HjemGrupperSnakMereZeitgeist
Søg På Websted
På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Hide this

Resultater fra Google Bøger

Klik på en miniature for at gå til Google Books

Gaudy Night af Dorothy L. Sayers
Indlæser...

Gaudy Night (udgave 1968)

af Dorothy L. Sayers (Forfatter)

MedlemmerAnmeldelserPopularitetGennemsnitlig vurderingOmtaler
4,7371291,733 (4.32)475
Kriminalroman. Medens Harriet Vane besøger sit gamle kollegium i Oxford, begynder mystiske trusselsbreve at cirkulere, og da der samtidig forekommer en række alvorlige overfald, bliver Lord Peter Wimsey tilkaldt.
Medlem:Deborama
Titel:Gaudy Night
Forfattere:Dorothy L. Sayers (Forfatter)
Info:Avon Books 1968 - Eighth Printing
Samlinger:Dit bibliotek
Vurdering:*****
Nøgleord:mystery-crime-thriller

Detaljer om værket

Peter Wimsey i Oxford af Dorothy L. Sayers

Nyligt tilføjet afprivat bibliotek, MysteryTea, magpiem, Ranall, eurohackie, JoeB1934, scarfa, Jimbookbuff1963, jkbaxter612
Efterladte bibliotekerBarbara Pym, Rex Stout, Anthony Burgess
  1. 50
    A Civil Campaign af Lois McMaster Bujold (PhoenixFalls)
    PhoenixFalls: A Civil Campaign is Lois McMaster Bujold's attempt to replicate Gaudy Night -- with an infusion of Georgette Heyer -- in her long-running Vorkosigan Saga.
  2. 30
    The Late Scholar af Jill Paton Walsh (merry10)
    merry10: The Late Scholar is Jill Paton Walsh's further exploration of Dorothy L. Sayers' themes in Gaudy Night.
  3. 20
    Death Among the Dons af Janet Neel (littlegreycloud)
    littlegreycloud: A murder mystery, an academic setting, an unusual heroine, a knight in shining armour (although John McLeish is more believable than Lord Peter;): check, check, check and check. But most importantly: really good writing.
  4. 20
    Et monstrøst kvinderegimente af Laurie R. King (zembla)
    zembla: Both feature good banter, a mystery set in a mostly-female environment, and a tentative romance between the sleuth protagonists.
  5. 20
    Lucky Jim af Kingsley Amis (kraaivrouw)
  6. 32
    A College of Magics af Caroline Stevermer (bmlg)
    bmlg: lively and engaging depiction of the community of women scholars
  7. 00
    Death at the President's Lodging af Michael Innes (themulhern)
    themulhern: "Death at the President's Lodging" is a more fun book about people running about an English college in the 1930s in the middle of the night.
Indlæser...

Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog.

Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.

» Se også 475 omtaler

Engelsk (122)  Dansk (3)  Tysk (3)  Svensk (1)  Alle sprog (129)
Viser 3 af 3
England, Oxford, 1935
Krimiforfatterinden Harriet Vane (tæt på de 32 år) modtager en invitation til at deltage i årsmødet på sit gamle Oxford kollegie Shresbury. Harriet er tiltrukket/frastødt af Lord Peter Wimsey (45 år), som har reddet hende fra galgen.
På årsmødet møder hun en masse gamle bekendte og introduceres for nogle nye. Hun bliver udfrittet om Lord Peter Wimsey og Wilvercombe morderen og om dengang hun selv var anklaget for mord (Strong Poison).
Harriet snakker med og betragter de andre fra årgangen og tænker over ægteskabets virkninger på dem. Hun har et noget misantropisk og kynisk syn på de andre.
Harriet har været bortrejst uden kontakt med Lord Peter Wimsey i tre år, men hans sidste budskab var at "firmaet kan findes på den gamle adresse" og da hun kommer tilbage til England tager han kontakt til hende.
På vej tilbage til det værelse, som hun har lånt, finder Harriet en sjofel tegning, der ligger og flyder på plænen. Hun trækker på skuldrene og skyller den ud i nærmeste toilet. Men det viser sig hurtigt den slags breve og mere og mere groft hærværk er begyndt at hærge kollegiet fra den dag. Harriet bliver inviteret tilbage for at se om hun kan opdage hvem der står bag uden at det kommer frem som en offentlig skandale.
Hun forsøger at lave en liste over mistænkte og gradvist indsnævre den, men det er svært. Hærværket bliver værre og mindst et af smædebrevene røber kendskab til Vergil som næppe er de studerende forundt, så lærerstaben ser noget skævt til hinanden.
Harriet møder Lord Peters nevø Saint-George, som hun snakker en del med. Lord Peter hjælper nevøen med at komme af med sin ret betydelige klatgæld og til gengæld retter nevøen sig faktisk. Lord Peter vender hjem fra Europa - hvor han har hjulpet diplomatisk med til at undgå krig - og dukker op på kollegiet, hvor han tager fat på at hjælpe Harriet med at opklare sagen.
Det hele spidser til og Harriet indser at hun er blevet forelsket i Peter og vil sige ja, næste gang han frier til hende.
Samtidigt er sagen blevet mere alvorlig og Peter advarer Harriet om at hun måske risikerer fysisk overlast fra brevskriverens side. Brevskriveren har på et hængende hår undgået at blive fanget i et af auditorierne, men Harriet og Peter finder to hårnåle på gulvet, hvilket peger på Miss de Vine som den skyldige, men det er blot en afledning.
Et skakspil, som var en gave fra Wimsey til Harriet, bliver brutalt knust. Pigen Annie Wilson afsløres af Wimsey som konen til en Arthur Robinson, som blev taget i snyd af Miss de Vine, og som derefter gik i hundene og endte med at begå selvmord. Annie er derfor optændt af had til kollegiet i almindelighed og miss de Vine i særdeleshed. Hun hader kvinder, der "tager mændenes jobs" og som sætter videnskabelige idealer over alt, uden at skele til de omkostninger, det har for andre.

Spøjs krimi i et spøjst miljø (Town and Gown). Handler mere om Harriet og hendes overvejelser om kvindens rolle og om hun skal gifte sig eller hoppe tilbage i det akademiske miljø.
Både Wimsey og Harriet er en smule sære, men det bliver gammeljomfruer og pebersvende jo. Til sidst siger hun ja, eller rettere "Placet" til hans "Placetne, magistra?"- ( )
  bnielsen | May 12, 2013 |
England, Oxford, 1935
Krimiforfatterinden Harriet Vane (tæt på de 32 år) modtager en invitation til at deltage i årsmødet på sit gamle Oxford kollegie Shresbury. Harriet er tiltrukket/frastødt af Lord Peter Wimsey (45 år), som har reddet hende fra galgen.
På årsmødet møder hun en masse gamle bekendte og introduceres for nogle nye. Hun bliver udfrittet om Lord Peter Wimsey og Wilvercombe morderen og om dengang hun selv var anklaget for mord (Strong Poison).
Harriet snakker med og betragter de andre fra årgangen og tænker over ægteskabets virkninger på dem. Hun har et noget misantropisk og kynisk syn på de andre.
Harriet har været bortrejst uden kontakt med Lord Peter Wimsey i tre år, men hans sidste budskab var at "firmaet kan findes på den gamle adresse" og da hun kommer tilbage til England tager han kontakt til hende.
På vej tilbage til det værelse, som hun har lånt, finder Harriet en sjofel tegning, der ligger og flyder på plænen. Hun trækker på skuldrene og skyller den ud i nærmeste toilet. Men det viser sig hurtigt den slags breve og mere og mere groft hærværk er begyndt at hærge kollegiet fra den dag. Harriet bliver inviteret tilbage for at se om hun kan opdage hvem der står bag uden at det kommer frem som en offentlig skandale.
Hun forsøger at lave en liste over mistænkte og gradvist indsnævre den, men det er svært. Hærværket bliver værre og mindst et af smædebrevene røber kendskab til Vergil som næppe er de studerende forundt, så lærerstaben ser noget skævt til hinanden.
Harriet møder Lord Peters nevø Saint-George, som hun snakker en del med. Lord Peter hjælper nevøen med at komme af med sin ret betydelige klatgæld og til gengæld retter nevøen sig faktisk. Lord Peter vender hjem fra Europa - hvor han har hjulpet diplomatisk med til at undgå krig - og dukker op på kollegiet, hvor han tager fat på at hjælpe Harriet med at opklare sagen.
Det hele spidser til og Harriet indser at hun er blevet forelsket i Peter og vil sige ja, næste gang han frier til hende.
Samtidigt er sagen blevet mere alvorlig og Peter advarer Harriet om at hun måske risikerer fysisk overlast fra brevskriverens side. Brevskriveren har på et hængende hår undgået at blive fanget i et af auditorierne, men Harriet og Peter finder to hårnåle på gulvet, hvilket peger på Miss de Vine som den skyldige, men det er blot en afledning.
Et skakspil, som var en gave fra Wimsey til Harriet, bliver brutalt knust. Pigen Annie Wilson afsløres af Wimsey som konen til en Arthur Robinson, som blev taget i snyd af Miss de Vine, og som derefter gik i hundene og endte med at begå selvmord. Annie er derfor optændt af had til kollegiet i almindelighed og miss de Vine i særdeleshed. Hun hader kvinder, der "tager mændenes jobs" og som sætter videnskabelige idealer over alt, uden at skele til de omkostninger, det har for andre.

Spøjs krimi i et spøjst miljø (Town and Gown). Handler mere om Harriet og hendes overvejelser om kvindens rolle og om hun skal gifte sig eller hoppe tilbage i det akademiske miljø.
Både Wimsey og Harriet er en smule sære, men det bliver gammeljomfruer og pebersvende jo. Til sidst siger hun ja, eller rettere "Placet" til hans "Placetne, magistra?"- ( )
  bnielsen | May 5, 2010 |
England, Oxford, 1935
Krimiforfatterinden Harriet Vane (tæt på de 32 år) modtager en invitation til at deltage i årsmødet på sit gamle Oxford kollegie Shresbury. Harriet er tiltrukket/frastødt af Lord Peter Wimsey (45 år), som har reddet hende fra galgen.
På årsmødet møder hun en masse gamle bekendte og introduceres for nogle nye. Hun bliver udfrittet om Lord Peter Wimsey og Wilvercombe morderen og om dengang hun selv var anklaget for mord (Strong Poison).
Harriet snakker med og betragter de andre fra årgangen og tænker over ægteskabets virkninger på dem. Hun har et noget misantropisk og kynisk syn på de andre.
Harriet har været bortrejst uden kontakt med Lord Peter Wimsey i tre år, men hans sidste budskab var at "firmaet kan findes på den gamle adresse" og da hun kommer tilbage til England tager han kontakt til hende.
På vej tilbage til det værelse, som hun har lånt, finder Harriet en sjofel tegning, der ligger og flyder på plænen. Hun trækker på skuldrene og skyller den ud i nærmeste toilet. Men det viser sig hurtigt den slags breve og mere og mere groft hærværk er begyndt at hærge kollegiet fra den dag. Harriet bliver inviteret tilbage for at se om hun kan opdage hvem der står bag uden at det kommer frem som en offentlig skandale.
Hun forsøger at lave en liste over mistænkte og gradvist indsnævre den, men det er svært. Hærværket bliver værre og mindst et af smædebrevene røber kendskab til Vergil som næppe er de studerende forundt, så lærerstaben ser noget skævt til hinanden.
Harriet møder Lord Peters nevø Saint-George, som hun snakker en del med. Lord Peter hjælper nevøen med at komme af med sin ret betydelige klatgæld og til gengæld retter nevøen sig faktisk. Lord Peter vender hjem fra Europa - hvor han har hjulpet diplomatisk med til at undgå krig - og dukker op på kollegiet, hvor han tager fat på at hjælpe Harriet med at opklare sagen.
Det hele spidser til og Harriet indser at hun er blevet forelsket i Peter og vil sige ja, næste gang han frier til hende.
Samtidigt er sagen blevet mere alvorlig og Peter advarer Harriet om at hun måske risikerer fysisk overlast fra brevskriverens side. Brevskriveren har på et hængende hår undgået at blive fanget i et af auditorierne, men Harriet og Peter finder to hårnåle på gulvet, hvilket peger på Miss de Vine som den skyldige, men det er blot en afledning.
Et skakspil, som var en gave fra Wimsey til Harriet, bliver brutalt knust. Pigen Annie Wilson afsløres af Wimsey som konen til en Arthur Robinson, som blev taget i snyd af Miss de Vine, og som derefter gik i hundene og endte med at begå selvmord. Annie er derfor optændt af had til kollegiet i almindelighed og miss de Vine i særdeleshed. Hun hader kvinder, der "tager mændenes jobs" og som sætter videnskabelige idealer over alt, uden at skele til de omkostninger, det har for andre.

Spøjs krimi i et spøjst miljø (Town and Gown). Handler mere om Harriet og hendes overvejelser om kvindens rolle og om hun skal gifte sig eller hoppe tilbage i det akademiske miljø.
Både Wimsey og Harriet er en smule sære, men det bliver gammeljomfruer og pebersvende jo. Til sidst siger hun ja, eller rettere "Placet" til hans "Placetne, magistra?"- ( )
  bnielsen | Apr 20, 2010 |
Viser 3 af 3

» Tilføj andre forfattere (47 mulige)

Forfatter navnRolleHvilken slags forfatterVærk?Status
Dorothy L. Sayersprimær forfatteralle udgaverberegnet
George, ElizabethIntroduktionmedforfatternogle udgaverbekræftet
Juva, KerstiOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Ledwidge, NatachaIllustratormedforfatternogle udgaverbekræftet
McDowell, JaneFortællermedforfatternogle udgaverbekræftet
Du bliver nødt til at logge ind for at redigere data i Almen Viden.
For mere hjælp se Almen Viden hjælpesiden.
Kanonisk titel
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Originaltitel
Alternative titler
Oprindelig udgivelsesdato
Personer/Figurer
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige steder
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige begivenheder
Beslægtede film
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Priser og hædersbevisninger
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Indskrift
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
The University is a Paradise. Rivers of Knowledge are there. Arts and Sciences flow from thence. Counsell Tables are Horti conclusi, (as it is said in the Canticles) Gardens that are walled in, and they are Fontes signati. Wells that are sealed up; bottomless depths of unsearchable Counsels there.

John Donne
Tilegnelse
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Harriet Vane sat at her writing-table and stared out into Mecklenburg Square.
[Introduction] I came to the wonderful detective novels of Dorothy L. Sayers in a way that would probably make that distinguished novelist spin in her grave.
[Author's Note] It would be idle to deny that the City and University of Oxford (in aeternum floreant) do actually exist, and contain a number of colleges and other buildings, some of which are mentioned by name in this book.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
'The social principle seems to be,' suggested Miss Pyke, 'that we should die for our own fun and not other people's.' 'Of course I admit,' said Miss Barton, rather angrily, 'that murder must be prevented and murderers kept from doing further harm. But they ought not to be punished and they certainly ought not to be killed.' 'I suppose they ought to be kept in hospitals at vast expense, along with other unfit specimens,' said Miss Edwards. 'Speaking as a biologist, I must say I think public money might be better employed. What with the number of imbeciles and physical wrecks we allow to go about and propagate their species, we shall end by devitalising whole nations.' 'Miss Schuster-Slatt would advocate sterilisation,' said the Dean. 'They're trying it in Germany, I believe,' said Miss Edwards. 'Together,' said Miss Hillyard, 'with the relegation of woman to her proper place in the home.' 'But they execute people there quite a lot,' said Wimsey, 'so Miss Barton can't take over their organisation lock, stock and barrel.'
`Were you really being as cautious and exacting about it as you would be about writing a passage of fine prose?’
‘That’s rather a difficult sort of comparison. One can’t, surely, deal with emotional excitements in that detached spirit’.
‘Isn’t the writing of good prose an emotional excitement?’
‘Yes, of course it is. At least, when you get the thing dead right and know it’s dead right, there’s no excitement like it. It’s marvellous. It makes you feel like God on the Seventh Day – for a bit, anyhow.’
‘Well, that’s what I mean. You expend the trouble and you don’t make any mistake – and then you experience the ecstasy. But if there’s any subject in which you’re content with the second-rate, then it isn’t really your subject.’
All the children seem to be coming out quite intelligent, thank goodness. It would have been such a bore to be the mother of morons, and it's an absolute toss-up, isn't it? If one could only invent them, like characters in books, it would be much more satisfactory to a well-regulated mind.
Detachment is a rare virtue, and very few people find it lovable, either in themselves or in others. If you ever find a person who likes you in spite of it--still more, because of it--that liking has very great value, because it is perfectly sincere, and because, with that person, you will never need to be anything but sincere yourself.
...never again would she mistake the will to feel for the feeling itself.
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
(Klik for at vise Advarsel: Kan indeholde afsløringer.)
(Klik for at vise Advarsel: Kan indeholde afsløringer.)
(Klik for at vise Advarsel: Kan indeholde afsløringer.)
Oplysning om flertydighed
Forlagets redaktører
Bagsidecitater
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Originalsprog
Canonical DDC/MDS

Henvisninger til dette værk andre steder.

Wikipedia på engelsk

Ingen

Kriminalroman. Medens Harriet Vane besøger sit gamle kollegium i Oxford, begynder mystiske trusselsbreve at cirkulere, og da der samtidig forekommer en række alvorlige overfald, bliver Lord Peter Wimsey tilkaldt.

No library descriptions found.

Beskrivelse af bogen
Haiku-resume

Quick Links

Populære omslag

Vurdering

Gennemsnit: (4.32)
0.5 2
1 10
1.5 3
2 21
2.5 11
3 108
3.5 43
4 313
4.5 71
5 559

Er det dig?

Bliv LibraryThing-forfatter.

 

Om | Kontakt | LibraryThing.com | Brugerbetingelser/Håndtering af brugeroplysninger | Hjælp/FAQs | Blog | Butik | APIs | TinyCat | Efterladte biblioteker | Tidlige Anmeldere | Almen Viden | 158,996,491 bøger! | Topbjælke: Altid synlig