Klik på en miniature for at gå til Google Books
Indlæser... Rød mann/sort mann : roman (2018)af Kim Leine
Ingen Indlæser...
Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog. Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.
Galskap og gørr på Grønland Når Kim Leine dykkar ned i den dansk-norske kolonihistoria, finn han alt det ein kan vente. Og fantastisk mykje meir. Her er galskap, kåtskap og rotenskap, her er sjamanisme, gørr, og hundre måtar å døy på. Om han smørjer vel tjukt på kan nok diskuterast, men sikkert er det at hjå Leine er det mykje av alt, særleg i dei store romanane hans. «More is more» ser ut til å vere mottoet han skriv under, eit motto som kan føre ein forfattar lukt i det spekulative effektmakeriet. Vår mann kjem unna med det – og haustar prisar av finaste slag attpåtil: For «Profetene i Evighetsfjorden» fekk han Nordisk råds litteraturpris. Med god grunn, Norsk-danske Kim Leine har skrevet en ny storslagen roman om Grønland på 1700-tallet og den ulykksalige danske «koloniseringen» av øya. Den dystre, grusomme historien tvinger fram både medfølelse og et hav av ettertanke. Kim Leine har overgået sig selv i ny roman Grønland er et hjerteanliggende for Kim Leine, der i en fænomenal flot roman viser, hvordan den danske missionær Hans Egede og de medfølgende danske embeds- og handelsmænd i begyndelsen af 1700-tallet fordærver den rene grønlandske sjæl med brændevin, overgreb og ubøjelige dogmer. Så kom den. Endelig. Efterfølgeren til ”Profeterne i Evighedsfjorden”. Seks år og et par litterære omveje skulle der til, før Kim Leine var parat til at fortsætte sin ambitiøse trilogi om den danske kolonisering af Grønland. Men den er hele ventetiden værd: ”Rød mand/Sort mand” er magisk. Anmelder kvitterer med seks hjerter: Kim Leine skriver som et isbjerg, der kælver. Og læseren bliver helt kajaksvimmel Kim Leines nye roman ’Rød mand / Sort mand’ foregår først i 1700-tallet, hvor den danske præst Hans Egede forsøgte at ’kristne’ Grønland. En flot historie med højt til himlen og styr på lortet. FOR ABONNENTER Kim Leine skriver som et isbjerg, der kælver. Tilhører ForlagsserienKeltainen kirjasto (502)
I begyndelsen af 1700-tallet rejser guvernører og præster nordpå for at kolonisere Grønland. De bliver udfordret af grønlændere, der ikke vil som danskerne, og af sult og sygdom blandt folkene. Selv holder de høje herrer sig ikke tilbage, hvad angår fornøjelser og vellevned. No library descriptions found. |
Current DiscussionsIngenPopulære omslag
Google Books — Indlæser... GenrerMelvil Decimal System (DDC)839.8138Literature German literature and literatures of related languages Other Germanic literatures Danish and Norwegian literatures Danish Danish fiction 2000–LC-klassificeringVurderingGennemsnit:
Er det dig?Bliv LibraryThing-forfatter. |
Hans Egede drog til Grønland i 1721 for at finde de gamle nordboer, der endnu ikke havde modtaget reformationens lys, men stadig måtte henslæbe tilværelsen med papismens fejltagelser. Nordboere fandt han ingen af. I stedet fandt han inuitter, som han gav til at missionere for. Syv år efter besluttede Frederik den Fjerde, at missionen skulle suppleres med en egentlig koloni, og det er her romanen tager sin begyndelse.
Skibe blev udrustet, en guvernør og en militærstyrke udpeget, og for at sikre kolonien den nødvendige arbejdskraft blev der arrangeret bunkebryllup for tugthusfanger og prostituerede. Sejladsen der op går rimeligt, men derefter tager katastrofen hurtigt fart. Forsyningerne er utilstrækkelige, og det er de færreste af kolonisterne der overlever den første vinter, hvor skørbug og dysenteri gør indhug i de tvangsgifte. Kun Johan og Sise holder ud, fordi de flytter ud i et traditionelt tørvehus. Skildringerne er grusomme, og for tidligere læsere af Leine kommer det næppe som nogen overraskelse, at kropsvæskerne flyder rigeligt, eller at beskrivelserne er frastødende.
De to mænd i titlen refererer til Hans Egede (den sorte mand i sin præstekjole) og den grønlandske åndemaner Aappaluttoq. Hans kone er død i 1724, hvorefter Egede-familien tog hans søn i pleje og reddede ham fra en alt for tidlig død. Da faderen kom for at hente sønnen, nægtede de at udlevere ham. I stedet fik han navnet Frederik Christian (og det hånlige tilnavn dobbeltkongen), for han skulle være den første kristne grønlænder og Hans Egedes hjælper i missionsarbejdet. Egedes egne børn får et par på kassen, hvis de gør noget galt – især Niels, der går mere op i jagt og handel end i katekismer – men med Frederik Christian er det noget andet. Aappaluttoq giver imidlertid ikke op, og til Egedes fortrydelse bliver han ved med at dukke op på hans missionsture og i kolonien.
Egede ser åndemaneren som sin største modstander, og Leine gør dem til symboler på de to kulturer, der kæmper om drengens og hele landets sjæl. Men de er ikke bare modstandere, de er også tæt forbundne, og mens Egede missionerer med vranten irritation finder Aappaluttoq vej til kvindernes hjerter og senge. Ingen forbliver uberørte af mødet med Grønland.
Vinteren 1728-29 er kolonisternes katastrofe, 1733 bliver grønlændernes. Da årets skib fra København lægger til, har de en grønlandsk dreng med tilbage. Det viser sig, at han har kopper, og kort efter spreder sygdommen sig som en steppebrand blandt grønlænderne, der ikke har nogen immunitet. To år senere dør Egedes hustru, og da han drager hjem er der ingen garanti for missionens eller koloniseringens succes.
Ordene storslået og episk bruges i flæng om romaner, der er historiske, lange eller begge dele, men når det gælder Rød mand / sort mand, er de velvalgte. Vi introduceres for et væld af mere eller mindre groteske figurer, og selvom livet nok ikke har formet sig som i romanen – Egedes hustru Gertrud Rasch har f.eks. fået en meget fremtrædende rolle, som der ikke nødvendigvis er belæg for – så formår han at bringe Danmark og Grønland i 1700-tallet til live. Undervejs skiftes synsvinkel mange gange, og det er ikke alle fortællere, Leine formår at give et troværdigt udtryk men samlet set er romanen en imponerende bedrift. ( )