Jorden, ca 1985 til 2085
Indeholder "Earth and the Overlords", "The Golden Age", "The Last Generation"

To tyske raketbyggere, den ene Reinhold Hoffmann nu amerikansk, den anden russisk Konrad Schneider, kender hinanden fra Peenemünde, men bliver begge overhalet, for da deres raketskibe er tæt på første test, dukker der besøgende fra en anden verden op, Overlords. Deres store rumskibe hænger over Jordens storbyer i årevis og de styrer reelt på de store linier. Apartheid i Sydafrika bliver afskaffet og de hvide får deres rettigheder tilbage. Der er utilfredse, Frihedsligaen og dens leder Alexander Wainwright i særdeleshed, som vil have friheden til at træffe egne valg tilbage. FNs generalsekretær Rikki Stormgren mødes jævnligt med Overlords leder, Karellen, men ikke engang Stormgren har set hvordan Overlords ser ud. Stormgren bliver bortført, men Karellen finder ham legende let og befrier ham. Rikkis næstkommanderende, Pieter van Ryberg, har klaret det fint mens Rikki var bortført, men Rikki er også blevet nysgerrig efter at vide hvordan Karellen ser ud. Han får hjælp af en videnskabsmand og det lykkes ham at få et glimt, men heller ikke mere.
Karellen lover at om 50 år vil Overlords stå frem, så menneskene kan se dem.

De holder ord og 50 år senere møder de fysisk frem, læderagtige vinger, små horn, skællet hale og ibenholt-sort. Et selskab beskrives, hvor Rashaverak er en af gæsterne. En anden gæst er Jean Morrel. På underlig vis røbes det at Overlords kommer fra NGS 549672 og da en af gæsterne Jan Rodricks er astronom, kan han hurtigt verificere at det i alt fald er et godt gæt. Han får lidt hjælp til at gemme sig ombord på et af Overlord skibene og han har regnet ud at en rejse frem og tilbage vil føles som 4 måneder for ham (og han har planlagt at være bedøvet på udturen), men på Jorden vil der være gået 80 år.
Karellen får besked om den blinde passager og fortæller menneskene at planeterne engang kan blive deres, men at stjernerne ikke er for mennesker.

George Greggson og Jean Morrel har giftet sig og fået børn, Jeffrey og Jennifer Anne. De flytter til Ny Athen, et par småøer. En dag rammer en tsunami stranden, men Jeffrey Greggson bliver reddet på spektakulær vis. Kort tid senere begynder både han og søsteren at drømme. Overlords holder øje med Jeffrey på afstand og kan tyde hans drømme. Hans sind er på rejse til mælkevejens fjerneste kroge og endda længere væk. Overlords afslører at deres tidligere budskab var tvetydigt. Stjernerne er ikke for menneskene, men faktisk er alle menneskenes børn noget andet og dem kan ingen stoppe.
Alle børnene samler sig og danser og tænker og ingen har nogen ide om hvad de tænker på.
Ca på det tidspunkt kommer Jan tilbage igen. Overlords vil gerne bruge ham som observatør for at se hvad der sker når børnene bestemmer sig, men Overlords er også kloge nok til at holde sig på sikker afstand. Efter nogen tid begynder Månen at dreje og det ender med at Jorden opløser sig selv.
Menneskeracen har udviklet sig til noget andet og er draget videre.
Overlords kan også holde fri fra deres gerning som babysittere af menneskene og begiver sig hjem.

Historien er godt fortalt og ind imellem krydret med gode gæt og ekstrapolationer over hvilke opfindelser der vil forandre verden. Sikker nem prævention, sikre faderskabsprøver, fjernsynskiggeri i timevis hver dag. Men slutningen er sådan noget "New age" agtig, så det trækker ned. ( )

Jorden, ca 1985 til 2085

Indeholder "Jorden og Overherrerne", "Guldalderen", "Den sidste generation".

To tyske raketbyggere, den ene Reinhold Hoffmann nu amerikansk, den anden russisk Konrad Schneider, kender hinanden fra Peenemünde, men bliver begge overhalet, for da deres raketskibe er tæt på første test, dukker der besøgende fra en anden verden op, Overherrerne. Deres store rumskibe hænger over Jordens storbyer i årevis og de styrer reelt på de store linier. Apartheid i Sydafrika bliver afskaffet og de hvide får deres rettigheder tilbage. Der er utilfredse, Frihedsligaen og dens leder Alexander Wainwright i særdeleshed, som vil have friheden til at træffe egne valg tilbage. FNs generalsekretær Rikki Stormgren mødes jævnligt med Overherrernes leder, Karellen, men ikke engang Stormgren har set hvordan Overherrerne ser ud. Stormgren bliver bortført, men Karellen finder ham legende let og befrier ham. Rikkis næstkommanderende, Pieter van Ryberg, er også nysgerrig efter at vide hvordan Karellen ser ud. Han får hjælp af en videnskabsmand og det lykkes ham at få et glimt, men heller ikke mere.
Karellen lover at om 50 år vil Overherrerne stå frem, så menneskene kan se dem.

De holder ord og 50 år senere møder de fysisk frem, læderagtige vinger, små horn, skællet hale og ibenholt-sort. Et selskab beskrives, hvor Rashaverak er en af gæsterne. En anden gæst er Jean Morrel. På underlig vis røbes det at Overherrerne kommer fra NGS 549672 og da en af gæsterne Jan Rodricks er astronom, kan han hurtigt verificere at det i alt fald er et godt gæt. Han får lidt hjælp til at gemme sig ombord på et af Overherrernes skibe og han har regnet ud at en rejse frem og tilbage vil føles som 4 måneder for ham (og han har planlagt at være bedøvet på udturen), men på Jorden vil der være gået 80 år.
Karellen får besked om den blinde passager og fortæller menneskene at planeterne engang kan blive deres, men at stjernerne ikke er for mennesker.

George Greggson og Jean Morrel har giftet sig og fået børn, Jeffrey og Jennifer Anne. De flytter til Ny Athen, et par småøer. En dag rammer en tsunami stranden, men Jeffrey Greggson bliver reddet på spektakulær vis. Kort tid senere begynder både han og søsteren at drømme. Giganterne holder øje med Jeffrey på afstand og kan tyde hans drømme. Hans sind er på rejse til mælkevejens fjerneste kroge og endda længere væk. Overherrerne afslører at deres tidligere budskab var tvetydigt. Stjernerne er ikke for menneskene, men faktisk er alle menneskenes børn noget andet og dem kan ingen stoppe.
Alle børnene samler sig og danser og tænker og ingen har nogen ide om hvad de tænker på.
Ca på det tidspunkt kommer Jan tilbage igen. Overherrerne vil gerne bruge ham som observatør for at se hvad der sker når børnene bestemmer sig, men Overherrerne er også kloge nok til at holde sig på sikker afstand. Efter nogen tid begynder Månen at dreje og det ender med at Jorden opløser sig selv.
Menneskeracen har udviklet sig til noget andet og er draget videre.
Overherrerne kan også holde fri fra deres gerning som vogtere af menneskene og begiver sig hjem.

I løbet af årene har menneskene selv fremstillet et 100% sikkert præventionsmiddel og en ufejlbarlig metode til at bestemme faderskab. Overherrerne har lånt menneskene en slags fortidskikkert, så man kan se ca 5000 år tilbage næsten alle steder. Det var så slut på religionerne. Og desværre også på videnskaben, for hvorfor forske i noget, som Overherrerne allerede har fundet svaret på.

Historien er godt fortalt og ind imellem krydret med gode gæt og ekstrapolationer over hvilke opfindelser der vil forandre verden. Sikker nem prævention, sikre faderskabsprøver, fjernsynskiggeri i timevis hver dag. Men slutningen er sådan noget "New age" agtig, så det trækker ned. ( )

Jorden, ca 1985 og frem

Indeholder " 1. Skibe på himlen", "Giganternes morgen", " 2. Jorden og Giganterne", " 3. Bortførelsen", " 4. Generalsekretærens store kup", "De gyldne År", " 5. Den store dag", " 6. Selskabelighed i Utopia", " 7. Et budskab - hvorfra?", " 8. Den fjerne klode", " 9. På havets bund", " 10. Afskedsbrevet", " 11. Mod stjernerne", " 12. Sensationen", "Den sidste Generation", " 13. Et Utopia i Utopia", " 14. Flodbølgen", " 15. Drømmene", " 16. Ventetiden", " 17. Præfektens sidste ord", " 18. Afskedens time", " 19. Hjem fra Giganternes klode", " 20. Den bedste pianist i verden", " 21. Rejsen endt", "Levende Astronomi".

To tyske raketbyggere, den ene Reinhold Hoffmann nu amerikansk, den anden russisk Konrad Schneider, kender hinanden fra Peenemünde, men bliver begge overhalet, for da deres raketskibe er tæt på første test, dukker der besøgende fra en anden verden op, Giganterne. Deres store rumskibe hænger over Jordens storbyer i årevis og de styrer reelt på de store linier. Apartheid i Sydafrika bliver afskaffet og de hvide får deres rettigheder tilbage. Der er utilfredse, Frihedsligaen og dens leder Alexander Wainwright i særdeleshed, som vil have friheden til at træffe egne valg tilbage. FNs generalsekretær Rikki Stormgren mødes jævnligt med Giganternes leder, Karellen, men ikke engang Stormgren har set hvordan Giganterne ser ud. Stormgren bliver bortført, men Karellen finder ham legende let og befrier ham. Rikkis næstkommanderende, Pieter van Ryberg, har klaret det fint mens Rikki var bortført, men Rikki er også blevet nysgerrig efter at vide hvordan Karellen ser ud. Han får hjælp af en videnskabsmand og det lykkes ham at få et glimt, men heller ikke mere.
Karellen lover at om 50 år vil Giganterne stå frem, så menneskene kan se dem.

De holder ord og 50 år senere møder de fysisk frem, læderagtige vinger, små horn, skællet hale og ibenholt-sort. Et selskab beskrives, hvor Rashaverak er en af gæsterne. En anden gæst er Jean Morrel. På underlig vis røbes det at Giganterne kommer fra NGS 549672 og da en af gæsterne Jan Rodricks er astronom, kan han hurtigt verificere at det i alt fald er et godt gæt. Han får lidt hjælp til at gemme sig ombord på et af Giganternes skibe og han har regnet ud at en rejse frem og tilbage vil føles som 4 måneder for ham (og han har planlagt at være bedøvet på udturen), men på Jorden vil der være gået 80 år.
Karellen får besked om den blinde passager og fortæller menneskene at planeterne engang kan blive deres, men at stjernerne ikke er for mennesker.

George Greggson og Jean Morrel har giftet sig og fået børn, Jeffrey og Jennifer Anne. De flytter til Ny Athen, et par småøer. En dag rammer en tsunami stranden, men Jeffrey Greggson bliver reddet på spektakulær vis. Kort tid senere begynder både han og søsteren at drømme. Giganterne holder øje med Jeffrey på afstand og kan tyde hans drømme. Hans sind er på rejse til mælkevejens fjerneste kroge og endda længere væk. Giganterne afslører at deres tidligere budskab var tvetydigt. Stjernerne er ikke for menneskene, men faktisk er alle menneskenes børn noget andet og dem kan ingen stoppe.
Alle børnene samler sig og danser og tænker og ingen har nogen ide om hvad de tænker på.
Ca på det tidspunkt kommer Jan tilbage igen. Giganterne vil gerne bruge ham som observatør for at se hvad der sker når børnene bestemmer sig, men Giganterne er også kloge nok til at holde sig på sikker afstand. Efter nogen tid begynder Månen at dreje og det ender med at Jorden opløser sig selv.
Menneskeracen har udviklet sig til noget andet og er draget videre.
Giganterne kan også holde fri fra deres gerning som vogtere af menneskene og begiver sig hjem.

Oversættelsen er ikke for god. Engelsk billion oversat til dansk billion i stedet for milliard. Bogen er forkortet en hel del, hvilket ikke nødvendigvis er et onde. Historien er godt fortalt og ind imellem krydret med gode gæt og ekstrapolationer over hvilke opfindelser der vil forandre verden. Sikker nem prævention, sikre faderskabsprøver, fjernsynskiggeri i timevis hver dag. Men slutningen er sådan noget "New age" agtig, så det trækker ned.

Afsnittet "Levende Astronomi" hænger ikke sammen med bogen, men er bare nogle få sider om Joseph Fraunhofer og hans liv og levned. Han blev meget hurtigt en legende i sin tid og da han døde af tuberkulose 41 år gammel, fik han på gravstenen disse ord "Approximativ sidera", dvs han bragte stjernerne nærmere. En fantastisk linsestøber og sliber og kikkertkonstruktør og alt muligt andet oveni. ( )

En milepæl i science fiction litteraturen. ( )