Da Under nettet udkom i 1954, var det Murdochs første roman, og når man læser den i dag, er der også noget tidstypisk over den. Verdenskrigen, kampen mod nazismen og den alvor, der fulgte med, var overstået, og 1968 med sin frigørelse og ideologiske doktrinisme var stadig langt ude i fremtiden. Det er her vi møder forfatteren Jake Donaghue, der driver rundt i London på jagt efter en seng – og lidt mening med livet.

Donaghue kommer hjem fra et ophold i Paris, kun for at opdage at veninden Madge vil smide ham og hans kammesjuk Finn ud af sin lejlighed. Jake har droppet tanken om at have sin egen lejlighed, og indtil han finder en anden kvinde, hvor han kan indynde sig, flytter vennerne ind hos filosoffen Dave Gellmann. Her beslutter Jake sig for at opsøge sin gamle veninde Anna Quentin, en sanger han vel stadig er forelsket i, og hun sender ham videre til sin søster Sadie, der er smuk, udspekuleret og filmstjerne med drømme om Hollywood. Bag filmsporet gemmer Hugo Belfounder sig. Han er rig, og engang var han også Jakes bedste ven. Og det er ikke det hele: Jake møder også bookmakeren Starfield, politikeren Lefty Todd og hundestjernen Mister Mars.

Det er aldrig helt klart, hvad Donaghue egentlig vil opnå, men på sin vej gennem London kommer han ud for mangt og meget. Meget er falden på hale-komik, bl.a. en helt igennem amatøragtig bortførelse af Mister Mars, men der er også en mere alvorlig tone. Det er længe siden, Donaghue har udgivet noget selv. I stedet har han brugt sin tid og sit talent på at oversætte franske bestsellere, og særligt i forhold til Belfounder er der en masse, der skal tales ud om.

Det kunne være blevet en trist historie, men sådan en roman er Under nettet ikke. På sin egen skæve måde slipper Jake fra hele balladen med skindet på næsen, klar til at skrive igen og klar til et nyt kapitel i sit liv – men også uden at være lykkedes med alt det, han sætter sig for. Det er underholdende og velskrevet, men også lidt hurtigt glemt igen. ( )