Swindon, England, 2000
Christopher Boone er 15 år og har asbergersyndrom, dvs han er autistisk og kan ikke aflæse andres følelser. Han finder naboens hund, Wellington, der er død af at have fået en greb stukket igennem sig og beslutter sig for at finde ud af hvorfor.
Han begynder at undersøge hvorfor og opdager at hans mor faktisk ikke er død, men bare flyttet fra hans far. Og han opdager at faderen har slået Wellington ihjel, hvilket skræmmer ham så meget at han stikker af hjemmefra og forsøger at finde sin mor, der bor i London. Faderen har opdaget at han er stukket af, så politiet leder efter ham og da han opfører sig ret underligt, så bliver han hurtigt bemærket af en politimand, der dog absolut ingen erfaring har med autister, så der er lidt goddag, mand, økseskaft over dialogen. Det humoristiske i dette har en mørkere kant, for Christopher har en lommekniv med en savklinge i lommen og har tænkt sig at bruge den, hvis han føler sig truet.
Han når frem til moderen mod alle odds. Hun bliver mildt sagt lidt sur over at opdage at faderen har sagt at hun var død. Hendes nye fyr bliver til gengæld sur over at Christopher flytter ind, så deres forhold går i stykker og hun flytter tilbage i faderens hus for en kort bemærkning. Hun finder dog hurtigt en lille dårlige lejlighed i nærheden, men selv om hun og faderen ikke kan være i hus sammen, er de nødt til at deles om Christopher.
(Undervejs når vi omkring Monty Hall problemet og vittigheden med det skotske får og en fysiker, en logiker og en matematiker.
Christopher løser matematikproblemer i hovedet, når han har brug for at føle sig tryg. Fx Conway's soldiers, som John Horton Conway har fundet på.)
Bogen ender med at Christopher tager sin matematikeksamen og ser frem til at tage flere eksamener og starte på universitetet og blive forsker.
Hans forældres liv hænger noget i laser, men heldigvis er han jo autist, så det generer ham ikke synderligt.

Glimrende og underholdende bog set fra en noget usædvanlig vinkel. ( )