Indeholder "Preussisk blåt", "Schwarzschilds singularitet", "Hjertets hjerte", "Når vi ikke længere forstår verden", "Epilog. Nattegartneren", "Tak".

"Preussisk blåt" handler om Carl Wilhelm Scheele og blåsyre, cyanid og arsengrønt. Preussisk blåt er et mørkeblåt pigment og kaldes også berlinerblåt og pariserblåt. Her er også lidt om Turing, der begik selvmord med cyanid. Frits Haber, der lavede klorgas til brug i første verdenskrig og opfandt Haber processen til kunstgødningsfremstilling. Nu kendt som Haber-Bosch processenl, der kombinerer kvælstof og brint til ammoniak. Briterne svarede igen med klorgas og sennepsgas og blindede kortvarigt Adolf Hitler i 1918 kort før krigen sluttede. Haber og hans familie var nødt til at flygte, da nazisterne kom til. Haber selv blev afvist af England, der kun alt for godt huskede klorgassen fra første verdenskrig. Hitler huskede også sennepsgassen og afviste overhovedet at bruge giftgas på fronterne i anden verdenskrig. Tyskerne havde ellers udviklet sarin og tabun gasserne, men brugte videreudviklingen Cyklon B til at gasse jøderne og andre fra koncentrationslejrene med.
"Schwarzschilds singularitet" handler om Karl Schwarzschild (9 oktober 1873 - 11 maj 1916), der overrasker Albert Einstein ved som den første at komme med en løsning til dennes ligninger i den generelle relativitetsteori. Einstein havde ikke regnet med at se en i sin egen levetid og denne er da også lidt skør for Schwarzschild er startet med en perfekt rund stjerne, der ikke roterer. Løsningen viser en singularitet, hvor rummet krummer sig helt sammen og afsnører stjernen, hvis dens masse kommer over en vis grænse. Schwarzschild lider af en autoimmun sygdom pemfigus, der tager livet af ham, inden Einsteins svar når frem. Einstein forsøger selv at vise at singulariteter ikke forekommer, men i 1939 viser Robert Oppenheim og Hartland Snyder at store stjerner netop vil trække sig sammen til sorte huller, når deres brændstof slipper op.
"Hjertets hjerte" handler om Shinichi Mochizuki, her i en fiktiv udgave. En matematiker, der måske og måske ikke har løst abc-formodningen. Mochizuki beviste en formodning af Alexander Grothendieck (28 marts 1928 - 13 november 2014). Shinichis værelseskammerat i Princeton, Minhyong Kim, stødte engang på ham om natten, hvor han i vildelse talte om Hjertets hjerte, en mærkelig størrelse som Grothendieck havde opdaget inderst inde i matematikken. Men næste dag kunne Shinishi ikke huske noget om den foregående nat, så det er stadig en gåde. Grothendieck var ikke noget helt almindeligt geni og droppede som 42-årig sin karriere som matematiker og levede hippie-agtigt til han trak sig tilbage til landsbyen Villecun.
"Når vi ikke længere forstår verden" handler om Werner Karl Heisenberg (5 december 1901 - 1 februar 1976) og Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (12 august 1887 - 4 januar 1961) og kvantemekanik. Med opdagelsen af Heisenberg's usikkerhedsrelation ophører vores mulighed for at forstå verden. Heisenberg tager til Helgoland for at slippe væk fra pollen, der i juni 1925 har gjort hans liv til et allergiplaget helvede. Her får han et gennembrud, en matrixformulering af kvantemekanikken. Han sender det til Bohr, der bliver dybt fascineret og giver besked videre til Einstein. Denne ser klart hvad det betyder, men håber at Louis de Broglie (15 august 1892 - 19 marts 1987) kan redde det. Hans storebror Maurice de Broglie (27 april 1875 - 14 juli 1960) er eksperimentalfysiker, men Louis har talent for teorien. Maurice var sekretær for den første Solvaykonference og Louis faldt over noterne om kvantemekanik. I 1924 afleverer han en doktorafhandling om at partikler også er bølger. Bedømmelseskomiteen er i vildrede og sender en kopi til Albert Einstein. Flere måneder senere kommer svaret: "Han har løftet et hjørne af det store slør. Det er den første svage lysstråle, der illuminerer den paradoksale kvanteverden, vores generations store dilemma". Schrödinger får også fat i en kopi og præsenterer det på et seminar. Han er voldsomt begejstret og regner med at alle kan blive sparet for at bruge den her rædselsfulde algebra, som Werner Heisenberg har opfundet. En kollega Peter Debye spolerer fornøjelsen ved at sige at de Broglie bølgerne behøver en ligning. Schrödinger har tuberkulose og benytter et nødvendigt sanatorieophold til at finde en ligning. Hen over seks måneder skriver han fem artikler, som Max Planck og Paul Dirac læser med stor nydelse "som et barn, der lytter til løsningen af en gåde, der har plaget ham i årevis". Dirac siger også at ligningen omfatter praktisk taget hele den indtil da kendte fysik og i det mindste principielt hele kemien! Heisenberg er ikke begejstret og tager til København og arbejder for Niels Bohr. De diskuterer og skændes i flere uger og Bohr tager på tidlig juleferie. Da han kommer tilbage har Heisenberg kombineret sin teori med Schrödingers ligning og har fundet usikkerhedsrelationen. Den 24 oktober 1927 starter den femte Solvay-konference og alle de førende fysikere har sat hinanden stævne der. Paul Dirac, Wolfgang Pauli, Max Planck, Marie Curie, Hendrik Lorentz og Albert Einstein. Mødets titel er Om elektroner og fotoner. Heisenberg og Bohr præsenterer Københavnerfortolkningen: Fysikken skal ikke længere beskæftige sig med virkeligheden, men kun med hvad vi kan sige om virkeligheden. "Vi anser kvantemekanikken for en lukket teori, hvis matematiske og fysiske antagelser ikke længere er modtagelige for nogen form for modifikation". Sådan! Einstein prøver hårdt at komme med modeksempler, men de preller af. Gud spiller terninger.
"Epilog. Nattegartneren" handler om træer og om ikke at forstå kvantemekanikken. Og en mand, der laver havearbejde om natten tæt ved et træ, hvor hans bedstemor hængte sig. Og som har forladt matematikken og taler om den, som eks-alkoholikere taler om alkohol.
"Tak" handler om kilder og hjælpere, der har bidraget til forfatterens arbejde med denne bog.

En meget levende og letflydende beretning om mangt og meget. Om det er kauserende eller rablende og manisk afhænger nok af læserens velvilje. Der er også vås og vrøvl som fx på side 31, hvor der står at omkring 50% af kvælstofatomerne i vores kroppe er kunstigt skabte.
Erwin Schrödinger havde et talent for at sprede sine gener. Det er veldokumenteret at han havde mange elskerinder foruden sin kone og flere at dem fik børn med ham. Og han havde også en forkærlighed for meget unge og mindreårige piger. ( )