartheid i Sydafrika bliver afskaffet og de hvide får deres rettigheder tilbage. Der er utilfredse, Frihedsligaen og dens leder Alexander Wainwright i særdeleshed, som vil have friheden til at træffe egne valg tilbage. FNs generalsekretær Rikki Stormgren mødes jævnligt med Overlords leder, Karellen, men ikke engang Stormgren har set hvordan Overlords ser ud. Stormgren bliver bortført, men Karellen finder ham legende let og befrier ham. Rikkis næstkommanderende, Pieter van Ryberg, har klaret det fint mens Rikki var bortført, men Rikki er også blevet nysgerrig efter at vide hvordan Karellen ser ud. Han får hjælp af en videnskabsmand og det lykkes ham at få et glimt, men heller ikke mere.
Karellen lover at om 50 år vil Overlords stå frem, så menneskene kan se dem.

De holder ord og 50 år senere møder de fysisk frem, læderagtige vinger, små horn, skællet hale og ibenholt-sort. Et selskab beskrives, hvor Rashaverak er en af gæsterne. En anden gæst er Jean Morrel. På underlig vis røbes det at Overlords kommer fra NGS 549672 og da en af gæsterne Jan Rodricks er astronom, kan han hurtigt verificere at det i alt fald er et godt gæt. Han får lidt hjælp til at gemme sig ombord på et af Overlord skibene og han har regnet ud at en rejse frem og tilbage vil føles som 4 måneder for ham (og han har planlagt at være bedøvet på udturen), men på Jorden vil der være gået 80 år.
Karellen får besked om den blinde passager og fortæller menneskene at planeterne engang kan blive deres, men at stjernerne ikke er for mennesker.

George Greggson og Jean Morrel har giftet sig og fået børn, Jeffrey og Jennifer Anne. De flytter til Ny Athen, et par småøer. En dag rammer en tsunami stranden, men Jeffrey Greggson bliver reddet på spektakulær vis. Kort tid senere begynder både han og søsteren at drømme. Overlords holder øje med Jeffrey på afstand og kan tyde hans drømme. Hans sind er på rejse til mælkevejens fjerneste kroge og endda længere væk. Overlords afslører at deres tidligere budskab var tvetydigt. Stjernerne er ikke for menneskene, men faktisk er alle menneskenes børn noget andet og dem kan ingen stoppe.
Alle børnene samler sig og danser og tænker og ingen har nogen ide om hvad de tænker på.
Ca på det tidspunkt kommer Jan tilbage igen. Overlords vil gerne bruge ham som observatør for at se hvad der sker når børnene bestemmer sig, men Overlords er også kloge nok til at holde sig på sikker afstand. Efter nogen tid begynder Månen at dreje og det ender med at Jorden opløser sig selv.
Menneskeracen har udviklet sig til noget andet og er draget videre.
Overlords kan også holde fri fra deres gerning som babysittere af menneskene og begiver sig hjem.

Historien er godt fortalt og ind imellem krydret med gode gæt og ekstrapolationer over hvilke opfindelser der vil forandre verden. Sikker nem prævention, sikre faderskabsprøver, fjernsynskiggeri i timevis hver dag. Men slutningen er sådan noget "New age" agtig, så det trækker ned. ( )
  bnielsen | Feb 9, 2015 |
Jorden, ca 1985 til 2085

Indeholder "Jorden og Overherrerne", "Guldalderen", "Den sidste generation".

To tyske raketbyggere, den ene Reinhold Hoffmann nu amerikansk, den anden russisk Konrad Schneider, kender hinanden fra Peenemünde, men bliver begge overhalet, for da deres raketskibe er tæt på første test, dukker der besøgende fra en anden verden op, Overherrerne. Deres store rumskibe hænger over Jordens storbyer i årevis og de styrer reelt på de store linier. Apartheid i Sydafrika bliver afskaffet og de hvide får deres rettigheder tilbage. Der er utilfredse, Frihedsligaen og dens leder Alexander Wainwright i særdeleshed, som vil have friheden til at træffe egne valg tilbage. FNs generalsekretær Rikki Stormgren mødes jævnligt med Overherrernes leder, Karellen, men ikke engang Stormgren har set hvordan Overherrerne ser ud. Stormgren bliver bortført, men Karellen finder ham legende let og befrier ham. Rikkis næstkommanderende, Pieter van Ryberg, er også nysgerrig efter at vide hvordan Karellen ser ud. Han får hjælp af en videnskabsmand og det lykkes ham at få et glimt, men heller ikke mere.
Karellen lover at om 50 år vil Overherrerne stå frem, så menneskene kan se dem.

De holder ord og 50 år senere møder de fysisk frem, læderagtige vinger, små horn, skællet hale og ibenholt-sort. Et selskab beskrives, hvor Rashaverak er en af gæsterne. En anden gæst er Jean Morrel. På underlig vis røbes det at Overherrerne kommer fra NGS 549672 og da en af gæsterne Jan Rodricks er astronom, kan han hurtigt verificere at det i alt fald er et godt gæt. Han får lidt hjælp til at gemme sig ombord på et af Overherrernes skibe og han har regnet ud at en rejse frem og tilbage vil føles som 4 måneder for ham (og han har planlagt at være bedøvet på udturen), men på Jorden vil der være gået 80 år.
Karellen får besked om den blinde passager og fortæller menneskene at planeterne engang kan blive deres, men at stjernerne ikke er for mennesker.

George Greggson og Jean Morrel har giftet sig og fået børn, Jeffrey og Jennifer Anne. De flytter til Ny Athen, et par småøer. En dag rammer en tsunami stranden, men Jeffrey Greggson bliver reddet på spektakulær vis. Kort tid senere begynder både han og søsteren at drømme. Giganterne holder øje med Jeffrey på afstand og kan tyde hans drømme. Hans sind er på rejse til mælkevejens fjerneste kroge og endda længere væk. Overherrerne afslører at deres tidligere budskab var tvetydigt. Stjernerne er ikke for menneskene, men faktisk er alle menneskenes børn noget andet og dem kan ingen stoppe.
Alle børnene samler sig og danser og tænker og ingen har nogen ide om hvad de tænker på.
Ca på det tidspunkt kommer Jan tilbage igen. Overherrerne vil gerne bruge ham som observatør for at se hvad der sker når børnene bestemmer sig, men Overherrerne er også kloge nok til at holde sig på sikker afstand. Efter nogen tid begynder Månen at dreje og det ender med at Jorden opløser sig selv.
Menneskeracen har udviklet sig til noget andet og er draget videre.
Overherrerne kan også holde fri fra deres gerning som vogtere af menneskene og begiver sig hjem.

I løbet af årene har menneskene selv fremstillet et 100% sikkert præventionsmiddel og en ufejlbarlig metode til at bestemme faderskab. Overherrerne har lånt menneskene en slags fortidskikkert, så man kan se ca 5000 år tilbage næsten alle steder. Det var så slut på religionerne. Og desværre også på videnskaben, for hvorfor forske i noget, som Overherrerne allerede har fundet svaret på.

Historien er godt fortalt og ind imellem krydret med gode gæt og ekstrapolationer over hvilke opfindelser der vil forandre verden. Sikker nem prævention, sikre faderskabsprøver, fjernsynskiggeri i timevis hver dag. Men slutningen er sådan noget "New age" agtig, så det trækker ned. ( )
  bnielsen | Feb 8, 2015 |
Jorden, ca 1985 og frem

Indeholder " 1. Skibe på himlen", "Giganternes morgen", " 2. Jorden og Giganterne", " 3. Bortførelsen", " 4. Generalsekretærens store kup", "De gyldne År", " 5. Den store dag", " 6. Selskabelighed i Utopia", " 7. Et budskab - hvorfra?", " 8. Den fjerne klode", " 9. På havets bund", " 10. Afskedsbrevet", " 11. Mod stjernerne", " 12. Sensationen", "Den sidste Generation", " 13. Et Utopia i Utopia", " 14. Flodbølgen", " 15. Drømmene", " 16. Ventetiden", " 17. Præfektens sidste ord", " 18. Afskedens time", " 19. Hjem fra Giganternes klode", " 20. Den bedste pianist i verden", " 21. Rejsen endt", "Levende Astronomi".

To tyske raketbyggere, den ene Reinhold Hoffmann nu amerikansk, den anden russisk Konrad Schneider, kender hinanden fra Peenemünde, men bliver begge overhalet, for da deres raketskibe er tæt på første test, dukker der besøgende fra en anden verden op, Giganterne. Deres store rumskibe hænger over Jordens storbyer i årevis og de styrer reelt på de store linier. Apartheid i Sydafrika bliver afskaffet og de hvide får deres rettigheder tilbage. Der er utilfredse, Frihedsligaen og dens leder Alexander Wainwright i særdeleshed, som vil have friheden til at træffe egne valg tilbage. FNs generalsekretær Rikki Stormgren mødes jævnligt med Giganternes leder, Karellen, men ikke engang Stormgren har set hvordan Giganterne ser ud. Stormgren bliver bortført, men Karellen finder ham legende let og befrier ham. Rikkis næstkommanderende, Pieter van Ryberg, har klaret det fint mens Rikki var bortført, men Rikki er også blevet nysgerrig efter at vide hvordan Karellen ser ud. Han får hjælp af en videnskabsmand og det lykkes ham at få et glimt, men heller ikke mere.
Karellen lover at om 50 år vil Giganterne stå frem, så menneskene kan se dem.

De holder ord og 50 år senere møder de fysisk frem, læderagtige vinger, små horn, skællet hale og ibenholt-sort. Et selskab beskrives, hvor Rashaverak er en af gæsterne. En anden gæst er Jean Morrel. På underlig vis røbes det at Giganterne kommer fra NGS 549672 og da en af gæsterne Jan Rodricks er astronom, kan han hurtigt verificere at det i alt fald er et godt gæt. Han får lidt hjælp til at gemme sig ombord på et af Giganternes skibe og han har regnet ud at en rejse frem og tilbage vil føles som 4 måneder for ham (og han har planlagt at være bedøvet på udturen), men på Jorden vil der være gået 80 år.
Karellen får besked om den blinde passager og fortæller menneskene at planeterne engang kan blive deres, men at stjernerne ikke er for mennesker.

George Greggson og Jean Morrel har giftet sig og fået børn, Jeffrey og Jennifer Anne. De flytter til Ny Athen, et par småøer. En dag rammer en tsunami stranden, men Jeffrey Greggson bliver reddet på spektakulær vis. Kort tid senere begynder både han og søsteren at drømme. Giganterne holder øje med Jeffrey på afstand og kan tyde hans drømme. Hans sind er på rejse til mælkevejens fjerneste kroge og endda længere væk. Giganterne afslører at deres tidligere budskab var tvetydigt. Stjernerne er ikke for menneskene, men faktisk er alle menneskenes børn noget andet og dem kan ingen stoppe.
Alle børnene samler sig og danser og tænker og ingen har nogen ide om hvad de tænker på.
Ca på det tidspunkt kommer Jan tilbage igen. Giganterne vil gerne bruge ham som observatør for at se hvad der sker når børnene bestemmer sig, men Giganterne er også kloge nok til at holde sig på sikker afstand. Efter nogen tid begynder Månen at dreje og det ender med at Jorden opløser sig selv.
Menneskeracen har udviklet sig til noget andet og er draget videre.
Giganterne kan også holde fri fra deres gerning som vogtere af menneskene og begiver sig hjem.

Oversættelsen er ikke for god. Engelsk billion oversat til dansk billion i stedet for milliard. Bogen er forkortet en hel del, hvilket ikke nødvendigvis er et onde. Historien er godt fortalt og ind imellem krydret med gode gæt og ekstrapolationer over hvilke opfindelser der vil forandre verden. Sikker nem prævention, sikre faderskabsprøver, fjernsynskiggeri i timevis hver dag. Men slutningen er sådan noget "New age" agtig, så det trækker ned.

Afsnittet "Levende Astronomi" hænger ikke sammen med bogen, men er bare nogle få sider om Joseph Fraunhofer og hans liv og levned. Han blev meget hurtigt en legende i sin tid og da han døde af tuberkulose 41 år gammel, fik han på gravstenen disse ord "Approximativ sidera", dvs han bragte stjernerne nærmere. En fantastisk linsestøber og sliber og kikkertkonstruktør og alt muligt andet oveni. ( )
  bnielsen | Feb 8, 2015 |
En milepæl i science fiction litteraturen. ( )
  postergaard | Jun 21, 2009 |
Viser 4 af 4
I'm not sure Childhood's End is the first book my dad gave me, but it was one of the first, and it's certainly the one I remember most vividly. And it's probably a book that changed my life.
tilføjet af RBeffa | RedigerDaily Kos, DOM9000 (Jul 8, 2011)
 

» Tilføj andre forfattere (22 mulige)

Forfatter navnRolleHvilken slags forfatterVærk?Status
Clarke, Arthur C.primær forfatteralle udgaverbekræftet
Bacon, C.W.Omslagsfotograf/tegner/...medforfatternogle udgaverbekræftet
Bing, JonForordmedforfatternogle udgaverbekræftet
Bringsværd, Tor ÅgeForordmedforfatternogle udgaverbekræftet
Crezée, MarionOmslagsfotograf/tegner/...medforfatternogle udgaverbekræftet
Csernus, TiborOmslagsfotograf/tegner/...medforfatternogle udgaverbekræftet
Deutsch, MichelOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Ellis, DeanOmslagsfotograf/tegner/...medforfatternogle udgaverbekræftet
Fernandes, StanislawOmslagsfotograf/tegner/...medforfatternogle udgaverbekræftet
Haars, PeterOmslagsfotograf/tegner/...medforfatternogle udgaverbekræftet
Hollander-Lossow, Else vonOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Kempen, BernhardOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Löbler, RuudOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Monicelli, GiorgioOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Powers, Richard M.Omslagsfotograf/tegner/...medforfatternogle udgaverbekræftet
Ratzkin, LawrenceOmslagsdesignermedforfatternogle udgaverbekræftet
Sawyer, Robert J.Fortællermedforfatternogle udgaverbekræftet
Schjelderup, DaisyOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Stevenson, DavidOmslagsfotograf/tegner/...medforfatternogle udgaverbekræftet
Summerer, Eric MichaelFortællermedforfatternogle udgaverbekræftet
Whelan, MichaelOmslagsfotograf/tegner/...medforfatternogle udgaverbekræftet
Du bliver nødt til at logge ind for at redigere data i Almen Viden.
For mere hjælp se Almen Viden hjælpesiden.
Kanonisk titel
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Originaltitel
Alternative titler
Oprindelig udgivelsesdato
Personer/Figurer
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige steder
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige begivenheder
Beslægtede film
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Indskrift
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
The opinions expressed in this book are not those of the author.
Tilegnelse
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
The volcano that had reared Taratua up from the Pacific depths had been sleeping now for half a million years. (Original)
Before she flew to the launch site, Helena Lyakhov always went through the same ritual.  (1989 Updated Version)
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
This was the moment when history held its breath, and the present sheared asunder from the past as an iceberg splits from its parent cliffs, and goes sailing out to sea in lonely pride. All that the past ages had achieved was as nothing now; only one thought echoed and re-echoed through Mohan's brain: The human race was no longer alone.
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
(Klik for at vise Advarsel: Kan indeholde afsløringer.)
Oplysning om flertydighed
Forlagets redaktører
Bagsidecitater
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Originalsprog
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Canonical DDC/MDS
Canonical LCC

Henvisninger til dette værk andre steder.

Wikipedia på engelsk

Ingen

Science fiction-roman, der skildrer de sidste 100 år af menneskehedens historie, hvor Jorden invaderes af væsener udefra, der udrydder alle atomvåben og bringer fred, velstand og harmoni til alle.

No library descriptions found.

Beskrivelse af bogen
Haiku-resume

Current Discussions

Ingen

Populære omslag

Quick Links

Vurdering

Gennemsnit: (3.93)
0.5 1
1 30
1.5 8
2 127
2.5 27
3 514
3.5 137
4 1001
4.5 98
5 759

Er det dig?

Bliv LibraryThing-forfatter.

 

Om | Kontakt | LibraryThing.com | Brugerbetingelser/Håndtering af brugeroplysninger | Hjælp/FAQs | Blog | Butik | APIs | TinyCat | Efterladte biblioteker | Tidlige Anmeldere | Almen Viden | 204,431,083 bøger! | Topbjælke: Altid synlig