På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Kejser Hadrians erindringer er afgjort en af de mere specielle bøger, jeg har læst. Yourcenar tager os helt ind i hovedet på den aldrende kejser Hadrian. Han sidder i sin villa i Tibur og forbereder sig på at dø, mens han tænker tilbage på sit liv og filosoferer over sit liv som menneske og især som politiker / hersker.
Hadrian voksede op i Spanien. Hans forældre døde tidligt men takket være slægtskabet med Trajan steg han hurtigt i graderne. Efter en retorisk uddannelse fulgte han i onklens fodspor og gjorde tjeneste i hæren, og selvom Trajan længe tøvede, så endte han med at adoptere Hadrian på sit dødsleje og dermed pege på ham som den næste kejser.
Rom besøgte han kun sjældent, og han var i virkeligheden mere optaget af Orienten og den græske kultur end af Rom og det latinske sprog. Hadrian fremstilles på mange måder som et politisk ideal. Det er ikke fordi han er blottet for brutalitet – ingen nåede til tops i romersk politisk uden brutalitet – men hans visioner var mere optaget af fred og stabilitet end af krig og erobring. I stedet for at fortsætte Trajans krig med partherne sluttede han fred med dem og på det indenrigspolitiske område var han optaget af reformer, der gav økonomisk fremgang og øgede slavernes rettigheder.
Alligevel ender han i en brutal krig med jøderne, som slutter med deres fordrivelse fra Jerusalem og dermed indledningen på diasporaen. Skrevet lige efter anden verdenskrig virker skildringen af de jødiske oprørere som fanatikere, der må slås ned for statens bedste, meget voldsom. På den anden side er Hadrians kritik af jøderne - og de kristne - for kun at anerkende deres egen gud og foragte andres tro mere generel. Det er en kritik af alle ideologier, der sætter sig selv så højt, at de gør det umuligt at leve sammen med andre og få en sammensat stat til at fungere.
Politikken er det dominerende spor i bogen, men kunsten og kærligheden fylder også. Ofte flyder de sammen. Hadrians ægteskab med Sabina handlede mere om politik end om kærlighed, og deres forhold vekslede mellem nødtvungen respekt og åbenlyst fjendskab. Han bedrog hende jævnligt med elskere af begge køn, men det var kun den unge bithynier Antonous, der for alvor vakte hans lidenskab. Da Antonous begår selvmord i en ung alder iscenesætter Hadrian en kult omkring ham, som har efterladt statuer og buster i massevis.
Bogen bygger på talrige kildestudier, men den er selvfølgelig en roman. Ingen ved, hvad Hadrian egentlig tænkte, men Yourcenar giver et fascinerende bud – og hun undgår at fylde bogen med alt for mange hentydninger til, hvad der siden skete. Det er ikke en hurtig bog at læse eller en nem bog at genfortælle, men den belønner den læser, der er villig til at bruge tid og energi på at leve sig ind i den. ( )
'La mayoría de los hombres gusta resumir su vida en una fórmula, a veces jactanciosa o quejumbrosa, casi siempre recriminatoria; el recuerdo les fabrica, complaciente, una existencia explicable y clara. Mi vida tiene contornos menos definidos. Como suele suceder, lo que no fui es quizá lo que más ajustadamente la define: buen soldado pero en modo alguno hombre de guerra; aficionado al arte, pero no ese artista que Nerón creyó ser al morir; capaz de cometer crímenes, pero no abrumado por ellos. Pienso a veces que los grandes hombres se caracterizan precisamente por su posición extrema; su heroísmo está en mantenerse en ella toda la vida. Son nuestros polos o nuestros antípodas'.
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Animula vagula, blandula, hospes comesque corporis, quae nunc abibis in loca pallidula, rigida, nudula, nec, ut soles, dabis iocos ... P. Aelius Hadrianus, Imp.
Tilegnelse
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
My dear Mark, Today I went to see my physician Hermogenes, who has just returned to the Villa from a rather long journey in Asia.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
I am trusting to this examination of facts to give me some definition of myself, and to judge myself, perhaps, or at the very least to know myself better before I die.
Thus from each art practiced in its time I derive a knowledge which compensates me in part for pleasures lost. I have supposed, and in my better moments think so still, that it would be possible in this manner to participate in the existence of everyone; such sympathy would be one of the least revocable kinds of immortality.
Grammar, with its mixture of logical rule and arbitrary usage, proposes to a young mind a foretaste of what will be offered to him later on by law and ethics, those sciences of human conduct, and by all the systems whereby man has codified his instinctive experience.
natura deficit, fortuna mutatur, deus omnia cernit
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Let us try, if we can, to enter into death with open eyes...
Hadrian voksede op i Spanien. Hans forældre døde tidligt men takket være slægtskabet med Trajan steg han hurtigt i graderne. Efter en retorisk uddannelse fulgte han i onklens fodspor og gjorde tjeneste i hæren, og selvom Trajan længe tøvede, så endte han med at adoptere Hadrian på sit dødsleje og dermed pege på ham som den næste kejser.
Rom besøgte han kun sjældent, og han var i virkeligheden mere optaget af Orienten og den græske kultur end af Rom og det latinske sprog. Hadrian fremstilles på mange måder som et politisk ideal. Det er ikke fordi han er blottet for brutalitet – ingen nåede til tops i romersk politisk uden brutalitet – men hans visioner var mere optaget af fred og stabilitet end af krig og erobring. I stedet for at fortsætte Trajans krig med partherne sluttede han fred med dem og på det indenrigspolitiske område var han optaget af reformer, der gav økonomisk fremgang og øgede slavernes rettigheder.
Alligevel ender han i en brutal krig med jøderne, som slutter med deres fordrivelse fra Jerusalem og dermed indledningen på diasporaen. Skrevet lige efter anden verdenskrig virker skildringen af de jødiske oprørere som fanatikere, der må slås ned for statens bedste, meget voldsom. På den anden side er Hadrians kritik af jøderne - og de kristne - for kun at anerkende deres egen gud og foragte andres tro mere generel. Det er en kritik af alle ideologier, der sætter sig selv så højt, at de gør det umuligt at leve sammen med andre og få en sammensat stat til at fungere.
Politikken er det dominerende spor i bogen, men kunsten og kærligheden fylder også. Ofte flyder de sammen. Hadrians ægteskab med Sabina handlede mere om politik end om kærlighed, og deres forhold vekslede mellem nødtvungen respekt og åbenlyst fjendskab. Han bedrog hende jævnligt med elskere af begge køn, men det var kun den unge bithynier Antonous, der for alvor vakte hans lidenskab. Da Antonous begår selvmord i en ung alder iscenesætter Hadrian en kult omkring ham, som har efterladt statuer og buster i massevis.
Bogen bygger på talrige kildestudier, men den er selvfølgelig en roman. Ingen ved, hvad Hadrian egentlig tænkte, men Yourcenar giver et fascinerende bud – og hun undgår at fylde bogen med alt for mange hentydninger til, hvad der siden skete. Det er ikke en hurtig bog at læse eller en nem bog at genfortælle, men den belønner den læser, der er villig til at bruge tid og energi på at leve sig ind i den. (