England, Oxford, 1935
Krimiforfatterinden Harriet Vane (tæt på de 32 år) modtager en invitation til at deltage i årsmødet på sit gamle Oxford kollegie Shresbury. Harriet er tiltrukket/frastødt af Lord Peter Wimsey (45 år), som har reddet hende fra galgen.
På årsmødet møder hun en masse gamle bekendte og introduceres for nogle nye. Hun bliver udfrittet om Lord Peter Wimsey og Wilvercombe morderen og om dengang hun selv var anklaget for mord (Strong Poison).
Harriet snakker med og betragter de andre fra årgangen og tænker over ægteskabets virkninger på dem. Hun har et noget misantropisk og kynisk syn på de andre.
Harriet har været bortrejst uden kontakt med Lord Peter Wimsey i tre år, men hans sidste budskab var at "firmaet kan findes på den gamle adresse" og da hun kommer tilbage til England tager han kontakt til hende.
På vej tilbage til det værelse, som hun har lånt, finder Harriet en sjofel tegning, der ligger og flyder på plænen. Hun trækker på skuldrene og skyller den ud i nærmeste toilet. Men det viser sig hurtigt den slags breve og mere og mere groft hærværk er begyndt at hærge kollegiet fra den dag. Harriet bliver inviteret tilbage for at se om hun kan opdage hvem der står bag uden at det kommer frem som en offentlig skandale.
Hun forsøger at lave en liste over mistænkte og gradvist indsnævre den, men det er svært. Hærværket bliver værre og mindst et af smædebrevene røber kendskab til Vergil som næppe er de studerende forundt, så lærerstaben ser noget skævt til hinanden.
Harriet møder Lord Peters nevø Saint-George, som hun snakker en del med. Lord Peter hjælper nevøen med at komme af med sin ret betydelige klatgæld og til gengæld retter nevøen sig faktisk. Lord Peter vender hjem fra Europa - hvor han har hjulpet diplomatisk med til at undgå krig - og dukker op på kollegiet, hvor han tager fat på at hjælpe Harriet med at opklare sagen.
Det hele spidser til og Harriet indser at hun er blevet forelsket i Peter og vil sige ja, næste gang han frier til hende.
Samtidigt er sagen blevet mere alvorlig og Peter advarer Harriet om at hun måske risikerer fysisk overlast fra brevskriverens side. Brevskriveren har på et hængende hår undgået at blive fanget i et af auditorierne, men Harriet og Peter finder to hårnåle på gulvet, hvilket peger på Miss de Vine som den skyldige, men det er blot en afledning.
Et skakspil, som var en gave fra Wimsey til Harriet, bliver brutalt knust. Pigen Annie Wilson afsløres af Wimsey som konen til en Arthur Robinson, som blev taget i snyd af Miss de Vine, og som derefter gik i hundene og endte med at begå selvmord. Annie er derfor optændt af had til kollegiet i almindelighed og miss de Vine i særdeleshed. Hun hader kvinder, der "tager mændenes jobs" og som sætter videnskabelige idealer over alt, uden at skele til de omkostninger, det har for andre.

Spøjs krimi i et spøjst miljø (Town and Gown). Handler mere om Harriet og hendes overvejelser om kvindens rolle og om hun skal gifte sig eller hoppe tilbage i det akademiske miljø.
Både Wimsey og Harriet er en smule sære, men det bliver gammeljomfruer og pebersvende jo. Til sidst siger hun ja, eller rettere "Placet" til hans "Placetne, magistra?"- ( )

England, Oxford, 1935
Krimiforfatterinden Harriet Vane (tæt på de 32 år) modtager en invitation til at deltage i årsmødet på sit gamle Oxford kollegie Shresbury. Harriet er tiltrukket/frastødt af Lord Peter Wimsey (45 år), som har reddet hende fra galgen.
På årsmødet møder hun en masse gamle bekendte og introduceres for nogle nye. Hun bliver udfrittet om Lord Peter Wimsey og Wilvercombe morderen og om dengang hun selv var anklaget for mord (Strong Poison).
Harriet snakker med og betragter de andre fra årgangen og tænker over ægteskabets virkninger på dem. Hun har et noget misantropisk og kynisk syn på de andre.
Harriet har været bortrejst uden kontakt med Lord Peter Wimsey i tre år, men hans sidste budskab var at "firmaet kan findes på den gamle adresse" og da hun kommer tilbage til England tager han kontakt til hende.
På vej tilbage til det værelse, som hun har lånt, finder Harriet en sjofel tegning, der ligger og flyder på plænen. Hun trækker på skuldrene og skyller den ud i nærmeste toilet. Men det viser sig hurtigt den slags breve og mere og mere groft hærværk er begyndt at hærge kollegiet fra den dag. Harriet bliver inviteret tilbage for at se om hun kan opdage hvem der står bag uden at det kommer frem som en offentlig skandale.
Hun forsøger at lave en liste over mistænkte og gradvist indsnævre den, men det er svært. Hærværket bliver værre og mindst et af smædebrevene røber kendskab til Vergil som næppe er de studerende forundt, så lærerstaben ser noget skævt til hinanden.
Harriet møder Lord Peters nevø Saint-George, som hun snakker en del med. Lord Peter hjælper nevøen med at komme af med sin ret betydelige klatgæld og til gengæld retter nevøen sig faktisk. Lord Peter vender hjem fra Europa - hvor han har hjulpet diplomatisk med til at undgå krig - og dukker op på kollegiet, hvor han tager fat på at hjælpe Harriet med at opklare sagen.
Det hele spidser til og Harriet indser at hun er blevet forelsket i Peter og vil sige ja, næste gang han frier til hende.
Samtidigt er sagen blevet mere alvorlig og Peter advarer Harriet om at hun måske risikerer fysisk overlast fra brevskriverens side. Brevskriveren har på et hængende hår undgået at blive fanget i et af auditorierne, men Harriet og Peter finder to hårnåle på gulvet, hvilket peger på Miss de Vine som den skyldige, men det er blot en afledning.
Et skakspil, som var en gave fra Wimsey til Harriet, bliver brutalt knust. Pigen Annie Wilson afsløres af Wimsey som konen til en Arthur Robinson, som blev taget i snyd af Miss de Vine, og som derefter gik i hundene og endte med at begå selvmord. Annie er derfor optændt af had til kollegiet i almindelighed og miss de Vine i særdeleshed. Hun hader kvinder, der "tager mændenes jobs" og som sætter videnskabelige idealer over alt, uden at skele til de omkostninger, det har for andre.

Spøjs krimi i et spøjst miljø (Town and Gown). Handler mere om Harriet og hendes overvejelser om kvindens rolle og om hun skal gifte sig eller hoppe tilbage i det akademiske miljø.
Både Wimsey og Harriet er en smule sære, men det bliver gammeljomfruer og pebersvende jo. Til sidst siger hun ja, eller rettere "Placet" til hans "Placetne, magistra?"- ( )

England, Oxford, 1935
Krimiforfatterinden Harriet Vane (tæt på de 32 år) modtager en invitation til at deltage i årsmødet på sit gamle Oxford kollegie Shresbury. Harriet er tiltrukket/frastødt af Lord Peter Wimsey (45 år), som har reddet hende fra galgen.
På årsmødet møder hun en masse gamle bekendte og introduceres for nogle nye. Hun bliver udfrittet om Lord Peter Wimsey og Wilvercombe morderen og om dengang hun selv var anklaget for mord (Strong Poison).
Harriet snakker med og betragter de andre fra årgangen og tænker over ægteskabets virkninger på dem. Hun har et noget misantropisk og kynisk syn på de andre.
Harriet har været bortrejst uden kontakt med Lord Peter Wimsey i tre år, men hans sidste budskab var at "firmaet kan findes på den gamle adresse" og da hun kommer tilbage til England tager han kontakt til hende.
På vej tilbage til det værelse, som hun har lånt, finder Harriet en sjofel tegning, der ligger og flyder på plænen. Hun trækker på skuldrene og skyller den ud i nærmeste toilet. Men det viser sig hurtigt den slags breve og mere og mere groft hærværk er begyndt at hærge kollegiet fra den dag. Harriet bliver inviteret tilbage for at se om hun kan opdage hvem der står bag uden at det kommer frem som en offentlig skandale.
Hun forsøger at lave en liste over mistænkte og gradvist indsnævre den, men det er svært. Hærværket bliver værre og mindst et af smædebrevene røber kendskab til Vergil som næppe er de studerende forundt, så lærerstaben ser noget skævt til hinanden.
Harriet møder Lord Peters nevø Saint-George, som hun snakker en del med. Lord Peter hjælper nevøen med at komme af med sin ret betydelige klatgæld og til gengæld retter nevøen sig faktisk. Lord Peter vender hjem fra Europa - hvor han har hjulpet diplomatisk med til at undgå krig - og dukker op på kollegiet, hvor han tager fat på at hjælpe Harriet med at opklare sagen.
Det hele spidser til og Harriet indser at hun er blevet forelsket i Peter og vil sige ja, næste gang han frier til hende.
Samtidigt er sagen blevet mere alvorlig og Peter advarer Harriet om at hun måske risikerer fysisk overlast fra brevskriverens side. Brevskriveren har på et hængende hår undgået at blive fanget i et af auditorierne, men Harriet og Peter finder to hårnåle på gulvet, hvilket peger på Miss de Vine som den skyldige, men det er blot en afledning.
Et skakspil, som var en gave fra Wimsey til Harriet, bliver brutalt knust. Pigen Annie Wilson afsløres af Wimsey som konen til en Arthur Robinson, som blev taget i snyd af Miss de Vine, og som derefter gik i hundene og endte med at begå selvmord. Annie er derfor optændt af had til kollegiet i almindelighed og miss de Vine i særdeleshed. Hun hader kvinder, der "tager mændenes jobs" og som sætter videnskabelige idealer over alt, uden at skele til de omkostninger, det har for andre.

Spøjs krimi i et spøjst miljø (Town and Gown). Handler mere om Harriet og hendes overvejelser om kvindens rolle og om hun skal gifte sig eller hoppe tilbage i det akademiske miljø.
Både Wimsey og Harriet er en smule sære, men det bliver gammeljomfruer og pebersvende jo. Til sidst siger hun ja, eller rettere "Placet" til hans "Placetne, magistra?"- ( )