Vi møder hovedpersonen dagen før hans 90 års fødselsdag. Han har ellers droslet ned for det udsvævende liv, men i dagens anledning kan han ikke nære sig for at få opfyldt et gammelt ønske: en jomfru. Eftersom han langt fra er ukendt med prostitutionsmiljøet, lykkes det at skaffe en 14-pige, der leveres nøgen og godt bedøvet på værelset.

Marquez’ lille roman handler om alle de forviklinger, den situation giver anledning til for den aldrende journalist. Han kan nemlig ikke få sig selv til at gennemføre akten, og i stedet forelsker han sig i den sovende pige, som han derefter arrangerer det ene møde efter det andet med. Egentlig sex bliver det aldrig til, men eftersom pigen altid er nøgen og sovende, er det stadig en mere erotisk end platonisk kærlighed. I hvert fald foretrækker han pigen bevidstløs, og han frygter at blive konfronteret med, at hun er en rigtig pige med ansvar for små brødre og et kedeligt arbejde på en fabrik.

Under alle omstændigheder får journalisten nyt liv, og han kaster sig ud i et intenst klummeskriveri om kærlighedens væsen. Han har skrevet og været en etableret del af kulturlivet i et helt menneskeliv, men det egentlige liv er gået hans næse forbi. Selvom han havde chancen, så foretrak han den købte, uforpligtende kærlighed for ægteskabeligt samliv – endda i en grad, så han insisterer på at efterlade penge til de kvinder, der frivilligt har indladt sig med ham. Når der først er betalt, har han løst sig fra andre forpligtelser. Bag det hele lurer en lidt for tæt binding til en dominerende moderskikkelse.

Det er bogstavelig talt en af Marquez’ små romaner (små 100 sider) men det er en ganske interessant skildring af alderdommen. Jeg blev, lidt mod min vilje, ret engageret i journalistens skæbne, uden dog at få sympati for hans projekt. ( )