Jorden og rummet, ca 2025
Ryland Grace er blevet sendt på en mission for at redde hele jorden. Han vågner op af dyb søvn og er rimeligt nulstillet. Han får stemmens brug igen i løbet af en dags tid, men hukommelsen om hvem han er, hvor han er og hvorfor mangler helt. Han kommer dog hurtigt med. Han hedder Ryland Grace, er lærer, men har en fortid som universitetsforsker og har skrevet afhandling om at liv ikke behøver at være vandbaseret og at Goldilock-zonen derfor er noget vrøvl. Han blev droppet af universitetsverdenen for den teori. Men en russer, dr Petrova, har i solsystemet mellem Venus og Solen opdaget en linie, der stråler svagt i det infrarøde område. Det viser sig at være noget, der spiser energi fra Solen på en måde, man ikke forstår, men det er dødalvorligt, for det ser ud til at vokse eksponentielt og dermed kunne sluge solenergi og dermed vil Jorden få mindre lys og varme.
De store lande går sammen og fordi det her haster, sætter man en Eva Stratt i spidsen og giver hende uindskrænket magt. Så Ryland bliver givet de første prøver, der er taget af en venussonde. Han føler sig både som mulig offerged og som priviligeret forsker. Organismerne er små prikker på ca 2 mikron i diameter og de er svære at undersøge, for fx røntgenstråling får dem bare til at vokse og formere sig. Han opdager at han kan prikke hul med en nanonål og så dør de og ligner almindelig bakterier med RNA og mitokondrier og med masser af vand, så hans ide med at liv ikke behøver være vandbaseret holder ikke umiddelbart vand.
Man har ikke indfanget mere end ca 150 prikker, så han får kun lov at beholde tre, som han døber Curly, Moe og Larry. Resten bliver fordelt på toplaboratorier verden rundt og al forskning bliver delt hurtigt mellem forskerne. Han eksperimenterer og får dem til at dele sig og han finder ud af at de kan opretholde en konstant temperatur på 96 grader Celcius og kan bevæge sig ved at udsende lys. Begge dele viser at de har en utrolig effektiv måde at hente og lagre energi på. De ser ud til at spise solenergi, så han døber dem astrophager. Han opdager også at de på en eller anden måde kan se kuldioxids emissionstoppe ved 4,26 og 18,31 my. Og han finder en måde at formere dem på som er reproducerbar.
Han udforsker rumskibet og opdager hurtigt at de to andre medlemmer af besætningen, russeren Olesya Ilyukhina og japaneren Yáo Li-Jie, er døde for længe siden og skibet er på vej mod en stjerne, der ikke er Solen. Han får de to mumificerede lig ud af luftslusen. Hele skibet accelererer med 1.5 g og er drevet af astrophager på en eller anden måde. Rumskibets computer er stemmestyret og ikke helt så hjælpsom som han kunne ønske.
Efter at have fortalt Stratt at han kan formere prikkerne (herefter kaldt astrophager), bliver Ryland ekspresoverflyttet til et hangarskib som Stratt har overtaget kontrollen med. En russer Dmitrov har regnet ud at astrophagerne kan omdanne energi til stof og omvendt. Hvis man kan opformere dem og styre dem, har man et perfekt brændstof til raketter. Så skal man lige have bygget et stjerneskib og valgt en besætning og sørge for at de ikke slår hinanden ihjel undervejs. Og så afsted til Tau Ceti for når man ved hvad man skal kigge efter, kan man se at stjernene i den lokale gruppe har smittet hinanden med astrophager og at lyset aftager eksponentielt fra smittetidspunktet, men stopper med at aftage, når det er nede på 90% af oprindelig styrke. Den ændring er rigelig til at slå menneskene ihjel i hobetal, så hvis man kan stoppe den, vil det være godt. Tau Ceti ser ikke ud til at lide af samme sygdom, så derfor er det interessant at undersøge den. Ryland når frem og Hail Mery rumskibet går i en bane omkring den. Ryland opdager at et fremmet rumskib er dukket op lige ved siden af ham. Det er meget større end Hail Mary, så han satser på at det er venligtsindet. Det ser ud til at, være drevet på samme måde som hans. Det sender en lille cylinder over til ham og han aktiverer centrifuge-mode på Hail Mary, så han får en 1g tyngdekraft i rumskibet, så han kan bruge laboratoriefaciliteterne. I cylinderen, som der er ret varm og lugter af ammoniak, er der en model af Petrova-kurven og en stjernemodel, så Ryland kan regne ud at det fremmede rumskib kommer fra 40 Eridani. Og at de har samme problem med astrophagerne. Efter gensidige anstrengelser finder Ryland og Rocky ud af at kommunikere. Rocky er en slags fembenet skildpadde, der kører ved høj temperatur og tryk og en atmosfære af ammoniak. Og så kan han ikke se, men bruger til gengæld hørelsen. Hans planet Erid ligger meget tæt på sin stjerne og er beskyttet af en tæt atmosfære og et kraftigt magnetfelt, så eridianerne kender ikke til stråling. Ved et rent held har teknikeren Rocky sit kvarter skærmet af tankene med astrofager, så han er beskyttet mod stråling, mens hans mange rejsefæller dør som fluer. Eridianerne lever ellers længe og det har der også været brug for, idet Rocky har været i kredsløb om Tau Ceti i 46 år. Han har til gengæld brugt tiden godt og kortlagt planetsystemet i mindste detalje. Men opsamlingsværktøjet til at fange astrophager med er brækket af rumskibet undervejs. I stedet installerer Rocky sig i Hail Mary skibet og han har taget værktøj og materialer med, så Ryland føler sig lidt klemt. De begynder at lave videnskabelige undersøgelser sammen og Rocky får lige nævnt at han har masser af brændstof, så Ryland kan få tanket sit rumskib op og dermed komme hjem igen, når de forhåbentlig har en løsning! Det viser sig at Rocky har for meget brændstof fordi eridianerne ikke har opdaget relativitetsteorien. Rocky og Ryland får taget prøver af Tau Ceti astrophager og de er samme slags som kendt fra solsystemet. Til gengæld kommer der ikke flere af dem tilbage fra kuldioxidplaneten end der kommer ind. Så noget må spise astrophager. De kan også se i hvilken højde i atmosfæren det sker, så de bygger en lang kæde af xenonit, så de kan sænke en slags spand ned og hente en prøve. Det går godt, men der smelter hul på en af brændstoftankene og accelerationen er tæt på at slå dem ihjel. De overlever dog og begynder at eksperimentere med tauamøberne, der ser ud til at spise astrophager med glubende appetit. Desværre slipper der tauamøber ind i brændstoffet og forvandler det til stinkende slam. Nogenlunde samtidigt fortager det sidste af Rylands hukommelsestab sig og han husker at han egentlig er en kujon, men fordi de to videnskabsspecialister på primært og reserveholdet begge døde ved en eksplosion, blev han bedøvet og puttet ind i rumskibet og lagt i koma. Planen var selvfølgelig at de andre to i besætningen skulle overleve og tage broderparten af slæbet, men sådan gik det altså ikke. Ryland og Rocky får fat i returkapslerne og rigger dem til som nødmotorer og flyver ud til Rockys rumskib. De får også tid til at opdage at tauamøberne død af kvælstof, så de begynder en forceret evolution af nogle, der både kan spise astrophager og tåle kvælstof. Desværre lærer taumøberne også at kunne trænge ud af en xenonit-beholder, så efter at Ryland og Rocky er splittet op og på ved mod Jorden henholdsvis Erid går det galt. Ryland bliver reddet af at hans tanke ikke er lavet af xenonit, men han vælger at følge efter Rockys rumskib og redde ham i stedet for selv at tage til Jorden.
Det lykkes og Ryland bliver behandlet fyrsteligt af eridianerne. Det er også nødvendigt for at holde ham i live, for normal mad på Erid er fyldt med tungmetaller. Efter at have studeret jordisk videnskab et stykke tid, ender eridianerne med at opformere Rylands muskelvæv, så han kan få en burger lavet af ham selv at spise. Ryland vælger at blive på Erid og undervise eridianske unge. Og deres astronomer kan se at Solen kommer tilbage på normal styrke, så Rylands sonder må være nået tilbage med taumøber. Alt er godt igen, men de mellemliggende år må have været hårde for menneskenes børn at gennemleve.

Der er nogle ting, man ikke skal tænke over. Som fx termodynamikken med astrophagbrændstoffet. ( )