Steinbeck har skrevet murstensromaner som Vredens druer og Øst for paradis, men han har er også kendt for en række kortere værker og for fortællinger, der er fremstår så enkle, at de minder om eventyr eller fabler, selvom de umiskendeligt foregår i en højst realistisk nutid. Det gælder Mus og mænd, og det gælder også Perlen, som udkom i 1947, og som en klarsynet dansklærer stak mig som frilæsning i folkeskolen.

Kino er en fattig fisker ved den mexikanske golf. Han lever et enkelt liv sammen med sin kone Juana og deres lille søn Coyotito, og hver morgen står han op, nyder stedets skønhed og sejler ud i sin solide kano for at dykke efter perler. Det samme gør hans bror og de andre fiskere i byens udkant, og de ved egentlig godt, at perleopkøberne snyder dem, men når nogen har forsøgt at skabe konkurrence er de hurtigt forsvundet. Snart viser der sig dog en meget mere konkret trussel i deres paradis: En skorpion sniger sig op i vuggen til drengen, og selvom Kino er hurtig bliver drengen stukket. Desperat prøver de at suge giften ud, og da lægen efter en ydmygende vandring nægter at tage imod de fortvivlede forældre, må noget gøres. Kanoen kommer i vandet og nede på bunden finder Kino en særligt stor musling i en mørk sprække i havbunden. Indeni befinder sig den vældigste perle, der nogen sinde er fundet i den lille by.

I første omgang er alle glade. Kino kan drømme om at give familien ordentligt tøj og om at sende drengen i skole, så de ikke længere er afhængige af de hvide, der kan læse. Men hurtigt begynder stemningen af skifte, og Kino ser mistroisk på sine omgivelser. Lægen viser pludselig interesse for drengen, men redder medicinen Coyotito fra skorpionstikket, eller er lægen i virkeligheden klar til at gøre drengen endnu mere syg, så han kan ”redde” ham? Helt galt går det, da Kino nægter at tage imod de høje men stadig fornærmende priser på den enestående perle. Han beskylder opkøberne for bedrageri og lover, at han selv vil tage til byen for at sælge perlen.

Ubehagelige skikkelser nærmer sig i nattemørket, og inden længe er Kino og hans lille familie på desperat flugt fra den lille by. Han ved, at han vil blive forfulgt, men perlen giver hverken ham eller hans forfølgere noget valg.

Perlen er hurtigt læst, og selvom den har karakter af fabel – også i sin idylliserende fremstilling af Kinos enkle liv inden perlen bliver fundet – så har den også interessante persontegninger. Kino og Juana bliver hevet ud af deres trygge hverdag og stillet over for dilemmaer, de ikke havde drømt om, men de finder kræfter, de ikke vidste at de havde. Samtidig er skildringen af, hvor hurtigt det trygge lille samfund forvandles til en truende mur af misundelse og begær, mesterligt udført. Dejligt gensyn! ( )