USA, ca 1980
Indeholder kapitlerne "1. Springet", "2. Vildnisset", "3. På flugt", "4. Brigadegeneralen", "5. Hannah", "6. Gennem Arizona", "7. Festivalen", "8. Klippen", "9. Over grænsen".

James Robert Meade - J. R. Meade - har snuppet 750.000 dollars i en dristig flykapring og er hoppet ud med faldskærm. For fem år siden hoppede han ud over Vietnam på samme måde, for han er trænet som en af de grønne baretter. Han lander og finder frem til den jeep, han har gemt inde i nationalparken for et par uger siden. Et ungt par har camperet tæt på, men han udgiver sig for en jæger, Mason Roberts, og får dem til at tage hjem igen. Han skyder en hjort og gemmer pengesækken inden i hjorten. Det er nok til at snyde overbetjent Arthur Lundquist, der bevogter en af udkørslerne fra nationalparken. Men en af dem, der leder efterforskningen, er William Gruen, der kobler en sær knude, et stjerneknob, som flykapreren sad og legede med at binde under turen, sammen med en af de grønne baretter, han trænede i sin tid. Så Gruen ved at det er James Robert Meade, der er flykapreren. Flybilletten var købt kontant og under navnet Carl Perkins, men det spor er ikke noget værd. Meade bliver efterlyst og en af hans gamle soldaterkammerater, Mason Remson, tænker at det kunne være givtigt at finde ham før politiet. Og dusøren er kun på 20% af løsesummen, så hvorfor aflevere ham til politiet? Meade drak sig på et tidspunkt fuld og plaprede ud med sine problemer med sin far og sin kone Hannah i Missoula, Montanai, så Mason tænker at det er et godt sted at begynde at lede. Imens er det gået op for Meade at myndighederne kender hans identitet og det undrer ham hvordan det er gået til. Indtil en fjernsynsskærm på en bar viser billedet af Bill Gruen. Gruen er på sin side træt af at FBI har offentliggjort Meades navn og billede, for det gør det mindst dobbelt så svært at finde ham, når han er på vagt. Gruen holder sig i nærheden af Meades hus og snakker med hans kone, Hannah Clarke Meade. Meade har erklæret hende sin store kærlighed, men han er væk store dele af året. Meade besøger også sin far, der stoppede som brigadegeneral for ti år siden, fordi han ikke blev forfremmet til to-stjernet general. Nu opdrætter han hunde og han er god til det, så det kan han rigeligt leve af. Meades mor døde for flere år siden og hun drak sig ihjel. Faderen afviser at det var hans skyld. Meade overnatter hos generalen og smutter lige inden Gruen kommer forbi. Gruen bemærker en ny hundesnor med et spøjst knob på, så han er sikker på at Meade er i nærheden. Meade ringer til Hannah og de aftaler i kodesprog at mødes kl 10 et andet sted. Mason Remson har også planer om at møde Hannah. Han støder i mellemtiden ind i en ung mand med en "J. R. Meade" T-shirt og er ved at gå bagover. Senere kommer han i ildkamp med generalen, som han sårer i skulderen, men generalens hunde er godt opdraget og selv om han får skudt den ene, så ryger den anden i struben af ham og bider ham ihjel. Gruen er i nærheden og forsøger at fange Hannah og Meade, men i stedet bliver han selv holdt op af generalens trofaste medhjælper, Billy Sky, en indianer der sjældent lægger sit overdimensionerede oversavede haglgevær fra sig. Gruen prøver at spille kortet med "vold mod tjenestemand i funktion" og generalen spiller kortet med "så lad os ringe til FBI". Efter nogle timer ender det i en stille våbenhvile. Gruen får lov at gå og kan genoptage jagten. Indianeren sørger for at Remsons lig forsvinder. Og FBI får ikke noget at vide.
Meade leger drillemus i denne katten-efter-musen leg og lægger diverse spor ud, som Gruen godt kan følge. De kommer også igennem en "J. R. Meade" festival, hvor journalister, politi og FBI selvfølgelig også er repræsenteret. Hannah og Meade slipper igen væk og efter en episode ved en indiansk grotte er slutscenen sat ved overgangen til den mexicanske grænse. Gruen vælger at lade dem gå og det havde Meade også regnet ud at han nok ville gøre.

Historien blev året efter brugt som basis for filmen "The Pursuit of D. B. Cooper". Og historien viser også at man får mange andre end politiet efter sig, hvis man forsvinder med en stor pose penge.
I virkelighedens verden har man fundet et par af seddelbundterne fra D. B. Cooper. Og ingen af de andre sedler er nogensinde dukket op, så han døde nok på den ene eller anden måde. Plottet i "Penge på lommen" holder så længe, man sidder med bogen i hånden, men ellers er det usandsynligt til det komiske. ( )