På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Nyudgivelse af klassikeren fra 1853, en kærlig og mildt satirisk skildring af livet i landsbyen Cranford, sådan som kvinderne håndterer vaner, tradition og konvention med fattigfin værdighed og ynde.
chrisharpe: Both novels offer a similar sort of wry look at the foibles of the English classes in the 18th / 19th centuries. Both are so carefully observed and deliciously written that they remain classics.
Staramber: In Over To Candleford Laura reads Cranford to her Uncle. Although separated by time they both contain everyday descriptions of provincial British life by – largely – passive narrators.
InfoQuest: In both Gaskell and Jewett's novels, a young woman (the first-person narrator) comes to visit a rural community in a series of related vignettes. Jewett's is the more poetic, and Gaskell's is the more humorous, but both are lovely little books which center on the experiences and relationships of women in the 19th century.… (mere)
Cranford er sådan en bog man bliver i godt humør af. Gaskell var inspireret af sin egen opvækst i en lille engelsk by i starten af 1800-tallet, og der er en varme og sympati for bogens personer, der vidner om, at den må have været lykkelig. Men bogens store fortjeneste er, at den stadig formår at give historien kant, for livet blandt den lille bys førende kvinder var langt fra en tilværelse uden sorger.
Bogens fortæller, Mary Smith, er flyttet fra Cranford tidligere, men hun kommer løbende tilbage for at besøge byen, hvor hun er en naturlig del af den kvindelige overklasse. Begrebet skal her forstås relativt, for meget er gået i stå i den lille by, og flere af kvinderne har knap nok råd til at opretholde en acceptabel livsførelse. Det undlader man efter stiltiende overenskomst at nævne, så ingen taber ansigt. En satiriker kunne have blotlagt hykleriet, og en socialt indigneret forfatter kunne have påpeget, at personernes bekymringer blegner i forhold til byens fattige, men det er ikke Gaskells ambition. Hun morer sig over arrangementet, men hun anerkender også, at det er omsorg, der får kvinderne til at tie over for hinanden.
Mary bor hos søstrene Jenkyns, der er datter af den tidligere præst på stedet. Deborah er den dominerende, men det er lillesøsteren Matilda / Mattie vi for alvor kommer tæt på efter søsterens død. Efter en række næsten enkeltstående anekdoter foldes hendes historie ud, og selvom hun på overfladen bare er en knap så snedig gammeljomfru, så har hun stået meget igennem med tab af både ægteskab og en bror, der forsvandt for mange år siden. Heldigvis har det ikke gjort hende bitter, men tværtimod fuld af varme og menneskekundskab. Når nu hun ikke selv kom til at mærke familielivets glæder, hvad ville så være mere naturligt end at tugte tjenestepigen Martha strengt og forbyde hende at se mænd i hendes fritid? Men hun vælger anderledes:
”’And, perhaps Martha, you may some time meet with a young man you like, and who likes you. I did say you were not to have followers; but if you meet with such a young man, and tell me, and I find he is respectable, I have no objection to his coming to see you once a week. God forbid!’ said she in a low voice, ‘that I should grieve any young hearts.’” (s. 73-74)
Jeg nød bogens rolige tempo og Gaskells stil, der fremstod overraskende moderne. Selvom der er masser af etik og moral i bogen, så er der ikke ret meget moralisering, og en gang imellem er det fornøjelse at læse en bog, hvor forfatteren grundlæggende har sympati for sine personer, også selvom hun sagtens kan se deres mangler. ( )
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
In the first place, Cranford is in possession of the Amazons; all the holders of houses, above a certain rent, are women.
'I cannot tell you what the whole quiet picture has for me.' (Introduction)
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Woodley stood among fields; and there was an old-fashioned garden where roses and currant-bushes touched each other, and where the feathery asparagus formed a pretty background to the pinks and gilly-flowers; there was no drive up to the door. We got out at a little gate, and walked up a straight box-edged path.
Miss Jenkyns wore a cravat, and a little bonnet like a jockey-cap, and altogether had the appearance of a strong-minded woman; although she would have despised the modern idea of women being equal to men. Equal, indeed! she knew they were superior.
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
We all love Miss Matty, and I somehow think we are all of us better when she is near us.
Nyudgivelse af klassikeren fra 1853, en kærlig og mildt satirisk skildring af livet i landsbyen Cranford, sådan som kvinderne håndterer vaner, tradition og konvention med fattigfin værdighed og ynde.
▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold
No library descriptions found.
▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold
Google Books — Indlæser...
(3.79)
Group Read, January 2017: Cranford
3
Bogens fortæller, Mary Smith, er flyttet fra Cranford tidligere, men hun kommer løbende tilbage for at besøge byen, hvor hun er en naturlig del af den kvindelige overklasse. Begrebet skal her forstås relativt, for meget er gået i stå i den lille by, og flere af kvinderne har knap nok råd til at opretholde en acceptabel livsførelse. Det undlader man efter stiltiende overenskomst at nævne, så ingen taber ansigt. En satiriker kunne have blotlagt hykleriet, og en socialt indigneret forfatter kunne have påpeget, at personernes bekymringer blegner i forhold til byens fattige, men det er ikke Gaskells ambition. Hun morer sig over arrangementet, men hun anerkender også, at det er omsorg, der får kvinderne til at tie over for hinanden.
Mary bor hos søstrene Jenkyns, der er datter af den tidligere præst på stedet. Deborah er den dominerende, men det er lillesøsteren Matilda / Mattie vi for alvor kommer tæt på efter søsterens død. Efter en række næsten enkeltstående anekdoter foldes hendes historie ud, og selvom hun på overfladen bare er en knap så snedig gammeljomfru, så har hun stået meget igennem med tab af både ægteskab og en bror, der forsvandt for mange år siden. Heldigvis har det ikke gjort hende bitter, men tværtimod fuld af varme og menneskekundskab. Når nu hun ikke selv kom til at mærke familielivets glæder, hvad ville så være mere naturligt end at tugte tjenestepigen Martha strengt og forbyde hende at se mænd i hendes fritid? Men hun vælger anderledes:
”’And, perhaps Martha, you may some time meet with a young man you like, and who likes you. I did say you were not to have followers; but if you meet with such a young man, and tell me, and I find he is respectable, I have no objection to his coming to see you once a week. God forbid!’ said she in a low voice, ‘that I should grieve any young hearts.’” (s. 73-74)
Jeg nød bogens rolige tempo og Gaskells stil, der fremstod overraskende moderne. Selvom der er masser af etik og moral i bogen, så er der ikke ret meget moralisering, og en gang imellem er det fornøjelse at læse en bog, hvor forfatteren grundlæggende har sympati for sine personer, også selvom hun sagtens kan se deres mangler. (