HjemGrupperSnakMereZeitgeist
Søg På Websted
På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.

Resultater fra Google Bøger

Klik på en miniature for at gå til Google Books

Busman's Honeymoon: A Lord Peter Wimsey…
Indlæser...

Busman's Honeymoon: A Lord Peter Wimsey Mystery with Harriet Vane (original 1937; udgave 1995)

af Dorothy L. Sayers

MedlemmerAnmeldelserPopularitetGennemsnitlig vurderingOmtaler
3,936933,105 (4.19)265
Kriminalroman hvor Peter Wimsey vil tilbringe sine hvedebrødsdage i fred og ro på et landsted. Idyllen får en brat ende, da der findes et lig.
Medlem:bess.glenn
Titel:Busman's Honeymoon: A Lord Peter Wimsey Mystery with Harriet Vane
Forfattere:Dorothy L. Sayers
Info:HarperTorch (1995), Mass Market Paperback, 416 pages
Samlinger:Dit bibliotek
Vurdering:
Nøgleord:Ingen

Work Information

Peter Wimseys hvedebrødsdage af Dorothy L. Sayers (1937)

Nyligt tilføjet afprivat bibliotek, blanty, octoberblanket, Migraine42, teenybeanie25, JHolmes95003, NinieB, Statchmo
Indlæser...

Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog.

Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.

» Se også 265 omtaler

Engelsk (87)  Dansk (3)  Spansk (1)  Svensk (1)  Tysk (1)  Alle sprog (93)
Viser 3 af 3
England, 1935
Indeholder "Prothalamion", "1. New-Wedded Lord", "2. Goosefeather Bed", "3. Jordan River", "4. Household Gods", "5. Fury of Guns", "6. Back to the Army Again", "7. Lotos and Cactus", "8. £ s. d.", "9. Times and Seasons", "10. Four-Ale Bar", "11. Policeman's Lot", "12. Pot-Luck", "13. This Way and That Way", "14. Crowner's Quest", "15. Sherry - and Bitters", "16. Crown Matrimonial", "17. Crown Imperial", "18. Straws in the Hair", "19. Prickly Pear", "20. When You Know How, You Know Who", "Epithalamion", " 1. London: Amende Honorable", " 2. Denver Ducis: The Power and the Glory", " 3. Talboys: Crown Celestial".

Lord Peter Wimsey og forfatterinden Harriet Vane er blevet gift. De er ret kloge begge to, så brylluppet er efter deres hoved og ikke efter hans families hovede. Familien er hans mor enkehertuginden Honoria Lucasta. Hans ældre bror Gerald den 16. hertug af Denver, hans søster lady Mary og hans svigerinde Helen.
Harriet har fået den ide at de skal købe det gamle hus Talboys og tilbringe hvedebrødsdagene der. Peter køber det prompte til hende via mægleren Simcox. Det bliver lidt primitivt den første aften og nat, for sælgeren mr William Noakes på 65 år er ikke dukket op, så de kan få nøglerne. En niece i nabolandsbyen miss Aggie Twitterton har dog ekstranøgler til huset og de får sig indrettet med god hjælp af Peters kammertjener Mervyn Bunter og en nabokone mrs Martha Ruddle. De må dog slås med at få varme på huset og petroleumsovnen og lamperne har ikke ret gode væger. Skorstenspiberne er stoppet til med gammelt hårdt sod og næste dag har en tilkaldt murermester Tom Puffett sit hyr med stænger og koste for at få hul igennem. Gartneren Frank Cruthley og præsten Simon Goodacre dukker også op. Goodacre har et probat våben mod forstoppede skorstene og fyrer et haglgevær af. Det får hul igennem og får også en jernkæde og en stegevender (roasting-jack) til at falde ned foruden diverse lig af fugle og flagermus. Lord Peter morer sig og siger "Ruat cælum" lige inden skuddet går af. Det er noget med at lade himlen falde ned (for at lade retfærdigheden ske).
Mens soden stadig sætter sit præg på stuen, kommer en sagfører MacBride på visit. Han leder også efter Noakes og har allerede været inde i nabobyen, hvor Noakes har en radioforretning. Her blev han vist til Talboys og han er ikke til sinds at lade sig vise tilbage til start. Trådene bliver redt ud og Noakes skylder 900 pund til Levy, Levy & Levy. Noakes fik 650 pund kontant for huset og han skylder også 40 pund til Crutchley. Desværre for kreditorerne ser det ud til Noakes har gjort sig usynlig og det eneste man kan lægge sin hånd på er det værdiløse møblement i Talloys og varerne i butikken og de er højst 100 pund værd.
Peter Wimsey forsøger at lægge en dæmper på gemytterne ved at foreslå en drink. Puffett foretrækker en øl, hvilket får Bunter til at gå en tur i kælderen, hvor han finder den savnede Noakes. Liget ser ud til at have ligget nogle dage og døden ser hverken ud til at skyldes en ulykke, sygdom, naturlig død eller selvmord. Politiet i form af politiassistent Kirk og politibetjent Joe Sellon kommer tilstede og overtager det videre. Men Peter og Harriet er lige ved at komme op at toppes, for Peter mener ikke at han kan lade være at blande sig i efterforskningen. De 650 pund fra handelen var splittet op i 50 forud og 600 ved selve handelen og Noakes hævede de 600 kontant og de blev fundet på ham. Dødsårsagen var kraniebrud forårsaget af et slag med et stumpt instrument på venstre side af hovedet. Men han har levet op til en time efter slaget før trykket i hjernen slog ham ihjel. Så han kan have låst fordøren og været på vej ned i kælderen, da han drattede om. Onsdag aften den anden oktober ser ud som et sandsynligt dødstidspunkt og så er Crutchley den sidste, der har set ham i live. Han bliver afhørt, mens Peter og Harriet hører på og der er noget med sommertid og hvornår bornholmeruret er trukket op. Peter spørger ind til en tegnebog, som mr Noakes mistede for et par år siden, for han fik sat sikkerhedslåse på døre og vinduer, men Crutchley ved ikke noget om det. Crutchley får lov at gå og de sikuterer hvem der vidste at Noakes var fallit og hvorfor morderen ikke tog pengene fra hans lomme. Fx vidste Aggie ikke noget, men hun regnede jo med at arve, så hvis det var hende, kunne hun med sindsro lade pengene ligge. Kirk forhører mrs Ruddle, der har meget interessant at berette. Hun snupper af og til en dråbe petroleum fra Noakes skur, så hun holder godt øje. Hun har fx set betjenten Joe Sellon stå og snakke med Noakes samme dag, han forsvandt, så næste person i den varme stol bliver Sellon, der må tilstå at have beholdt Noakes tegnebog med 10 pund i, da han fandt den for to år siden. Noakes har til gengæld afpresset ham 5 shilling pr uge de sidste to år (5 x 52 x 2 / 20 = 25 pund). Kirk er lamslået og rasende over at Sellon har holdt dette hemmeligt. Men Peter kan så føje til at Sellons forklaring om ikke at have været inde i huset den dag ikke holder vand, så Sellon er i høj grad i spil som mistænkt for mordet. Dette gør Peter i dårligt humør og for at få dette væk, tager Peter og Harriet ud at spise og giver Bunter fri. Han går på den lokale kro og får gode forbindelser til de gode handlende og håndværkere i byen. Peter og Harriet prøver at vende alle mulige personer som mulige mistænkt, hvilket jo er sjovt, men også alvorligt. Der bliver holdt ligsyn under ledelse af Ted Pullock og journalisterne sværmer rundt. Bunter får diverse forhindringer, fx en flok græssende køer i selskab med en tyr, stillet i vejen for dem og Harriet supplerer ved at fodre dem med svagt misledende oplysninger. Ligsynet ender med en udsættelse på 14 dage for at politiet kan fortsætte undersøgelserne.
En tur i omegnen får Peter til at fatte et ønske om at få husets skorstenspiber tilbage. Noakes har solgt dem til blandt andet en herremand, der har stillet en op som solur på en gammel kirkegård. Peter har takket ja til en invitation hos præsten om aftenen. Harriet gruer for sherryen, men synes ellers at det er en fin ide. De hygger sig faktisk til selskabet og præsten fortæller at han samler på kaktus og gerne vil byde på Noakes eksemplar, hvis den skal sælges. Imens er Bunter ved at dreje halsen om på mrs Ruddle, der har taget de gamle portvinsflasker frem og gjort dem rene, dvs rystet dem godt og grundigt, nu de ellers med stor forsigtighed var transporteret frem. Frank Crutchley prøver at gemme sig for Aggie, men uden held. Aggie er varm på ham, men han er varm på Polly Mason. Aggie var dog interessant, fordi hun stod til at arve sin onkel Noakes, men han har jo vist sig i stedet for formue at efterlade sig gæld. Frank er sur over at have måttet sige farvel til 40 pund og nu kan Aggie så fortælle at hun havde lånt ham 50 pund og hun har heller ikke nogen kvittering. Frank bryder med hende og da Peter og Harriet ankommer i bil i det samme flygter hun ovenpå. Lidt senere på aftenen opdager de hende og Harriet får hende trøstet, så godt det nu lader sig gøre og sender hende hjem.
Peter er ikke begejstret over at høre Harriets beretning for det forsyner Aggie med både motiv og lejlighed til mordet. Efter begravelsen af Noakes dukker MacBrides og endnu en kreditor Solomons op og vil afhente alle møblerne. Præsten får lov at købe kaktussen, men klager over at den er blevet overvandet. Det får alle brikkerne til at falde på plads, for det er Frank Crutchley, der ellers er en fremragende gartner, der har vandet den en ekstra gang og hvorfor mon det? Et stykke sejlgarn eller rettere fiskesnøre, som Puffett har samlet op og en anden kæde til kaktussen afslører at Frank har lavet en dødsfælde for Noakes. Når Noakes præcist som altid lukkede låget op til sin radio slap fiskesnøren taget og kaktuspotten med lidt ekstra blyhagl i bunden kom farende og slog kraniet ind på ham. Han kom til bevidsthed lidt senere, men døde af hjerneblødningen på vej ned i kælderen.
Frank er lige ved at blive offer for en rekonstruktion af opstillingen, men i stedet bliver han stillet for en nævningedomstol, der kun behøver en time til at votere i. Skyldig! Og da han ikke appellerer dommen, bliver han hængt tre uger senere.
Peter Wimsey har det dårligt med dødsstraf og har sørget for en god forsvarer, men Frank er ikke til sinds at lytte til fornuft. Han nåede at gøre Polly Mason.

Her er en masse engelsk my lord og His Lordship og hendes Nåde, men heldigvis også ironi og snusfornuft. Hock er rhinskvin efter Hochheim am Main. Ellers er her både en bonzo vase og snak om at installere en lysmaskine, dvs en lille lokal elektricitetsgenerator, i huset. Talboys kostede 650 pund i kontant handel, men det er svært på denne afstand i tid at fornemme pengenes værdi.
Titlen "Busman's Honeymoon" går på at Peter Wimsey gør det samme i sine hvedebrødsdage som han plejer at gøre: Nemlig at opklare mord. På engelsk er "Busman's holiday" en ferie, hvor man gør det samme som på jobbet. ( )
  bnielsen | Feb 22, 2022 |
England, 1935
Indeholder "Prothalamion", "1. New-Wedded Lord", "2. Goosefeather Bed", "3. Jordan River", "4. Household Gods", "5. Fury of Guns", "6. Back to the Army Again", "7. Lotos and Cactus", "8. £ s. d.", "9. Times and Seasons", "10. Four-Ale Bar", "11. Policeman's Lot", "12. Pot-Luck", "13. This Way and That Way", "14. Crowners Quest", "15. Sherry - and Bitters", "16. Crown Matrimonial", "17. Crown Imperial", "18. Straws in the Hair", "19. Prickly Pear", "20. When You Know How, You Know Who", "Epithalamion", " 1. London: Amende Honorable", " 2. Denver Ducis: The Power and the Glory", " 3. Talboys: Crown Celestial".

Lord Peter Wimsey og forfatterinden Harriet Vane er blevet gift. De er ret kloge begge to, så brylluppet er efter deres hoved og ikke efter hans families hovede. Familien er hans mor enkehertuginden Honoria Lucasta. Hans ældre bror Gerald den 16. hertug af Denver, hans søster lady Mary og hans svigerinde Helen.
Harriet har fået den ide at de skal købe det gamle hus Talboys og tilbringe hvedebrødsdagene der. Peter køber det prompte til hende via mægleren Simcox. Det bliver lidt primitivt den første aften og nat, for sælgeren mr William Noakes på 65 år er ikke dukket op, så de kan få nøglerne. En niece i nabolandsbyen miss Aggie Twitterton har dog ekstranøgler til huset og de får sig indrettet med god hjælp af Peters kammertjener Mervyn Bunter og en nabokone mrs Martha Ruddle. De må dog slås med at få varme på huset og petroleumsovnen og lamperne har ikke ret gode væger. Skorstenspiberne er stoppet til med gammelt hårdt sod og næste dag har en tilkaldt murermester Tom Puffett sit hyr med stænger og koste for at få hul igennem. Gartneren Frank Cruthley og præsten Simon Goodacre dukker også op. Goodacre har et probat våben mod forstoppede skorstene og fyrer et haglgevær af. Det får hul igennem og får også en jernkæde og en stegevender (roasting-jack) til at falde ned foruden diverse lig af fugle og flagermus. Lord Peter morer sig og siger "Ruat cælum" lige inden skuddet går af. Det er noget med at lade himlen falde ned (for at lade retfærdigheden ske).
Mens soden stadig sætter sit præg på stuen, kommer en sagfører MacBride på visit. Han leder også efter Noakes og har allerede været inde i nabobyen, hvor Noakes har en radioforretning. Her blev han vist til Talboys og han er ikke til sinds at lade sig vise tilbage til start. Trådene bliver redt ud og Noakes skylder 900 pund til Levy, Levy & Levy. Noakes fik 650 pund kontant for huset og han skylder også 40 pund til Crutchley. Desværre for kreditorerne ser det ud til Noakes har gjort sig usynlig og det eneste man kan lægge sin hånd på er det værdiløse møblement i Talloys og varerne i butikken og de er højst 100 pund værd.
Peter Wimsey forsøger at lægge en dæmper på gemytterne ved at foreslå en drink. Puffett foretrækker en øl, hvilket får Bunter til at gå en tur i kælderen, hvor han finder den savnede Noakes. Liget ser ud til at have ligget nogle dage og døden ser hverken ud til at skyldes en ulykke, sygdom, naturlig død eller selvmord. Politiet i form af politiassistent Kirk og politibetjent Joe Sellon kommer tilstede og overtager det videre. Men Peter og Harriet er lige ved at komme op at toppes, for Peter mener ikke at han kan lade være at blande sig i efterforskningen. De 650 pund fra handelen var splittet op i 50 forud og 600 ved selve handelen og Noakes hævede de 600 kontant og de blev fundet på ham. Dødsårsagen var kraniebrud forårsaget af et slag med et stumpt instrument på venstre side af hovedet. Men han har levet op til en time efter slaget før trykket i hjernen slog ham ihjel. Så han kan have låst fordøren og været på vej ned i kælderen, da han drattede om. Onsdag aften den anden oktober ser ud som et sandsynligt dødstidspunkt og så er Crutchley den sidste, der har set ham i live. Han bliver afhørt, mens Peter og Harriet hører på og der er noget med sommertid og hvornår bornholmeruret er trukket op. Peter spørger ind til en tegnebog, som mr Noakes mistede for et par år siden, for han fik sat sikkerhedslåse på døre og vinduer, men Crutchley ved ikke noget om det. Crutchley får lov at gå og de sikuterer hvem der vidste at Noakes var fallit og hvorfor morderen ikke tog pengene fra hans lomme. Fx vidste Aggie ikke noget, men hun regnede jo med at arve, så hvis det var hende, kunne hun med sindsro lade pengene ligge. Kirk forhører mrs Ruddle, der har meget interessant at berette. Hun snupper af og til en dråbe petroleum fra Noakes skur, så hun holder godt øje. Hun har fx set betjenten Joe Sellon stå og snakke med Noakes samme dag, han forsvandt, så næste person i den varme stol bliver Sellon, der må tilstå at have beholdt Noakes tegnebog med 10 pund i, da han fandt den for to år siden. Noakes har til gengæld afpresset ham 5 shilling pr uge de sidste to år (5 x 52 x 2 / 20 = 25 pund). Kirk er lamslået og rasende over at Sellon har holdt dette hemmeligt. Men Peter kan så føje til at Sellons forklaring om ikke at have været inde i huset den dag ikke holder vand, så Sellon er i høj grad i spil som mistænkt for mordet. Dette gør Peter i dårligt humør og for at få dette væk, tager Peter og Harriet ud at spise og giver Bunter fri. Han går på den lokale kro og får gode forbindelser til de gode handlende og håndværkere i byen. Peter og Harriet prøver at vende alle mulige personer som mulige mistænkt, hvilket jo er sjovt, men også alvorligt. Der bliver holdt ligsyn under ledelse af Ted Pullock og journalisterne sværmer rundt. Bunter får diverse forhindringer, fx en flok græssende køer i selskab med en tyr, stillet i vejen for dem og Harriet supplerer ved at fodre dem med svagt misledende oplysninger. Ligsynet ender med en udsættelse på 14 dage for at politiet kan fortsætte undersøgelserne.
En tur i omegnen får Peter til at fatte et ønske om at få husets skorstenspiber tilbage. Noakes har solgt dem til blandt andet en herremand, der har stillet en op som solur på en gammel kirkegård. Peter har takket ja til en invitation hos præsten om aftenen. Harriet gruer for sherryen, men synes ellers at det er en fin ide. De hygger sig faktisk til selskabet og præsten fortæller at han samler på kaktus og gerne vil byde på Noakes eksemplar, hvis den skal sælges. Imens er Bunter ved at dreje halsen om på mrs Ruddle, der har taget de gamle portvinsflasker frem og gjort dem rene, dvs rystet dem godt og grundigt, nu de ellers med stor forsigtighed var transporteret frem. Frank Crutchley prøver at gemme sig for Aggie, men uden held. Aggie er varm på ham, men han er varm på Polly Mason. Aggie var dog interessant, fordi hun stod til at arve sin onkel Noakes, men han har jo vist sig i stedet for formue at efterlade sig gæld. Frank er sur over at have måttet sige farvel til 40 pund og nu kan Aggie så fortælle at hun havde lånt ham 50 pund og hun har heller ikke nogen kvittering. Frank bryder med hende og da Peter og Harriet ankommer i bil i det samme flygter hun ovenpå. Lidt senere på aftenen opdager de hende og Harriet får hende trøstet, så godt det nu lader sig gøre og sender hende hjem.
Peter er ikke begejstret over at høre Harriets beretning for det forsyner Aggie med både motiv og lejlighed til mordet. Efter begravelsen af Noakes dukker MacBrides og endnu en kreditor Solomons op og vil afhente alle møblerne. Præsten får lov at købe kaktussen, men klager over at den er blevet overvandet. Det får alle brikkerne til at falde på plads, for det er Frank Crutchley, der ellers er en fremragende gartner, der har vandet den en ekstra gang og hvorfor mon det? Et stykke sejlgarn eller rettere fiskesnøre, som Puffett har samlet op og en anden kæde til kaktussen afslører at Frank har lavet en dødsfælde for Noakes. Når Noakes præcist som altid lukkede låget op til sin radio slap fiskesnøren taget og kaktuspotten med lidt ekstra blyhagl i bunden kom farende og slog kraniet ind på ham. Han kom til bevidsthed lidt senere, men døde af hjerneblødningen på vej ned i kælderen.
Frank er lige ved at blive offer for en rekonstruktion af opstillingen, men i stedet bliver han stillet for en nævningedomstol, der kun behøver en time til at votere i. Skyldig! Og da han ikke appellerer dommen, bliver han hængt tre uger senere.
Peter Wimsey har det dårligt med dødsstraf og har sørget for en god forsvarer, men Frank er ikke til sinds at lytte til fornuft. Frank nåede at gøre Polly Mason gravid, men det rører ham ikke.

Her er en masse engelsk my lord og His Lordship og hendes Nåde, men heldigvis også ironi og snusfornuft. Hock er rhinskvin efter Hochheim am Main. Ellers er her både en bonzo vase og snak om at installere en lysmaskine, dvs en lille lokal elektricitetsgenerator, i huset. Talboys kostede 650 pund i kontant handel, men det er svært på denne afstand i tid at fornemme pengenes værdi.
Titlen "Busman's Honeymoon" går på at Peter Wimsey gør det samme i sine hvedebrødsdage som han plejer at gøre: Nemlig at opklare mord. På engelsk er "Busman's holiday" en ferie, hvor man gør det samme som på jobbet. ( )
  bnielsen | Jan 26, 2022 |
England, 1935
Indeholder "Prothalamion", "1. Den nygifte adelsmand", "2. Brudesengen", "3. Det forjættede land", "4. Hjemmets guder", "5. Kartovernes brag", "6. Tilbage til læsten", "7. Hvedebrød og kaktus", "8. Finansielle problemer", "9. Ledetråde", "10. Mellemspil", "11. Overvejelser", "12. Tag det, som det er", "13. Frem og tilbage", "14. Ligsynsmandens forhør", "15. Sherry - og bitter", "16. Ægteskabets lykke", "17. Det fuldkomne ægteskab", "18. Det glade vanvid", "19. Et pigget spørgsmål", "20. Når man ved hvorledes, ved man hvem", "Epithalamion", " 1. London: Amende honorable", " 2. Denver Ducis: Magten og æren", " 3. Tallboys: Den sidste skanse".

Lord Peter Wimsey og forfatterinden Harriet Vane er blevet gift. De er ret kloge begge to, så brylluppet er efter deres hoved og ikke efter hans families hovede. Familien er hans mor enkehertuginden Honoria Lucasta. Hans ældre bror Gerald den 16. hertug af Denver, hans søster lady Mary og hans svigerinde Helen.
Harriet har fået den ide at de skal købe det gamle hus Tallboys og tilbringe hvedebrødsdagene der. Peter køber det prompte til hende via mægleren Simcox. Det bliver lidt primitivt den første aften og nat, for sælgeren mr William Noakes på 65 år er ikke dukket op, så de kan få nøglerne. En niece i nabolandsbyen miss Aggie Twitterton har dog ekstranøgler til huset og de får sig indrettet med god hjælp af Peters kammertjener Mervyn Bunter og en nabokone mrs Martha Ruddle. De må dog slås med at få varme på huset og petroleumsovnen og lamperne har ikke ret gode væger. Skorstenspiberne er stoppet til med gammelt hårdt sod og næste dag har en tilkaldt murermester Tom Puffett sit hyr med stænger og koste for at få hul igennem. Gartneren Frank Cruthley og præsten Simon Goodacre dukker også op. Goodacre har et probat våben mod forstoppede skorstene og fyrer et haglgevær af. Det får hul igennem og får også en jernkæde og en stegevender (roasting-jack) til at falde ned foruden diverse lig af fugle og flagermus. Lord Peter morer sig og siger "Ruat cælum" lige inden skuddet går af. Det er noget med at lade himlen falde ned (for at lade retfærdigheden ske).
Mens soden stadig sætter sit præg på stuen, kommer en sagfører MacBride på visit. Han leder også efter Noakes og har allerede været inde i nabobyen, hvor Noakes har en radioforretning. Her blev han vist til Tallboys og han er ikke til sinds at lade sig vise tilbage til start. Trådene bliver redt ud og Noakes skylder 900 pund til Levy, Levy & Levy. Noakes fik 650 pund kontant for huset og han skylder også 40 pund til Crutchley. Desværre for kreditorerne ser det ud til Noakes har gjort sig usynlig og det eneste man kan lægge sin hånd på er det værdiløse møblement i Tallboys og varerne i butikken og de er højst 100 pund værd.
Peter Wimsey forsøger at lægge en dæmper på gemytterne ved at foreslå en drink. Puffett foretrækker en øl, hvilket får Bunter til at gå en tur i kælderen, hvor han finder den savnede Noakes. Liget ser ud til at have ligget nogle dage og døden ser hverken ud til at skyldes en ulykke, sygdom, naturlig død eller selvmord. Politiet i form af politiassistent Kirk og politibetjent Joe Sellon kommer tilstede og overtager det videre. Men Peter og Harriet er lige ved at komme op at toppes, for Peter mener ikke at han kan lade være at blande sig i efterforskningen. De 650 pund fra handelen var splittet op i 50 forud og 600 ved selve handelen og Noakes hævede de 600 kontant og de blev fundet på ham. Dødsårsagen var kraniebrud forårsaget af et slag med et stumpt instrument på venstre side af hovedet. Men han har levet op til en time efter slaget før trykket i hjernen slog ham ihjel. Så han kan have låst fordøren og været på vej ned i kælderen, da han drattede om. Onsdag aften den anden oktober ser ud som et sandsynligt dødstidspunkt og så er Crutchley den sidste, der har set ham i live. Han bliver afhørt, mens Peter og Harriet hører på og der er noget med sommertid og hvornår bornholmeruret er trukket op. Peter spørger ind til en tegnebog, som mr Noakes mistede for et par år siden, for han fik sat sikkerhedslåse på døre og vinduer, men Crutchley ved ikke noget om det. Crutchley får lov at gå og de sikuterer hvem der vidste at Noakes var fallit og hvorfor morderen ikke tog pengene fra hans lomme. Fx vidste Aggie ikke noget, men hun regnede jo med at arve, så hvis det var hende, kunne hun med sindsro lade pengene ligge. Kirk forhører mrs Ruddle, der har meget interessant at berette. Hun snupper af og til en dråbe petroleum fra Noakes skur, så hun holder godt øje. Hun har fx set betjenten Joe Sellon stå og snakke med Noakes samme dag, han forsvandt, så næste person i den varme stol bliver Sellon, der må tilstå at have beholdt Noakes tegnebog med 10 pund i, da han fandt den for to år siden. Noakes har til gengæld afpresset ham 5 shilling pr uge de sidste to år (5 x 52 x 2 / 20 = 25 pund). Kirk er lamslået og rasende over at Sellon har holdt dette hemmeligt. Men Peter kan så føje til at Sellons forklaring om ikke at have været inde i huset den dag ikke holder vand, så Sellon er i høj grad i spil som mistænkt for mordet. Dette gør Peter i dårligt humør og for at få dette væk, tager Peter og Harriet ud at spise og giver Bunter fri. Han går på den lokale kro og får gode forbindelser til de gode handlende og håndværkere i byen. Peter og Harriet prøver at vende alle mulige personer som mulige mistænkt, hvilket jo er sjovt, men også alvorligt. Der bliver holdt ligsyn under ledelse af Ted Pullock og journalisterne sværmer rundt. Bunter får diverse forhindringer, fx en flok græssende køer i selskab med en tyr, stillet i vejen for dem og Harriet supplerer ved at fodre dem med svagt misledende oplysninger. Ligsynet ender med en udsættelse på 14 dage for at politiet kan fortsætte undersøgelserne.
En tur i omegnen får Peter til at fatte et ønske om at få husets skorstenspiber tilbage. Noakes har solgt dem til blandt andet en herremand, der har stillet en op som solur på en gammel kirkegård. Peter har takket ja til en invitation hos præsten om aftenen. Harriet gruer for sherryen, men synes ellers at det er en fin ide. De hygger sig faktisk til selskabet og præsten fortæller at han samler på kaktus og gerne vil byde på Noakes eksemplar, hvis den skal sælges. Imens er Bunter ved at dreje halsen om på mrs Ruddle, der har taget de gamle portvinsflasker frem og gjort dem rene, dvs rystet dem godt og grundigt, nu de ellers med stor forsigtighed var transporteret frem. Frank Crutchley prøver at gemme sig for Aggie, men uden held. Aggie er varm på ham, men han er varm på Polly Mason. Aggie var dog interessant, fordi hun stod til at arve sin onkel Noakes, men han har jo vist sig i stedet for formue at efterlade sig gæld. Frank er sur over at have måttet sige farvel til 40 pund og nu kan Aggie så fortælle at hun havde lånt ham 50 pund og hun har heller ikke nogen kvittering. Frank bryder med hende og da Peter og Harriet ankommer i bil i det samme flygter hun ovenpå. Lidt senere på aftenen opdager de hende og Harriet får hende trøstet, så godt det nu lader sig gøre og sender hende hjem.
Peter er ikke begejstret over at høre Harriets beretning for det forsyner Aggie med både motiv og lejlighed til mordet. Efter begravelsen af Noakes dukker MacBrides og endnu en kreditor Solomons op og vil afhente alle møblerne. Præsten får lov at købe kaktussen, men klager over at den er blevet overvandet. Det får alle brikkerne til at falde på plads, for det er Frank Crutchley, der ellers er en fremragende gartner, der har vandet den en ekstra gang og hvorfor mon det? Et stykke sejlgarn eller rettere fiskesnøre, som Puffett har samlet op og en anden kæde til kaktussen afslører at Frank har lavet en dødsfælde for Noakes. Når Noakes præcist som altid lukkede låget op til sin radio slap fiskesnøren taget og kaktuspotten med lidt ekstra blyhagl i bunden kom farende og slog kraniet ind på ham. Han kom til bevidsthed lidt senere, men døde af hjerneblødningen på vej ned i kælderen.
Frank er lige ved at blive offer for en rekonstruktion af opstillingen, men i stedet bliver han stillet for en nævningedomstol, der kun behøver en time til at votere i. Skyldig! Og da han ikke appellerer dommen, bliver han hængt tre uger senere.
Peter Wimsey har det dårligt med dødsstraf og har sørget for en god forsvarer, men Frank er ikke til sinds at lytte til fornuft. Han nåede at gøre Polly Mason.

Her er en masse engelsk Hans Velærværdighed og hendes Nåde, men heldigvis også ironi og snusfornuft. Tallboys hedder Talboys i de engelske udgaver, så hvorfor oversætteren har puttet et ekstra L ind på dansk, må hjemmets guder vide. Rhinskvin kaldes Hock på engelsk efter Hochheim am Main. Ellers er her både en bonzo vase og snak om at installere en lysmaskine, dvs en lille lokal elektricitetsgenerator, i huset. Oversætteren har ladet nogle beløb være i kroner og nogle i pund og man har ikke så meget ide om købekraft ud over at Tallboys kostede 650 pund i kontant handel. ( )
  bnielsen | Jan 24, 2022 |
Viser 3 af 3
ingen anmeldelser | tilføj en anmeldelse

» Tilføj andre forfattere (9 mulige)

Forfatter navnRolleHvilken slags forfatterVærk?Status
Sayers, Dorothy L.primær forfatteralle udgaverbekræftet
Bayer, OttoOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Carmichael, IanFortællermedforfatternogle udgaverbekræftet
George, ElizabethIntroduktionmedforfatternogle udgaverbekræftet
Juva, KerstiOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Marber, RomekOmslagsdesignermedforfatternogle udgaverbekræftet
Du bliver nødt til at logge ind for at redigere data i Almen Viden.
For mere hjælp se Almen Viden hjælpesiden.
Kanonisk titel
Originaltitel
Alternative titler
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Oprindelig udgivelsesdato
Personer/Figurer
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige steder
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige begivenheder
Beslægtede film
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Indskrift
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
That will ask some tears in the true performing of it: if I do it, let the audience look to their eyes; I will move storms, I will condole in some measure. . . . I could play Ercles rarely, or a part to tear a cat in, to make all split . . . a lover is more condoling.
Shakespeare: A Midsummer-Night's Dream.
Tilegnelse
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
TO MURIEL ST. CLARE BYRNE,
HELEN SIMPSON AND
MARJORIE BARBER

Dear Muriel, Helen, and Bar,
With what extreme of womanly patience you listened to the tale of Busman's Honeymoon while it was being written, the Lord He knoweth. I do not like to think how many times I tired the sun with talking--and if at any time they had told me you were dead, I should easily have believed that I had talked you into your graves. But you have strangely survived to receive these thanks.
You, Muriel, were in some sort a predestined victim, since you wrote with me the play to which this novel is but the limbs and outward flourishes; my debt and your long-suffering are all the greater. You, Helen and Bar, were wantonly sacrificed on the altar of that friendship of which the female sex is said to be incapable; let the lie stick i' the wall!
To all three I humbly bring, I dedicate with tears, this sentimental comedy.
It has been said, by myself and others, that a love-interest is only an intrusion upon a detective story. But to the characters involved, the detective-interest might well seem an irritating intrusion upon their love-story. This book deals with such a situation. It also provides some sort of answer to many kindly inquiries as to how Lord Peter and his Harriet solved their matrimonial problem. If there is but a ha'porth of detection to an intolerable deal of saccharine, let the occasion be the excuse.
Yours in all gratitute,
Dorothy L. Sayers
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Prothalamion:
MARRIAGES
WIMSEY-VANE.
Chapter I:
Mr. Mervyn Bunter, patiently seated in the Daimler on the far side of Regent's Park, reflected that time was getting on.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
... May I express the hope that the present union may happily exemplify that which we find in a first-class port---strength of body fortified by a first-class spirit and mellowing through many years to a noble maturity. [Bunter's wedding toast]
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
(Klik for at vise Advarsel: Kan indeholde afsløringer.)
(Klik for at vise Advarsel: Kan indeholde afsløringer.)
Oplysning om flertydighed
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Note: Busman's Honeymoon subtitled A Love Story with Detective Interruptions is a novel by Dorothy L. Sayers. It should not be confused with Busman's Honeymoon subtitled A Detective Comedy in Three Acts, a play, which was penned by Dorothy L. Sayers and M[uriel] St. Clare Byrne.
Forlagets redaktører
Bagsidecitater
Originalsprog
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Canonical DDC/MDS
Canonical LCC

Henvisninger til dette værk andre steder.

Wikipedia på engelsk

Ingen

Kriminalroman hvor Peter Wimsey vil tilbringe sine hvedebrødsdage i fred og ro på et landsted. Idyllen får en brat ende, da der findes et lig.

No library descriptions found.

Beskrivelse af bogen
Haiku-resume

Current Discussions

Ingen

Populære omslag

Quick Links

Vurdering

Gennemsnit: (4.19)
0.5
1 4
1.5 1
2 19
2.5 6
3 121
3.5 36
4 304
4.5 61
5 341

Er det dig?

Bliv LibraryThing-forfatter.

 

Om | Kontakt | LibraryThing.com | Brugerbetingelser/Håndtering af brugeroplysninger | Hjælp/FAQs | Blog | Butik | APIs | TinyCat | Efterladte biblioteker | Tidlige Anmeldere | Almen Viden | 204,395,254 bøger! | Topbjælke: Altid synlig