På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Den 14-årige hvide Lily Owens er stukket hjemmefra af flere gode grunde. Hun finder ved et mirakel fred og forsoning hos en lille gruppe sorte kvinder, der producerer honning og praktiserer næstekærlighed.
Caramellunacy: Both stories are about a young girl in the South coming to terms with racism. Secret Life of Bees features an teenaged protagonist whereas To Kill a Mockingbird's Scout is quite a bit younger, but I thought there were themes that resonated between the two.… (mere)
HazardMain: both books, though set in totally different surroundings, tell the story of a teenage girl who finds a place to call "home" for the first time in her life
greytone: The larger-than-life black women of both novels provided the young girls an example and a moral anchor to which they could fasten their drifting life rafts. Both novels are fine examples of how important these silent members of the community are, and how critical these things are to forming successful and productive lives.… (mere)
BookshelfMonstrosity: Set in the American South during the 1960s, these moving coming-of-age stories star motherless white girls whose strong bonds with older African-American women result in dangerous yet eye-opening journeys that unfold against the backdrop of the burgeoning civil rights movement.… (mere)
Det er ikke noget tilfælde, at Sue Monk Kidd beskæftiger sig med bier og biavl i sin roman fra 2002. Bistader er kvindeverdener med én mor og et arbejdsfællesskab mellem døtrene/søstrene, og bogen handler i høj grad også om kvindefællesskaber – bare i menneskenes verden.
Lily Owens er fjorten år og dybt ulykkelig. Hendes far er en tyran, der straffer hende brutalt og stort set aldrig viser, at han holder af hende. Lilys mor er død ti år tidligere i en vådeskudsulykke, hvor det oven i købet var Lily, der trykkede på aftrækkeren.
Nu er sommeren kommet til South Carolina, og året er 1964. Med præsident Johnsons underskrift på borgerrettighedslovene er der lagt op til en konfrontation med raceadskillelsen overalt i sydstaterne. Rosaleen, Lilys farvede barnepige, bliver overfaldet af tre hvide mænd, da de tager til byen for at Rosaleen kan blive registreret som vælger.
Desperat lykkes det Lily at befri hende fra fængslet, og på flugt fra både politiet og faderen drager de mod byen Tiburon. Lily har nemlig fundet et par enkelte ting fra sin mor, og navnet står på bagsiden af et billede af Den sorte Madonna – et billede, hvor Maria skildres som sort – og da de først kommer til Tiburon, opdager Lily, at billedet bruges som varemærke for honning, bivoks og lys. Biavleren er August Boatwright, der bor sammen med sine søstre May og June i et lyserødt eventyrhus.
Søstrene er sorte. Alligevel lader de både Lily og Rosaleen flytte ind, selvom de tydeligvis ikke tror på Lilys historie. Der går ikke længe, før Lily kommer i lære som biavler, og sammen med Rosaleen finder hun ro og mening i arbejdet. De lærer også Marias døtre at kende. Det er en privat sekt, der tilbeder en gammel statue af Vor Frue med August som åndelig vejleder.
Undervejs samler Lily mod til at spørge August, om det hun søger mere end noget andet: Sin mor. Navnet på billedet må jo være kommet et sted fra, men det er ikke nemt at tage hul på samtalen. For hvis svaret er nej, vil slut med det sidste håb om at lære moderen at kende.
Selvfølgelig spiller race en rolle i bogen. Selvom der er konfrontationer, skrives romanen tydeligvis fra en tidsalder, hvor kun de mest formørkede kan finde på at støtte raceadskillelse, og derfor behøver den ikke være et kampskrift. I virkeligheden udspringer romanen mere af kvindefrigørelsen, der var en anden af tidens store sociale bevægelser. Der er mænd i familien Boatwrights liv, men de er bipersoner i romanens fortælling om at finde sit (mødrene) ophav og et fællesskab af søstre på tværs at familier og etnicitet.
Det er ikke bare en roman OM kvinder, det er også en roman FOR kvinder. Det er melodrama med stort M, og forudsigeligt nok blev den hurtigt filmatiseret. Jeg hyggede mig alligevel med at høre bogen – fin indlæsning af Dianna Vangsaa – men der var tidspunkter, hvor honningen flød lidt for rigeligt ned over siderne, hvor August var lidt for livsklog og hvor biavlertilværelsen var lidt for filosofisk. ( )
Lily is a wonderfully petulant and self-absorbed adolescent, and Kidd deftly portrays her sense of injustice as it expands to accommodate broader social evils. At the same time, the political aspects of Lily's growth never threaten to overwhelm the personal.
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
The queen, for her part, is the unifying force of the community; if she is removed from the hive, the workers very quickly sense her absence. After a few hours, or even less, they show unmistakable signs of queenlessness. - Man and Insects.
Tilegnelse
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
For my son, Bob, and Ann and Sandy with all my love.
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
At night I would lie in bed and watch the show, how bees squeezed through the cracks of my bedroom wall and flew circles around the room making that propeller sound, a high-pitched zzzzzz that hummed along my skin.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
The secret of a good lie is don't overly explain, and throw in one good detail.
"She liked to tell everybody that women made the best beekeepers, 'cause they have a special ability built into them to love creatures that sting. 'It comes from years of loving children and husbands,' she'd say."
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Den 14-årige hvide Lily Owens er stukket hjemmefra af flere gode grunde. Hun finder ved et mirakel fred og forsoning hos en lille gruppe sorte kvinder, der producerer honning og praktiserer næstekærlighed.
▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold
No library descriptions found.
▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold
Lily Owens er fjorten år og dybt ulykkelig. Hendes far er en tyran, der straffer hende brutalt og stort set aldrig viser, at han holder af hende. Lilys mor er død ti år tidligere i en vådeskudsulykke, hvor det oven i købet var Lily, der trykkede på aftrækkeren.
Nu er sommeren kommet til South Carolina, og året er 1964. Med præsident Johnsons underskrift på borgerrettighedslovene er der lagt op til en konfrontation med raceadskillelsen overalt i sydstaterne. Rosaleen, Lilys farvede barnepige, bliver overfaldet af tre hvide mænd, da de tager til byen for at Rosaleen kan blive registreret som vælger.
Desperat lykkes det Lily at befri hende fra fængslet, og på flugt fra både politiet og faderen drager de mod byen Tiburon. Lily har nemlig fundet et par enkelte ting fra sin mor, og navnet står på bagsiden af et billede af Den sorte Madonna – et billede, hvor Maria skildres som sort – og da de først kommer til Tiburon, opdager Lily, at billedet bruges som varemærke for honning, bivoks og lys. Biavleren er August Boatwright, der bor sammen med sine søstre May og June i et lyserødt eventyrhus.
Søstrene er sorte. Alligevel lader de både Lily og Rosaleen flytte ind, selvom de tydeligvis ikke tror på Lilys historie. Der går ikke længe, før Lily kommer i lære som biavler, og sammen med Rosaleen finder hun ro og mening i arbejdet. De lærer også Marias døtre at kende. Det er en privat sekt, der tilbeder en gammel statue af Vor Frue med August som åndelig vejleder.
Undervejs samler Lily mod til at spørge August, om det hun søger mere end noget andet: Sin mor. Navnet på billedet må jo være kommet et sted fra, men det er ikke nemt at tage hul på samtalen. For hvis svaret er nej, vil slut med det sidste håb om at lære moderen at kende.
Selvfølgelig spiller race en rolle i bogen. Selvom der er konfrontationer, skrives romanen tydeligvis fra en tidsalder, hvor kun de mest formørkede kan finde på at støtte raceadskillelse, og derfor behøver den ikke være et kampskrift. I virkeligheden udspringer romanen mere af kvindefrigørelsen, der var en anden af tidens store sociale bevægelser. Der er mænd i familien Boatwrights liv, men de er bipersoner i romanens fortælling om at finde sit (mødrene) ophav og et fællesskab af søstre på tværs at familier og etnicitet.
Det er ikke bare en roman OM kvinder, det er også en roman FOR kvinder. Det er melodrama med stort M, og forudsigeligt nok blev den hurtigt filmatiseret. Jeg hyggede mig alligevel med at høre bogen – fin indlæsning af Dianna Vangsaa – men der var tidspunkter, hvor honningen flød lidt for rigeligt ned over siderne, hvor August var lidt for livsklog og hvor biavlertilværelsen var lidt for filosofisk. ( )