England, 2000
Martin Stukely er 34 år gammel og stjernejockey. Han bliver dræbt under steeplechaseløbet i Cheltenham den 31 december 1999 og efterlader sig sin kone Bon-Bon og deres fire mindreårige børn. Hans ven, glaspuster og glaskunstner Gerald Logan er til stede ved banen sammen med træneren Priam Jones og ejeren Lloyd Baxter. Inden løbet har Martin givet Gerald et videobånd, som Gerald i kampens hede ikke tænker mere over, men lader ligge i frakkelommen. Det er nytårsaften og han drikker et glas champagne med Lloyd Baxter. Ved midnat går han udenfor lidt og da han kommer tilbage ligger Baxter bevidstløs på gulvet og både Geralds omsætning for dagen og videobåndet er pist væk. Gerald får tilkaldt en ambulance og redningsfolkene gætter på et epileptisk anfald.
Næste dag kører Geralds medhjælper, Pamela Jane Evans, ham over til Martins kone Bon-Bon og de fire børn (Daniel). Gerald har mistet kørekortet midlertidigt fordi han har kørt for stærkt med Martin på et tidspunkt.
Ved Bon-Bon venter mere drama, for han finder dem liggende bedøvede af gas (cyclopropan) og bliver selv slået ned. Martins svigermor, Marigold, og hendes chauffør Worthington er også blevet bedøvet og alt hvad der ligner videoudstyr og computere er væk. En kriminalbetjent Catherine Dodd tager sig af både tyveriet af penge i Geralds butik og gasrøveriet ved Bon-Bon.
Martin havde en hjælper Eddie Payne, hvis datter Rosie Robins kender den mand, der gav Martin videobåndet, men Rosie er slet ikke hjælpsom. I stedet finder Gerald en Victor Waltman Verity, der måske ved noget? Da Gerald kommer tilbage til sin butik, får han en ordentlig omgang bank af nogle bøller, der dog bliver jaget væk af naboen Tom Pigeon og hans hunde inden det går helt galt. Nogle naboer ringer til politiet og Catherine dukker op for at checke om Gerald er ok. Gerald bliver mere og mere lun på Catherine og laver en superflot glasskulptur af hende, selv om han lige har fået et lag bank. Tom Pigeon er lidt af en rockertype og Gerald mistede kørekortet fordi han kørte for stærkt med Martin på vej til en gammel mands dødsleje. Gerald vidste ikke at den gamle mand var Toms far, men det kan Worthington fortælle ham næste dag. Tom spreder et løfte om at ubehageligheder mod Gerald vil blive taget personligt ilde op af ham og så kan Gerald tillade sig at være mindre ydmyg overfor Rosie, der stod bag overfaldet. Rose Payne (der kalder sig Rosie Robins når hun har lyst), Norman Osprey og Eddie Payne var de tre af de fire bøller.
Rosie Robins er den egentlige bestyrer af bookmakerfirmaet Arthur Robins. En doktor Adam Force er også blandet ind i det. Det var sikkert ham, der gav Eddie båndet og også ham, der snuppede det fra Geralds butik ved midnatstid. Gerald har tre medhjælpere og lærlinge, Pamela Jane Evans, John Hickory og John Irish. Victor Waltman Verity er Rosies nevø og Rosie har stukket hans far til politiet, fordi han slog sin kone (Rosies søster).
Catherine og Gerald bliver kærester og begynder at overnatte i hans seng.
Gerald og Tom opsøger Victor og han betror dem hvor Adam Force holder til. De opsøger ham, der behandler gamle mennesker på et plejehjem, men han er ikke ret samarbejdsvillig. I stedet gætter Gerald sig til et telefonnummer ud fra Martins mangelfulde noter og får fat på en professor George Lawson-Young, der ved noget om Force og hans 'forskning'. Professoren fortæller at videobåndet indeholder forskningsdata, som Adam har stjålet fra ham og hans forskningsgruppe i lungesygdomme, mens Adam var ansat der. Adam har også ødelagt originaler og back-up kopier af materialet, så de vil meget gerne have båndet tilbage. Adam er åbenbart en karismatisk type, der har besnæret folk, mens han stjal skjorten af kroppen på dem. (Hvis det lyder overdrevet, så googl efter Poul Thorsen, Nanea, forskningssvindel, bedrager og Aarhus Universitet).
Gerald lokker Rose frem i lyset ved at lokke med noget guld og et mindetrofæ til minde om Martin. Rose truer med at brænde Hickory med en klump smeltet glas og Gerald kvitterer ved at lade mindetrofæet eksplodere tæt på hende. Hun bliver ret sur og forsøger at slå ham ihjel med et anfangerjern, så han blinder hende med noget farvepulver, hvorefter hun så i blinde stikker jernet igennem en politimand og dræber ham. Hun bliver dog overmandet til sidst og alt ender i fryd og gammen. Videobåndet bliver fundet i lommen bag på førersædet i Martins bil og sågar pengene og instruktionsbåndet bliver fundet, nemlig i John Hickorys garderobeskab. Han var sur og misundelig på Gerald, så han var gået i ledtog med Rose og forsynede hende med oplysninger og var den fjerde mand i overfaldet.

Plottet halter lidt og personerne er lidt papfiguragtige, så bogen får lidt i nærheden af tre stjerner. Politimanden Paul Pernittengryn er kun med for at blive slået ihjel til sidst, de tre af Martins børn er navnløse, osv. Jeg ville gerne kunne sige at historien bare skulle have haft lidt mere tid i hærdeovnen, men jeg tror ikke at det ville være nok. Den er så god som den kan blive uden at det er noget at råbe hurra for.
Den er dog meget sjov med internet via modem og mobiltelefoner, der ikke er ret smarte endnu.
Sproget er lidt corny: "så velbevandrede i seksuallivets glæder", for nu at sige det mildt. Catherine er civilbetjent (dog ikke senildement)? ( )