Klik på en miniature for at gå til Google Books
Indlæser... Erindring om mine bedrøvelige ludereaf Gabriel García Márquez
Indlæser...
Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog. Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.
The relationship between the narrator and his virgin is really a relationship that exists inside the narrator's head, and since Mr. García Márquez makes little effort to make this man remotely interesting - as either an individual or a representative figure - it's hard for the reader to care really about what happens. Moreover, the trajectory of this narrative turns out to be highly predictable, leading to a banal ending to a banal story that's quite unworthy of the great Gabriel García Márquez's prodigious talents. "Memories of My Melancholy Whores" is García Márquez's first book of fiction in a decade - since "Of Love and Other Demons," which was also a short novel about an unlikely romance. He has filled that time with memoir-writing: the first, large volume of his autobiography, "Living to Tell the Tale," was published here in 2003. So perhaps it's natural, after 10 years of looking back, that he has now treated himself, and his readers, to this sprightly, perverse little fable about looking forward Het is niet de kleine omvang van Herinnering aan mijn droeve hoeren die verhinderd heeft dat het boek de hoogte van de beste romans van García Márquez bereikte. (...) Het is alsof de moralist de romanschrijver hier in de weg gezeten heeft. Het thema van de liefde, dat tot in de titels toe in zoveel van zijn romans terugkeert, moest één keer van alle picareske lust en sensuele ondeugd worden ontdaan, om zuiver te verschijnen. Het resultaat werd, tragisch genoeg, het omgekeerde. Liefde blijft in deze roman grotendeels een woord, terwijl de woorden die tot nu toe bij García Márquez garant stonden voor een bedwelmend vitalisme te vaak ontbreken. (...) Het boek eindigt krachteloos, alsof het de neergang van de ouderdom waartegen het zich verzet onwillekeurig moet erkennen. Gabriel García Márquez werd beroemd met Honderd jaar eenzaamheid, de exuberante roman die hem voorgoed het stempel magisch-realisme opdrukte. Herinnering aan mijn droeve hoeren hoort bij het deel van zijn oeuvre dat bestaat uit korte, zeer ingehouden geschreven romans. Gabriel García Márquez laat zich in zijn eerste fictiewerk in ruim tien jaar van zijn vertrouwde goede kant zien. De liefde, en vooral de liefde waarvan de vervulling een mensenleven op zich laat wachten, is een vast thema in het oeuvre van de Colombiaanse grootmeester. Het lijkt geen toeval dat hij het thema van 'de oude man en de maagd' opnieuw heeft willen vertellen nu hij zelf op de leeftijd van 77 is aanbeland. Tilhører ForlagsserienIndeholdt iHar tilpasningenHæderspriserDistinctionsNotable Lists
Fortælleren fylder 90 år og køber sig en nat med en ung jomfru. Han er enspænder og har aldrig følt kærlighed, kun lyst, så hans forbrug af ludere har været stort. Denne gang overrumples han imidlertid af ægte kærlighed.... No library descriptions found. |
Current DiscussionsIngenPopulære omslag
Google Books — Indlæser... GenrerMelvil Decimal System (DDC)863.64Literature Spanish and Portuguese Spanish fiction 20th Century 1945-2000LC-klassificeringVurderingGennemsnit:
Er det dig?Bliv LibraryThing-forfatter. |
Marquez’ lille roman handler om alle de forviklinger, den situation giver anledning til for den aldrende journalist. Han kan nemlig ikke få sig selv til at gennemføre akten, og i stedet forelsker han sig i den sovende pige, som han derefter arrangerer det ene møde efter det andet med. Egentlig sex bliver det aldrig til, men eftersom pigen altid er nøgen og sovende, er det stadig en mere erotisk end platonisk kærlighed. I hvert fald foretrækker han pigen bevidstløs, og han frygter at blive konfronteret med, at hun er en rigtig pige med ansvar for små brødre og et kedeligt arbejde på en fabrik.
Under alle omstændigheder får journalisten nyt liv, og han kaster sig ud i et intenst klummeskriveri om kærlighedens væsen. Han har skrevet og været en etableret del af kulturlivet i et helt menneskeliv, men det egentlige liv er gået hans næse forbi. Selvom han havde chancen, så foretrak han den købte, uforpligtende kærlighed for ægteskabeligt samliv – endda i en grad, så han insisterer på at efterlade penge til de kvinder, der frivilligt har indladt sig med ham. Når der først er betalt, har han løst sig fra andre forpligtelser. Bag det hele lurer en lidt for tæt binding til en dominerende moderskikkelse.
Det er bogstavelig talt en af Marquez’ små romaner (små 100 sider) men det er en ganske interessant skildring af alderdommen. Jeg blev, lidt mod min vilje, ret engageret i journalistens skæbne, uden dog at få sympati for hans projekt. ( )