Ficciones (original 1956; udgave 2000)

Jeg er ikke i tvivl om, at der er lag og sammenhænge i Borges novellesamling fra 1944, som jeg ikke har gennemskuet. Det skyldes ikke kun, at han trækker på en enorm viden om idehistorie, religion og filosofi, men også at der er lagt talrige krydshenvisninger ind i historierne. Det er meget sjovt – og det giver utvivlsomt hans fans en stor fornøjelse at gennemskue dem – men jeg var ikke rigtig begejstret for bogen.

Borges skriver selv i forordet til første halvdel af bogen, at det er ”galskab” at folde ideer ud over flere hundrede sider, hvis kernen kan gengives på fem minutter. I den situation foretrækker han essensen, og historierne skal derfor ses som resumeer eller kommentarer til store bøger som endnu ikke er skrevet. Det er jo en meget sjov idé.

I Tlön, Uqbar, Orbis Tertius er emnet en encyklopædi over den fiktive verden Tlön, som en gruppe fremtrædende intellektuelle i al hemmelighed har arbejdet på i århundreder. Den fiktive verden er – forklares det – en virkeliggørelse af Berkeleys teori om, at verden er en fiktion eller en drøm, der drømmes af gud. Under alle omstændigheder giver det Borges mulighed for med få, interessante detaljer at bygge en helt anden verden op, sådan som det kendes fra fantasy og science fiction.

Lotteriet i Babylon er i første omgang en fortælling om opfindelsen af spil, nemlig et lotteri, hvor den heldige vinder blev udtrukket og fik sine sølvmønter udbetalt. Men det stopper ikke der. Spillet udvikler sig, så deltagerne også kan opleve tab, fordi det udløser stærkere følelser end gevinst, og efterhånden tvinges alle til at deltage i lighedens navn. Det er ikke det hele: Lotteriets funktion bliver også gjort hemmelig og styret af en altdominerende instans, som ingen kan se. Altså en allegori over gud og tilfældets råden i menneskelivet.

Anden halvdel af bogen er mere persondrevne fortællinger, selvom de stadig har et symbolsk præg. Der er manden, som efter et anfald kan huske alt i alle detaljer og derfor ikke kan slippe fortiden og leve i nuet. Der er den dødsdømte forfatter, der i øjeblikket fra ordren lyder til kuglerne bliver affyret får foræret et år til at færdigkomponere sit værk i bevidstheden. Der er detektiven, der gennemskuer en forbrydelse med flere skjulte meninger end en Dan Brown roman – eller det tror han i hvert fald at han gør.

Historierne er underfundige og egentlig ikke svære at læse, men særligt i første halvdel føles de mere som filosofiske pointer end som fortællinger med troværdige mennesker. I mange romaner er der indskudt korte fortællinger, der fungerer som nøgle til de menneskelige dramaer, der udspiller sig mere detaljeret og komplekst i den store historie. Fiktioner er en samling af sådanne indskud, og jeg fandt dem mindre interessante i ren aftapning. ( )