Afrika og England, 1862
Doktor Samuel Fergusson på ca 40 år har allerede haft en glorværdig karriere som opdagelsesrejsende og nu har han meddelt Det kongelige geografiske Selskab i London en plan om at udforske Afrika i ballon og finde Nilens kilder. Vennen Richard Kennedy, kaldet Dick, synes at han er skør, men tager alligevel med. Samuel er fatalist i ordets gode forstand "Den drukner ej, der hænges skal.". Doktorens tjener Joseph Wilson, kaldet Joe skal også med, for han er både klog og smidig. Planen er at lade passat-vindene blæse ballonen fra Zanzibar i øst og over til vestkysten af Afrika. Det handler om at komme afsted, for der er også andre, der har planer for at udforske Afrika og finde Nilens kilder. Fergusson står selv for konstruktionen af ekspeditionens ballon og har hemmelige forbedringer.
Fergusson remser op at Kaptajn Speke og Kaptajn Grant er i gang med at udforske en stor sø, der formodes at strække sig over 5 breddegrader omkring ækvator. Doktor Krapf er på vej til fods mod vest. Baron van Decken har nået Monbas og Kilimandjaro. Vicekonsul von Heuglin har udsendt en ekspedition for at finde Doktor Vogel og der er også andre på vej.
Ballonen er en brintballon og den skal løfte fire tusinde pund. Den 10 februar er de ved at være klar og skruedamperen "Resolute" er klar til at tage dem om bord. Det kongelige geografiske selskab giver en stor middag for dem og næste dage glider de ud gennem Themsen. Fergusson bliver spurgt ud om de nu har mad nok med til turen og han svarer at der er fire tusinde engelske mil fra Zanzibar til kysten af Senegal og at 240 mil på tolv timer giver at man kan nå rejsen på syv dage, hvis man rejser nat og dag.
De når uden vrøvl til Zanzibar og forbereder afgangen fra øen Kumbeni for ikke at få besvær med negrene på Zanzibar som har religiøse indvendinger mod kristne, der rejser gennem luften. Ballonen er lavet som en mindre ballon indeni en større og de kan styre dens højde uden at tabe gas. De døber ballonen Victoria og tager afsted om morgenen den 18 april og det går fint i starten. Joe laver fremragende kaffe af en blanding af lige dele Mocca, Bourbon og Rio-Nunez. De passerer hen over landet Usaramo og den lille by Tunda. Her var Burton og Speke nær vendt om, for de fik høj feber og her hærgede malaria (En i sumpede Egne almindelig usund Luft, som fremkalder Febersygdom, der ofte ender med Døden). Senere passerer de hen over Deje-la-Mhora, hvor Maizan blev torteret til døde i 1845. Bjerget Duthumi passeres. Joe og Dick går på jagt og skaffer kød, men imens er ballonen ved at blive invaderet af bavianer. De bliver dog skræmt væk og rejsen kan fortsætte over Kanyeme og Mabunguru og Jihue-la-Mkoa. De når Kazeh, 350 engelske mil fra kysten. Burton og Speke var fire og en halv måned om det samme. De gør ophold og forsøger at handle. Fergusson forsøger at helbrede sultanen, men det er drukkenskab, han lider af, så det mislykkes og de må flygte i "Victoria". De svæver videre over floden Malagazari og mærker tordenskyer nærme sig. De er på ca 32 grader 40 minutter østlig længde og Fergusson vil gerne længere mod nord og måske se spor efter Spekes ekspedition eller måske endda Heuglins karavane. De overlever tordenvejret og passerer Unyamwesi og på ca 3 grader sydlig bredde. De sænker ankeret, men rammer ved et uheld en elefant, der bugserer dem den næste halvanden time, hvorefter de skyder den som tak for ulejligheden. Joe tilbereder noget af elefantkødet og Dick henter et bundt agerhøns og et lårstykke af en Oryx til at fylde proviantkammeret med. Man nyder måltidet og ryger havannacigarer og drikker en skål for England. Næste morgen letter man igen og kommer til Ukereve-søen, som Speke opdagede den 3 august 1858. Længere mod syd ligger Ukereve-øen ude i den store Victoria-sø. Vinden fører dem mod nord og de overnatter fortøjet til et træ på en øde ø i søen, ca 0 grader 30 minutters sydlig bredde og 32 grader 52 minutter østlig længde. Næste dag, den 24 april 1862, er vinden stadig nordlig og de passerer ækvator og tager et glas grog i den anledning. (Speke hævdede (med rette) at Nilen (den hvide Nil) udsprang fra Viktoria-søen, men det mente Burton ikke var bevist, så det var et stridspunkt på den tid). De finder et nordligt udløb fra søen og følger det til halvfemsindstyve mil fra Gondokoro, så de er mindre end fem mil fra et punkt, der er målt af forskere fra nord. Her ser de de vandfald, som Debono angav. De går ned på øen Benga og finder to bogstaver indridset i klippen A. D. = Andrea Debono, der gennemrejste landet under navn af Latif Effendi.
Videre når de katarakterne ved Makado og toppen af Logwek og diskuterer de umedgørlige folkestammer, der omtales af Petherick, D'Arnaud, Miani og Lejean. De forlader nu de områder, der er udforsket af vesterlændinge. De kommer hen over et stort træ prydet med afhuggede menneskehoveder og noget, der ligner en henrettelsesplads og senere et stort slag med ca tre hundrede involverede. Også her hugges hoveder af i rigt mål. Senere slår de lejr omkring 27 grader østlig længde og 4 grader 20 minutter nordlig bredde. Her støder de om natten på nødråb fra en franskmand. Det er en missionær, der er blevet pint af Nyam-Nyam-folket. De redder ham, men han dør et døgns tid senere efter med en døende mands sidste ord at have velsignet dem. De passerer også hen over en vulkan i udbrud. De lander for at begrave præsten og tage ballast om bord til at erstatte hans vægt. Stenene på stedet er meget tunge og viser sig at være guldmalm, så Joe er ikke meget for at kaste ballast over bord for at kunne komme væk igen. De kommer hen over en ørken og er tæt på at gå til for de har ikke ret meget vand og en periode med vindstille gør ballonen midlertidigt uegnet som transport. Der kommer dog vind igen og de finder en oase og kan tanke op igen. De drager videre og kommer til byen Mosfela og styrer mod kongerigt Baghirmi. Videre over byen Kernak, hovedstaden i Loggum og videre mod Tsad-søen. Her bliver de uvenner med en flok lammegribbe, der flænger den ydre ballon, så de er ved at styrte ned. De smider ballast, proviant og vand ud, men det er ikke nok, så Joe hopper ud af gondolen og ballonen begynder at lette. Samuel og Dick er ulykkelige over tabet af deres ven, men lander på en ø og rådslår. De bliver enige om at der er rimelige chancer for at Joe ikke er død, så de piller det ydre hylster af ballonen og får lettet igen næste dag. De kommer hen over byen Lari og bliver så ført af vinden tilbage til øen, hvor de overnattede. Næste dag blæser det til storm og de to er nødt til at lette for ikke at få ballonen ødelagt. Joe har selvfølgelig reddet sig og er svømmet ind til en ø, hvor han bliver samlet op af nogle negere. Øen er dog ikke særligt stabil, så han svømmer videre og begynder at gå. Det er ikke let i de sumpede omegne af søen og han bliver suget ned. Noget senere opdager de to i ballonen Joe i vildt ridt foran en flok arabere. De går nedad med ballonen og får ham reddet af hesten samtidigt med at de smider en lidt større vægt ballast over bord, så ballonen stiger. Joe er ikke i god forfatning, men de forbinder hans sår og giver ham mad og drikke og lader ham sove. Han forklarer at han reddede sig op af sumpen ved hjælp af et reb, som stammede fra Victoria! Og gik til en araberlejr og stjal den hest, som de samlede ham op fra. Simpelt og nemt. Ballonen bevæger sig imens over byen Zinder, markedspladsen Tagelel i Damerghu og senere ruinbyen Aghades. Senere kommer de til floden Niger og Fergusson fortæller om Adamson, Golberry og Geoffroy, Saugnier, Bresson, Adam, Riley, Cochelet og Mungo Park. Major Gray og Major Laing. Semere René Calilié, Imbert, Robert Adams. Og senere endnu Richard og John Lander.
Et par dage senere kommer de til Homboribjergkæden. Ballonen blæser nordpå igen og den 20 maj når de Kabra, Timbuktus havn. Kort efter passerer de Timbuktu og beundrer at Barths kort passer fint med virkeligheden. Deres ballon er ikke længere så tæt, så de håber at komme tilpas vest på til at nå et sted under engelsk eller fransk kontrol.
Ovenpå natten er de tæt ved Debo-søen. Og en sky af græshopper nærmer sig, men uden at genere dem. De driver videre mod Dschenna og Sego, Bambarras hovedstad. Ballonen er ved at være slatten og de vil for enhver pris over den sidste bjergkæde. Det lykkes ved at Joe holder fast i bunden af gondolen og springer rundt under den. På den anden side af bjergene hugger de et anker i et træ og Fergusson tager deres position, der viser at der er næppe fem og tyve engelske mil til Senegal. De skiller gasapparatet ad og skiller sig af med det, hvilket giver næsten ni hundrede pund. Det er godt at have overstået det arbejde, for klokken fire om morgenen bliver de angrebet af Taliba'er, der tænder ild under dem. De kapper ankeret og stiger til vejrs. El-Hadjis Marabuter følger efter på hest. De smider nu alt ud. Pemmikan, cognac, instrumenter. Og da dette ikke er nok, kapper de selve gondolen og holder kun fast i nettet omkring ballonen. Den bliver dog ved at tabe gas og tilsidst daler de ned på den forkerte side af Senegal floden. Fergusson er dog ikke tabt bag en vogn og med hjælp fra store mængder brændende græs får han fyldt ballonen med varm luft. De hæver sig tilpas til at komme næsten over floden og de lander tæt ved en gruppe mennesker i fransk uniform. Deres chefer læser europæiske aviser og har hørt om doktor Fergusson og hans dristige foretagende.
De attesterer at de har set ballonnedstigningen den 24 maj 1862 og attesten kommer med Fergusson og de to andre med til England, hvor de modtages som helte af det kongelige geografiske selskab. Aviserne sælger i rekordoplag og ikke et øje er tørt.

Stærkt underholdende, men bedaget rejseroman. Det er forfatterens første og derfor godt at det blev en succes. Jeg gætter på at de geografiske længdeangivelser er udfra Paris-meridianen, men jeg er ikke sikker.

Eugène Maizan (28 september 1816 - juli 1845)
John Hanning Speke (4 maj 1827 - 15 september 1864)
Sir Richard Francis Burton (19 marts 1821 - 20 oktober 1890)
David Livingstone (født 19. marts 1813, død 1. maj 1873)
Andrea Debono (7 november 1821 - 29 oktober 1871)
John Petherick (1813- 15 juli 1882)
Joseph-Pons d'Arnaud (29 maj 1811 - 8 juni 1884)
Giovanni Miani (17 marts 1810 - 21 november 1872)
Guillaume Marie Lejean (1 februar 1824 - 2 februar 1871)
Major Denham = Dixon Denham (1 January 1786 - 9 June 1828)
Kaptajn Clapperton = Bain Hugh Clapperton (18 May 1788 - 13 April 1827)
Doktor Oudney = Walter Oudney (1790 - 12 January 1824)
Vogel = Eduard Vogel (7 March 1829 - February 1856)
Toole = Ernest Toole ( )