Balzac og den lille kinesiske skrædderinde af Dai Sijie
Vi er i Kina under Maos kulturrevolution. Året er 1971 og Liu og hans bedste ven er netop blev sendt på genopdragelse i en fjern og landlig provins. Deres ”forbrydelse” er den, at deres forældre er lidt for vestligt orienterede og dermed ”fjender af folket”.

Livet i den lille bjerglandsby er ikke just lykken; de bliver sat til hårdt fysisk arbejde bl.a. med at bære spande af ekskrementer op til markerne på de stejle skråninger. Deres eneste lyspunkt er en medbragt violin og et vækkeur der galer som en hane. Senere kommer der flere lyspunkter til: deres månedlige tur til byen for at gå i biografen, en kuffert med vestlig litteratur og sidst men ikke mindst: provinsens skrædders smukke datter.

Opholdet i landsbyen, mødet med de vestlige forfattere og mødet med den lille skrædderinde forandrer de to drenge. Langsomt bliver de til mænd med drømme, længsler og ansvar. Langsomt bliver de til dannede mennesker, der søger også at danne dem, de holder af. Og langsomt udvikles også den lille skrædderinde til en selvstændig kvinde.

Bogen er smuk, læseværdig og hurtigt læst. Der er ingen krav om kendskab til de store europæiske klassikere, som jeg frygtede. Litteraturen er i bogen blot et billede på det Mao var så stor modstander af: vestlig kultur og dannelse.

Bogen er måske især en ”dameroman” til de der har læst andre bøger i genren, men også til dem der f.eks. kunne lide Brick Lane og leela.exe.