Frankrig, Paris, ca 1962
Politikommisær Maigret har fået en advarsel af sin læge, Pardon, om at holde igen med vin og spiritus. Hvilket han overholder ret nøje og alligevel ikke. Maigret bliver opsøgt af Antonio Farano, en velintegreret italiener, som er svoger til en Emile Boulay. Emile ejer flere natklubber i Paris og Antonio bestyrer en af dem. Men Emile er forsvundet. Tre dage senere bliver Emile fundet død på et fortov i Rue des Rondeaux langs med Père-Lachaise-kirkegården. Han er blevet kvalt og har været død siden han forsvandt og det har været varmt, så liget er ved at gå i opløsning og lugter fælt.
Som klubejer var han og andre blevet afpresset beskyttelsespenge af en Mazotti og dennes bande af gorillaer. Emile nægtede at betale og skaffede i stedet nogle havnearbejdere fra fødebyen Le Havre til at smide Mazotti og hans bøller ud, når de viste sig. Kort efter blev Mazotti skudt ned, men ingen troede at Emile havde noget med det at gøre.
Maigret dykker ned i natklubbernes økonomi og kan se at Emile havde hævet 500000 francs i banken kort inden hans forsvinden. Emiles første kone blev dræbt i en bilulykke og siden kørte han nødigt i bil og holdt sig i det hele taget til det lokale kvarter. Hans nye kone, Marina, traf han da hun var atten år og arbejdede på hans kontor. Nu er hun 24 år og de har to børn. Hendes to år yngre søster Ada bor ved dem og hjælper med at passe børnene. Deres mor bor der også, men hun taler næsten ikke fransk. Natklubberne hedder "Le Lotus", "Le Train Bleu", "Saint-Trop'" og "Le Paris-Strip".
En meddeler Louis Boubée, kaldet Mickey, henvender sig, men uden specielt ophidsende oplysninger, så Maigret borer i regnskabsføreren og advokaten, som begge bor tæt på Emiles bolig og natklubber.
Advokaten Jean-Charles Gaillard er højt på strå og dekoreret krigshelt. Maigret går på kattepoter, men finder stille ud af at advokaten udvælger sine klienter med omhu. Typisk sager med lidt ængstelige klienter, men som er nemme at vinde. Advokaten har så taget imod bestikkelse, fx for at skåne en natklubejer for politiets søgelys, men uden at gøre noget som helst. Da så Emile dukkede op og klagede over at være i politiets søgelys, selv om han havde betalt "Maigret" 500000 francs, så var Jean-Charles i knibe og endte med at kvæle ham. Jean-Charles var tidligere marinesoldat, så det var også et hint om at kigge nærmere på ham.
Maigret stiller en fælde, som Jean-Charles hopper lige i. Han bliver puttet i arresten, men Maigret undlader at give instruks om at han skal behandles som en gemen forbryder. Derfor beholder han sit slips, sin livrem og sine snørebånd og hænger sig i cellen.

Maigret er for et par år siden blevet chef for drabsafdelingen og savner lidt at have føling med de gammelkendte kvarterer og deres tildelte forsamling af småforbrydere, ludere og lommetyve.

Jeg blev træt af oversætteren, Jeg vil tage en paré på at oversætteren også var træt. ( )