HjemGrupperSnakMereZeitgeist
Søg På Websted
På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Hide this

Resultater fra Google Bøger

Klik på en miniature for at gå til Google Books

Allan Quatermain af H. Rider (Henry Rider)…
Indlæser...

Allan Quatermain (original 1887; udgave 2004)

af H. Rider (Henry Rider) Haggard (Forfatter)

Serier: Allan Quatermain (14)

MedlemmerAnmeldelserPopularitetGennemsnitlig vurderingOmtaler
7141223,842 (3.65)49
'I have just buried my boy, my poor handsome boy of whom I was so proud, and my heart is broken. It is very hard having only one son to lose him thus, but God's will be done. Who am I that I should complain? The great wheel of Fate rolls on like a Juggern
Medlem:jenn.juniper
Titel:Allan Quatermain
Forfattere:H. Rider (Henry Rider) Haggard (Forfatter)
Info:Public Domain Books (2004), 240 pages
Samlinger:Dit bibliotek
Vurdering:
Nøgleord:Ingen

Detaljer om værket

Det hvide folk af H. Rider Haggard (1887)

Indlæser...

Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog.

Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.

» Se også 49 omtaler

Engelsk (11)  Dansk (1)  Alle sprog (12)
England og Afrika, ca 1884
I. Allan Quatermain (kendt fra Kong Salomons Miner) har været hjemme i England i et par år og keder sig. Hans gamle venner og rejsekammerater kaptajn John Good og sir Henry Curtis banker på og foreslår at de tager på ekspedition sammen. Allan er 63, lille og vågen. Kaptajn Good er stor og rund. Curtis er godsejer og keder sig. Allan har planen klar. Først til Mount Kenia, så til Mount Lekakisera og målet er at undersøge rygter om en hvid stamme to måneders rejse derfra. Som sagt, så gjort og fjorten uger senere er de i Lamu og hyrer nogle Wakwafi bærere. De støder også på en stor zulu-kriger Umslopogaas, som også er kendt som "Slagteren" eller "Træpikkeren". Hans stridsøkse har 107 hakker i skaftet, for han har ikke talt dem med som andre havde såret først.
II. Ti dage senere ved Charra forlader deres bærere dem efter en strid. De hugger også det meste af udrustningen og truer endda med at pudse masai'erne på dem. De drager videre og får handlet sig frem til to store kanoer og sætter igang op ad Mana-floden. De slår lejr ude i floden, men selv der er de ikke sikre. En massai svømmer ud og kapper fortøjningen på en af bådene og hugger en kort sværd i en af tjenerne. Til gengæld vågner Allan ved det og hakker massaiens ene hånd af.
III. De når frem til skotten Mackenzies missionsstation, hvor han og hans hustru og deres datter Flossie byder dem velkomne. De har en franskmand, Alphonse, boende. Han er flygtet fra fransk soldatertjeneste og desuden er han eftersøgt for drab, for han har slået sin kone Annette's elsker ihjel. Der er god plads i missionsstationen for næsten alle Mackenzies mænd er draget til kysten med varer, så han har ikke mere end 20 mand tilbage til at forsvare stationen. Mackenzie bekræfter historien om at der måske findes en stamme af hvide inde i junglen, for han tog imod en mand, der kom vaklende ud fra junglen. Desværre nåede manden ikke at fortælle så meget, før han døde. Men han efterlod et forunderligt sværd af et meget specielt design.
IV. Umslopogaas gør deres våben i stand, mens Quatermain snakker med Flossie og spørger til en pragtfuld lilje, kaldet Goya-liljen.
V. Næste dag er Flossie væk. Hun har taget et æsel og er sammen med sin amme Mary og et par mænd taget ud for at finde en Goya-lilje til Quatermain. Han bliver straks bange for om masaierne skulle finde på at gøre hende noget og hen under aften dukker et friskafhugget hoved op på verandaen. Kort efter dukker den ene af Flossies ledsagere op. Han er ret panikslagen og fortæller at den anden mand er dræbt af masaierne og Flossie og Mary er taget til fange. Ca 250 masaier dukker op og de sender en mand ind for at snakke med Mackenzie. Deres krav er rimelige. De har en høne at plukke med de tre hvide mænd, Quatermain, Curtis og Good. De er villige til at tilbagelevere Flossie og Mary mod en af de hvide. De vil under alle omstændigheder også tage 250 stykker kvæg, men to af de hvide kan altså redde livet. Mackenzie og hans gæster beder om betænkningstid, hvilket bliver dem givet, men det understreges også at det nok ikke skal trække længe ud. Masai-sendebudet og Umslopogaas diskuterer lidt, men man hugger jo ikke sendebude til pindebrænde, så parterne skilles uden blodsudgydelse.
VI. Umslopogaas foreslår en slagplan, så Mackenzies 20 mand og Quatermains lille flok måske har en chance. Alternativet er heller ikke rart, så den bliver vedtaget. Quatermain, kaldet Macumazahn af Umslopogaas, har taget ringbrynjer med til sig selv, Curtis og Good, foruden et par ekstra, og de bliver nu fundet frem.
VII. Umslopogaas kvæler en af vagtposterne og så går det ellers løs. Masaierne har holdt fest på noget af kvæget og er lidt søvndrukne i starten, så der er lidt skydetelt over kampen i starten. Der er dog mange masaier og kampen kan gå begge veje. Heldigt nok forsøger en af masaierne at stikke Umslopogaas med et spyd og bliver helt konfus, da det preller af på en skjult ringbrynje. I stedet får Umslopogaas mulighed for at tage et rask opgør med sendebudet fra dagen før og det ender selvfølgelig med at denne får skilt hovedet fra kroppen af et rask snit af Umslopogaas skarptslebne krigsøkse, en Ikosi-kaas. Ellers plejer han at bruge bagenden af øksen, der har en lang spids hul knop som på en lokhammer.
VIII. Quatermains flok på tilsammen 30 mand er blevet halveret, men de vandt slaget. Af de femten overlevende er to dødeligt såret og yderligere tre er lettere sårede. Mackenzie beslutter sig for at det er bedst at tage tilbage til England med familien. Han har sparet en betydelig formue op, så hverken han eller familien vil lide nogen nød. Alphonse har vist sig at være modig som en hare og er helt uskadt.
IX. Alphonse vil meget gerne med på Quatermains fortsatte færd, for alternativet er at følges med Mackenzie til civiliserede egne, hvor han stærkt frygter at guillotinen venter på ham. Curtis, Good, Quatermain, Alphonse og den tilbageværende wakwafi-neger begiver sig afsted. Deres æsler dør af tsetse fluernes stik og de fortsætter i kano uden ret meget af deres oppakning tilbage. De kommer til en sø, hvor Curtis skyder et par svaner. Da wakwafi-tjeneren hopper i vandet for at bjerge fuglene, bliver han grebet af en stærk strøm og trukket væk fra båden. For sent opdager de faren og båden bliver også trukket med. Strømmen fører til en hule, som rummer et afløb fra søen.
X. Båden bliver ført ned i en underjordisk hule, hvor de i timevis lader sig føre af strømmen. De er ved at blive svitset af en stor flamme, der står op fra midten af en underjordisk sø, men slipper med at blive slemt forbrændt. Til sidst strømmer floden ud gennem en stor kløft og de er igen ude i det fri.
XI. De møder liget af deres tjener igen, men heldigvis synker det langsomt til bunds. De kommer snart til en stor sø, hvor de møder en anden båd med to hvide mennesker i. En gammel mand og en ung kvinde. Ex Africa semper aliquid novi. De får kontakt, men kan ikke forstå en lyd af de andres sprog. Den anden båd vender om og sejler mod bredden. Good finder sin paradeuniform frem og de andre smukkeserer sig også så godt det nu lader sig gøre. Båden vender tilbage i følgeskab med mange andre både og Good finder på at det vil være en god ide at plaffe et par flodheste for at imponere. Det går grueligt galt og flodhestene angriber kvindens båd. Det lykkes for Quatermain og de andre at bjerge hende op på deres båd og ingen kommer til skade (udover de dræbte flodheste). Quatermain og hans venner bliver taget med til et pragtfuldt palads.
XII. De bliver beværtet på passende vis. Landet Zu-vendis regeres af to søstre, der begge er dronninger. Nyleptha og Sorais. De er ca 25 år gamle, Nyleptha er blond, Sorais mørk. Begge bliver forelskede i Curtis. Præsterne er vrede, for flodheste er hellige dyr i Zu-vendi og de dræbte dyr var tamme. Ypperstepræsten Agon foreslår at man brænder bespotterne. Nylepta vetoer forslaget. En vasalfyrste Nasta ser Curtis som rival og ser ham gerne død. Nylepta og Quatermains selskab kommunikerer vha tegninger og aftaler at mødes igen dagen efter.
XIII. Quatermain benytter de andres søvn til at gøre notater. Guld er ret almindeligt forekommende i Zu-vendi. Der bor tolv til femten millioner i landet, der er omgivet af store områder med tornebuske. Landet ligger på en højslette, så klimaet er køligt og jorden frugtbar. Folket er ret stridslystne, så borgerkrige holder indbyggerantallet nede. Styreformen er for tiden monarki med to dronninger, men borgerkrigen er ikke langt væk og hofintrigerne trives. Statsreligionen er Solen og præsterne regerer de fakto landet, men uden at gå til yderligheder.
XIV. Agon forsøger igen at få brændt fredsforstyrrende af, men Quatermain forsvarer sig og det bliver i stedet en præst, der ryger i offerbålet. Dronningerne holder hånden over Quatermain og hans flok indtil de selv kan tale sproget og forklare sig. Agon går modstræbende med til det.
XV. I flere måneder bliver Quatermain og hans flok (minus Umslopogaas der ikke vil lære kaudervælsk) undervist i sproget.
XVI. Curtis mødes i hemmelighed med Nylepta og både Nasta og Solais er vældig misfornøjede. Nasta frier til Nylepta, men får et henholdende svar, der gør ham rasende og han trækker sig skumlende tilbage til sin provins, hvor han har 30000 krigere under våben.
XVII. Sorais har også kastet sin kærlighed på Curtis og tilbyder ham at blive hendes ægtemand og dermed hovedrig og med en smuk kone. Han takker nej, hvilket hun ikke tager nådigt op. Quatermain frygter reaktionen "Helvede ejer ingen Furie saa grum som en forsmaaet Kvinde". Han får foretræde hos Nylepta og advarer hende om at Sorais og Nasta nu er allierede og lægger planer. Hun reagerer hurtigt og træffer modforholdsregler. Umslopogaas kan fortælle at Sorais har været inde hos den sovende Curtis, men at Good forstyrrede hende og fik et stik i brynjen som tak. Umslopogaas har samlet en stump af knivsbladet op, som knækkede af.
XVIII. Sorais og Nylepta har en ophedet diskussion, der ender med at Sorais erklærer krig og drager af. En fra Nyleptas livvagt vil følge efter, men Umslopogaas stopper ham med sin økse. Det var krigens første offer.
XIX. Ypperstepræsten Agon slipper ikke ud, før portene lukkes bag Sorais. De tør ikke fængsle ham, men han kan jo passende vie Nylepta og Curtis først. Han skal dog trues til det, men gør det dog. Quatermain fremsiger så det engelske vielsesritual og Nylepta og Curtis er nu gift på lovformelig vis. Krigsforberedelserne går for alvor i gang og Sorais har også udtænkt en list, for hun indfanger Alphonse. Nylepta, Curtis, Good og Quatermain har valget mellem at lade sig belejre i byen eller drage i feltet for at slås der. De vælger det sidste og Nylepta har et godt forslag til hvor slaget skal stå.
XX. Kun et tusind ukampdygtige mænd bliver tilbage i byen sammen med Nylepta og en lille livgarde. Hun sender sin hest Lysstraalen til Curtis, så han har den rappeste og sejeste hest i hele landet. Det kommer som ventet til et stort og frygteligt slag. Quatermain bliver hårdt såret, men frelser til gengæld Good. I tumulten efter at Sorais' hær er slået tilbage, dukker Alphonse op. Han har overhørt en plan om at snigmyrde Nylepta. Livvagten vil ikke myrde Nylepta, men godt lade en vej stå åben for præsterne, så disse kan gøre arbejdet. Der er ni timer til daggry og Quatermain og Umslopogaas rider omgående afsted til Milosis.
XXI. Der er fortvivlende langt og Quatermain er såret, men de presser hestene til det yderste. Quatermains hest ender med at styrte, men Umslopogaas sætter Quatermain op på sin egen hest Lysstraale og løber ved siden af. De kommer frem til paladset, men måske for sent? Kun en enkelt soldat finder de, for hele livvagten og alle tjenerne er væk. Nylepta og hendes kammerpiger er der dog, men de aner ikke uråd før Quatermain kommer og fortæller dem at de er i livsfare. Nylepta sender nogle af de trofaste piger ud for at få hidkaldt trofaste støtter blandt borgerne. Det er fint nok, men paladsets porte er løftet af hængslerne og smidt væk!
XXII. Quatermain får startet på at barrikadere indgangen til paladset. Umslopogaas og en trofast soldat Kara holder imens fjenderne borte, selv om de ved at det er en selvmordsmission. Kara falder og lidt efter angriber Agon Umslopogaas, for ingen andre har lyst at gå alene mod ham. Agon får såret Umslopogaas, men bliver selv fældet af dennes økse og imens er en forsvarsmur blevet bygget imellem kampen og Nyleptas kvarterer. Nyleptas støtter kommer nu til og spærrer tilbagevejen for angriberne. Nasta indser nederlaget og angriber Umslopogaas med bersærkerkræfter og sårer ham alvorligt. Umslopogaas giver ham til gengæld et stort knus og kaster ham over trappegelænderet til et fald på to hundrede fod. Det knuser den sidste modstand og selv om Umslopogaas er dødeligt såret svinger han øksen en sidste gang og banker den ned i templets Hellige Sten, så denne går i stykker. Umslopogaas dør med stil, men Lysstraale viser sig at kunne reddes. Quatermain er mere slidt og når lige at få lidt nyheder om tilbagetog for Sorais, før han mister bevidstheden og først vågner fjorten dage senere.
XXIII. Quatermain får det bedre, men det lakker mod enden for ham og det er han selv klar over. Sorais er blevet taget til fange. Good tilbyder hende ægteskab og Curtis har bedt om nåde for hende overfor Nylepta. Sorais er dog ikke til sinds at følge nogen middelvej og begår selvmord. Curtis bliver medregent og over det næste halve år går det stadigt tilbage for Quatermain, der dør efter at have nedskrevet beretningen om dette sidste togt. "Jeg har talt", slutter han med.
XXIV. Quatermain bliver brændt og Henry Curtis får sendt brev hjem og beordrer så indgangen til Zu-vendi spærret for tid og evighed.

Denne oversættelse mangler kapiteloverskrifter og indledningen er næsten helt skrottet, så der dvæles ikke ved at Allan Quatermains søn, Harry, er død af kopper for kun lidt over en uge siden. Harry var Allans eneste barn og netop uddannet som læge. Til gengæld står hele handlingen beskrevet på bagsiden af bogen. ( )
  bnielsen | Sep 28, 2019 |
ingen anmeldelser | tilføj en anmeldelse

» Tilføj andre forfattere (7 mulige)

Forfatter navnRolleHvilken slags forfatterVærk?Status
H. Rider Haggardprimær forfatteralle udgaverberegnet
Butts, DennisRedaktørmedforfatternogle udgaverbekræftet
Cowles, HookahOmslagsfotograf/tegner/...medforfatternogle udgaverbekræftet
Cowles, HookwayIllustratormedforfatternogle udgaverbekræftet
Eccles, DavidIllustratormedforfatternogle udgaverbekræftet
Green, Roger LancelynIntroduktionmedforfatternogle udgaverbekræftet
Jones, GarthIllustratormedforfatternogle udgaverbekræftet
Kerr, Charles H. M.Illustratormedforfatternogle udgaverbekræftet
Nicholson, JohnFortællermedforfatternogle udgaverbekræftet
Nickless, WillIllustratormedforfatternogle udgaverbekræftet
Pente, JoachimOversættermedforfatternogle udgaverbekræftet
Segrelles, VincenteOmslagsdesignermedforfatternogle udgaverbekræftet
Slussar, George EdgarIntroduktionmedforfatternogle udgaverbekræftet
Williams, FredFortællermedforfatternogle udgaverbekræftet
Du bliver nødt til at logge ind for at redigere data i Almen Viden.
For mere hjælp se Almen Viden hjælpesiden.
Kanonisk titel
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Originaltitel
Alternative titler
Oprindelig udgivelsesdato
Personer/Figurer
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige steder
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Vigtige begivenheder
Beslægtede film
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Priser og hædersbevisninger
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
Indskrift
Tilegnelse
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
I inscribe this book of adventure to my son Arthur John Rider Haggard in the hope that in days to come he, and many other boys whom I shall never know, may, in the acts and thoughts of Alan Qatermain and his companions, as herein recorded, find something to help him and them to reach to what, with Sir henry Curtis, I hold to be the highest rank whereto we can attain - the state and dignity of Engish gentlemen.
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
'I have just buried my boy, my poor handsome boy of whom I was so proud, and my heart is broken.
Citater
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen Viden Redigér teksten, så den bliver dansk.
(Klik for at vise Advarsel: Kan indeholde afsløringer.)
Oplysning om flertydighed
Forlagets redaktører
Bagsidecitater
Originalsprog
Canonical DDC/MDS

Henvisninger til dette værk andre steder.

Wikipedia på engelsk

Ingen

'I have just buried my boy, my poor handsome boy of whom I was so proud, and my heart is broken. It is very hard having only one son to lose him thus, but God's will be done. Who am I that I should complain? The great wheel of Fate rolls on like a Juggern

No library descriptions found.

Beskrivelse af bogen
Haiku-resume

Quick Links

Populære omslag

Vurdering

Gennemsnit: (3.65)
0.5
1 2
1.5 2
2 3
2.5
3 46
3.5 13
4 42
4.5
5 23

GenreThing

Er det dig?

Bliv LibraryThing-forfatter.

 

Om | Kontakt | LibraryThing.com | Brugerbetingelser/Håndtering af brugeroplysninger | Hjælp/FAQs | Blog | Butik | APIs | TinyCat | Efterladte biblioteker | Tidlige Anmeldere | Almen Viden | 160,401,816 bøger! | Topbjælke: Altid synlig