Verdenshavene, 1866-1867
Indeholder "1. Den store Søslange", "2. Som herren ønsker", "3. På lykke og fromme", "4. En hval af ukendt art", "5. Havenes Herre", "6. Nautilus", "7. En skriftlig indbydelse", "8. Den undersøiske skov", "9. Rejsen under Stillehavet", "10. Landlov", "11. Koralriget", "12. Det Indiske Ocean", "13. Kæmpeperlen", "14. Den arabiske Tunnel", "15. Middelhavet på 48 timer", "16. Et forsvundet fastland", "17. Hvaler og kaskelotter", "18. Sydpolen", "19. Isens fanger", "20. Kæmpeblæksprutterne", "21. Orkan i Golfstrømmen", "22. Hævnens time", "23. Slutning".

Cunard liniens "Scotia" får et hul i skroget 13. april 1867 på mystisk vis. Rygterne går om et søuhyre og fregatten "Abraham Lincoln" udstyres til en færd for at finde det. Den 35-årige professor Pierre Arronax bliver inviteret med om bord. Han tager sin tro tjener Conseil på 30 år med. Skibets kaptajn hedder Farragut og er meget vellidt af sin besætning. En berømt hvalfanger, canadieren Ned Land på fyrre år, er også ombord. Ud for Patagoniens kyst opdager de et skær i havet, men de nysgerrige på dækket bliver pludseligt fejet over bord af en uhyre vandstråle. Conseil, Ned Land og professor Arronax redder sig op på hvad der viser sig at være en ubåd. De bliver taget til fange og gelejdet ind i ubådens indre. De får tøj og mad. Kaptajnen på ubåden dukker op og præsenterer sig som Kaptajn Nemo og ubåden som "Nautilus".
De tre får tilbudt ophold mod at love ikke at ville flygte, men det lover de nu ikke.
Nemo accepterer alligevel at beholde dem og viser Arronax rundt i ubåden. Han røber også at han er hovedrig og fx sagtens kunne betale Frankrigs statsgæld på 12 milliarder guldfrancs. Senere tager de på udflugt udenfor ubåden vha en slags akvalunge med en trykbeholder med luft under 50 bar tryk. Arronax er professor og har skrevet bogen "De undersøiske Afgrundes Hemmeligheder", men ser meget, der er helt ukendt for ham, fx en kæmpestor havedderkop.
Ubåden er drevet af elektricitet, som Nemo udvinder af vandet på en lidt upræcist forklaret måde.
Turen går videre. En af Nemos mænd bliver hårdt såret og Arronax tilkaldt, men han kan intet stille op. De tager nord om Australien og mod Ceylon og fisker perler ved Ceylons kyst, Nemo viser Arronax en kæmpeperle og han redder også en perlefisker fra et hajangreb. Alt imens lader han forstå at han hader menneskenes verden.
De fortsætter gennem Det røde Hav og en undersøisk tunnel til Middelhavet, hvor en formue bliver bragt fra borde. Ved Portugals kyst lader Nemo sine dykkere hente skatte op fra den sunkne spanske armada. Han lader forstå at pengene går til oprørere, der vil styrte tyranner. Videre går turen til det sunkne Atlantis og til Nemos hemmelige base i en vulkanø. Herfra styrer Nautilen mod syd, gennem Sargassohavet og tager en kort visit på 16000 meters dybde. De går langt mod syd og Nemo nægter Ned at harpunere en hval, men lader gerne en flok kaskelotter massakrere, fordi han mener at de jager andre hvaler.
De fortsætter mod syd og den 18. marts bremses de af isen på 31 grader østlig længde og 67 grader sydlig bredde. Nautilen dykker under og når frem til åbent vand ved Sydpolen. Den 21. marts 1868 tager Kaptajn Nemo Sydpolen i besiddelse. De tager afsted igen og denne gang er det ved at gå galt. De sidder fast i en tunnel under isen, men ved at bakke og støde ind i isen kommer de med nød og næppe fri. De går nu forbi Ildlandet, forbi Martinique og Guadeloupe, men hele tiden langt fra kysten, så Ned Land lægger helt forgæves flugtplaner. Conseil er tilfreds med sit og Arronax studerer fisk og bløddyr.
Senere på rejsen bliver Nautilen overfaldet af kæmpeblæksprutter, men klarer sig dog med tabet af en enkelt sømand.
Kursen sættes mod England og en kort kamp med et krigsskib ender med at krigsskibet bliver sænket. Det er nu juni 1868 og rejsen går videre til Norge, hvor ubåden indfanges af den store Malstrøm ved Lofoten. Arronax, Ned og Conseil reddes i land, men der er ingen spor af Nautilus.

Denne udgave er meget, meget kraftigt forkortet, hvilket ikke fremgår af kolofon eller andet. Fx er de lange opremsninger af hvilke arter fisk og bløddyr, de ser undervejs, brutalt skåret væk, men det er så også de dele, som folk ellers klager over gør bogen ulæselig og kedelig, så måske er det meget godt. Sproget er også forsimplet, hvilket ikke er godt, for dialogerne er helt uden liv. Hele bogen er som et langt ekspeditionstogt, hvor man skal høre om alt muligt undervejs. Kaptajn Nemo er en spændende person, men bogen er ikke så spændende.
De tre fanger, Arronax, Ned og Conseil, er tæt på at være rene papfigurer.
??? ( )

Romanen fra 1870 anses med god grund for en af forfatterens vigtigste værker. Det er en strålende strøm af fantasifulde forestillinger om livet under havet, men der er også en fascinerende hovedperson. Den mystiske kaptajn Nemo på Nautilus er et geni, men han er er også et optændt af en frygtelig vrede mod menneskeheden, som man som læser egentlig aldrig bliver klog på. Den er der bare og er svær at ryste af.

Romanens fortæller er franske professor Aronnax, der er specialist i livet i havet. Da der begynder at indløbe rapporter om skibe, der ødelægges eller ligefrem sænkes af et mystisk fabeldyr, stiller han op med sin egen teori: Det er en meget stor og endnu ukendt art af narhvaler, der er på spil. Det er tilstrækkeligt til at blive inviteret med, da den amerikanske flåde udstyrer krigsskibet Abraham Lincoln til en gang for alle af fjerne den ukendte trussel mod den frie handel.

Nemt er det ikke at finde det mystiske væsen på Stillehavets uendelige overflade, og da skibet endelig kommer på sporet har det ikke en chance. En canadisk hvalfanger, Ned Land, hamrer sin harpun line ned i fænomenets krop, men den preller bare af, for det sandheden er selvfølgelig, at det ikke er en hval men den mystiske ubåd Nautilus, de har kastet sig over.

Aronnax, hans tjener Conseil og Land kastes over bord, og da det endelig bliver morgen, er det ubåden, der redder dem fra at drukne. Her møder de en besætning, der taler sammen på et kunstigt og uforståeligt sprog, så den eneste, de forholder sig til er kaptajn Nemo. Han har selv designet og bygget fartøjet og efter eget udsagn sagt farvel til landjorden for evigt. Han bliver jagtet af krigsskibe, men han er selv en stridbar natur, og det er ikke til at sige, hvem der har startet krigen.

De tre strandede får et tilbud, de ikke kan sige nej til: De kan blive ombord på Nautilus og lære havets hemmeligheder at kende, men Nemo vil ikke afsløres, så de må aldrig forlade den igen. Ned Land føler sig fanget og sat i fængsel – han er heller ikke meget for den rene havbaserede kost – og begynder hurtigt at tænke i flugtplaner, men Aronnax er ikke forsker for ingenting. Her er endelig mulighed for at udforske det hav, der ellers er utilgængeligt for ham, og han bliver også snart fascineret af kaptajnen selv.

Nu starter en fantastisk rejse. Rundt i Stillehavet, ud i det indiske ocean, videre til Middelhavet og rundt på havstrømmene i Atlanterhavet. Undervejs udforsker vennerne og kaptajnen undersøiske skove, besøger østersbanker, hvor fattige fiskere dykker efter perler, og de kommer endda til sydpolen, der hos Verne er et isfrit punkt bag en kæmpe rand af is. Undervejs overkommer Nautilus suverænt den ene udfordring efter den anden, men selv den stærkeste maskine kan møde sin overmand i naturen.

Der er også glimt af Nemos krig med menneskene fra landjorden. På et tidspunkt bliver de tre spærret inde, tilsyneladende fordi Nautilus skal slå til mod et skib. Det koster et besætningsmedlem livet, og Aronnax bliver vidne til en rørende begravelse under havet. Men det er måske ikke alle mennesker, Nemo foragter. Han redder i hvert fald en fisker fra druknedøden, og i et andet tilfælde afleverer han guld fra havets bund til en gruppe oprørere.

Verne skriver science fiction, og nogle af de teorier han refererer til, virker bedagede. På den anden side virker beskrivelsen af ubådens form og brugen af elektricitet som drivmiddel fornuftig nok, og det betyder heller ikke så meget, om det hele holder vand. Historien er først og fremmest et eventyr, og Vernes frodige fantasi kommer fuldt til udtryk i beskrivelsen af havets liv. Og så er der som nævnt den mystiske Nemo, der er halvt superskurk, halvt menneske og under alle omstændigheder et fascinerende mysterium. ( )

Verdenshavene, 1866-1867
Cunard liniens "Scotia" får et hul i skroget 13. april 1867 på mystisk vis. Rygterne går om et søuhyre og fregatten "Abraham Lincoln" udstyres til en færd for at finde det. Den 35-årige professor Pierre Arronax bliver inviteret med om bord. Han tager sin tro tjener Conseil på 30 år med. Skibets kaptajn hedder Farragut og er meget vellidt af sin besætning. En berømt hvalfanger, canadieren Ned Land på fyrre år, er også ombord. Ud for Patagoniens kyst opdager de et skær i havet, men de nysgerrige på dækket bliver pludseligt fejet over bord af en uhyre vandstråle. Conseil, Ned Land og professor Arronax redder sig op på hvad der viser sig at være en ubåd. De bliver taget til fange og gelejdet ind i ubådens indre. De får tøj og mad. Kaptajnen på ubåden dukker op og præsenterer sig som Kaptajn Nemo og ubåden som "Nautilen".
De tre får tilbudt ophold mod at love ikke at ville flygte, men det lover de nu ikke.
Nemo accepterer alligevel at beholde dem og viser Arronax rundt i ubåden. Han røber også at han er hovedrig og fx sagtens kunne betale Frankrigs statsgæld på 10 milliarder. Senere tager de på udflugt udenfor ubåden vha en slags akvalunge med en trykbeholder med luft under 50 bar tryk. Arronax er professor og har skrevet bogen "De undersøiske Afgrundes Hemmeligheder", men ser meget, der er helt ukendt for ham, fx en kæmpestor havedderkop.
Ubåden er drevet af elektricitet, som Nemo udvinder af vandet på en lidt upræcist forklaret måde.
Turen går videre. En af Nemos mænd bliver hårdt såret og Arronax tilkaldt, men han kan intet stille op. De tager nord om Australien og mod Ceylon og fisker perler ved Ceylons kyst, Nemo viser Arronax en kæmpeperle og han redder også en perlefisker fra et hajangreb. Alt imens lader han forstå at han hader menneskenes verden.
De fortsætter gennem Det røde Hav og en undersøisk tunnel til Middelhavet, hvor en formue bliver bragt fra borde. Ved Portugals kyst lader Nemo sine dykkere hente skatte op fra den sunkne spanske armada. Han lader forstå at pengene går til oprørere, der vil styrte tyranner. Videre går turen til det sunkne Atlantis og til Nemos hemmelige base i en vulkanø. Herfra styrer Nautilen mod syd, gennem Sargassohavet og tager en kort visit på 16000 meters dybde. De går langt mod syd og Nemo nægter Ned at harpunere en hval, men lader gerne en flok kaskelotter massakrere, fordi han mener at de jager andre hvaler.
De fortsætter mod syd og den 18. marts bremses de af isen på 31 grader østlig længde og 67 grader sydlig bredde. Nautilen dykker under og når frem til åbent vand ved Sydpolen. Den 21. marts 1868 tager Kaptajn Nemo Sydpolen i besiddelse. De tager afsted igen og denne gang er det ved at gå galt. De sidder fast i en tunnel under isen, men ved at bakke og støde ind i isen kommer de med nød og næppe fri. De går nu forbi Ildlandet, forbi Martinique og Guadeloupe, men hele tiden langt fra kysten, så Ned Land lægger helt forgæves flugtplaner. Conseil er tilfreds med sit og Arronax studerer fisk og bløddyr.
Senere på rejsen bliver Nautilen overfaldet af kæmpeblæksprutter, men klarer sig dog med tabet af en enkelt sømand.
Kursen sættes mod England og en kort kamp med et krigsskib ender med at krigsskibet bliver sænket. Det er nu juni 1868 og rejsen går videre til Norge, hvor ubåden indfanges af den store Malstrøm ved Lofoten. Arronax, Ned og Conseil reddes i land, men der er ingen spor af Nautilus.

Denne udgave er meget, meget kraftigt forkortet, hvilket ikke fremgår af kolofon eller andet. Fx er de lange opremsninger af hvilke arter fisk og bløddyr, de ser undervejs, brutalt skåret væk, men det er så også de dele, som folk ellers klager over gør bogen ulæselig og kedelig, så måske er det meget godt. Sproget er også forsimplet, hvilket ikke er godt, for dialogerne er helt uden liv. Hele bogen er som et langt ekspeditionstogt, hvor man skal høre om alt muligt undervejs. Kaptajn Nemo er en spændende person, men bogen er ikke så spændende.
De tre fanger, Arronax, Ned og Conseil, er tæt på at være rene papfigurer. ( )

Verdenshavene, 1866-1867
Montreal Ocean Kompagniet's skib "Moravian" mister den 15. marts 1867 en del af kølen ved at støde på en klippe, der ikke fandtes på kortet. Cunard liniens "Scotia" får et hul i skroget 13. april 1867 på lignende mystisk vis. Rygterne går om et søuhyre og fregatten "Abraham Lincoln" udstyres til en færd for at finde det. Den 35-årige professor Pierre Arronax bliver inviteret med om bord. Han tager sin tro tjener Conseil på 30 år med. Skibets kaptajn hedder Farragut og er meget vellidt af sin besætning. En berømt hvalfanger, canadieren Ned Land på fyrre år, er også ombord. Ud for Patagoniens kyst opdager de et skær i havet, men de nysgerrige på dækket bliver pludseligt fejet over bord af en uhyre vandstråle. Conseil, Ned Land og professor Arronax redder sig op på hvad der viser sig at være en ubåd. De bliver taget til fange og gelejdet ind i ubådens indre. De får tøj og mad og bemærket at bestikket bærer valgsproget "mobilis in mobile", dvs bevægelig i det bevægelige element. Kaptajnen på ubåden dukker op og præsenterer sig som Kaptajn Nemo og ubåden som "Nautilen".
De tre får tilbudt ophold mod at love ikke at ville flygte, men det lover de nu ikke.
Nemo accepterer alligevel at beholde dem og viser Arronax rundt i ubåden. Han røber også at han er hovedrig og fx sagtens kunne betale Frankrigs statsgæld på 10 milliarder. Nogle dage efter tager de på udflugt udenfor ubåden vha et Rouquayral apparat, en slags akvalunge med en trykbeholder med luft under 50 bar tryk. Arronax er forfatter til en bog "Havets Hemmeligheder", men ser meget, der er helt ukendt for ham, fx en kæmpestor havedderkop.
Vel inde i ubåden igen, tager de på togt til Sandwichøerne, hvor ubåden er ned på 4000 meters dybde. Nemo røber at han sågar har været nede på 9000 meter en enkelt gang.
Ubåden er drevet af elektricitet, som Nemo udvinder af vandet på en lidt upræcist forklaret måde. Det nye år, 1868, fejres på vej til Torres-strædet ved Ny Guinea. Her går ubåden midlertidigt på grund og folkene benytter lejligheden til at gå i land. De bliver overfaldet af indfødte, men Nemo bruger lidt elektricitet til at skræmme de indfødte uden at skade dem.
Turen går videre. En af Nemos mænd bliver hårdt såret og Arronax tilkaldt, men han kan intet stille op. Manden bliver begravet i havbunden et øde sted. Senere fisker de perler ved Ceylons kyst, Nemo viser Arronax en kæmpeperle og han redder også en perlefisker fra et hajangreb. Alt imens lader han forstå at han hader menneskenes verden.
De fortsætter gennem Det røde Hav, en undersøisk tunnel til Middelhavet, hvor en formue bliver bragt fra borde. De kommer forbi Santorini, hvilket giver Arronax anledning til at bekymres over Jordens stadige afkøling. Ved Portugals kyst lader Nemo sine dykkere hente skatte op fra den sunkne spanske armada. Han lader forstå at pengene går til oprørere, der vil styrte tyranner. Videre går turen til det sunkne Atlantis og til Nemos hemmelige base i en vulkanø. Herfra styrer Nautilen mod syd, gennem Sargassohavet og tager en kort visit på 16000 meters dybde. De går langt mod syd og Nemo nægter Ned at harpunere en hval, men lader gerne en flok kaskelotter massakrere, fordi han mener at de jager andre hvaler.
De fortsætter mod syd og den 18. marts bremses de af isen på 31 grader østlig længde og 67 grader sydlig bredde. Nautilen dykker under og når frem til åbent vand ved Sydpolen. Den 21. marts 1868 tager Kaptajn Nemo Sydpolen i besiddelse. De tager afsted igen og denne gang er det ved at gå galt. De sidder fast i en tunnel under isen, men ved at bakke og støde ind i isen kommer de med nød og næppe fri. De går nu forbi Ildlandet, Fastlandsøerne - også kaldet Maloouinerne - eller i vore dage Falklandsøerne. De sejler langs Patagoniens kyst til Uruguay, men hele tiden langt fra kysten, så Ned Land lægger helt forgæves flugtplaner. Conseil er tilfreds med sit og Arronax studerer fisk og bløddyr.
Han holder også foredrag for Conseil og Land om hvor nyttige dyr, de søkøer er, som menneskene er ved at udrydde.
Senere på rejsen bliver Nautilen overfaldet af kæmpeblæksprutter, men klarer sig dog med tabet af en enkelt sømand.
Kursen sættes mod England og en kort kamp med et krigsskib ender med at krigsskibet bliver sænket. Det er nu juni 1868 og rejsen går videre til Norge, hvor ubåden indfanges af den store Malstrøm. Arronax, Ned og Conseil reddes i land, men der er ingen spor af Nautilen.

Denne udgave er kraftigt forkortet, hvilket ikke fremgår af kolofon eller andet. Fx er de lange opremsninger af hvilke arter fisk og bløddyr, de ser undervejs, brutalt skåret væk, men det er så også de dele, som folk ellers klager over gør bogen ulæselig og kedelig, så måske er det meget godt. Hele bogen er som et langt ekspeditionstogt, hvor man skal høre om alt muligt undervejs. Kaptajn Nemo er en spændende person, men bogen er ikke så spændende.
De tre fanger, Arronax, Ned og Conseil, er tæt på at være rene papfigurer. ( )