En mand og en kvinde der tiltrækkes på tværs af sociale skel, men som alligevel ikke kan få hinanden – det er en historie vi har hørt før, men det gør det ikke mindre interessant at læse, hvordan den udspiller sig til andre tider og i andre kulturelle kontekster. Kawabatas lille klassiker udkom på japansk i 1947, og selvom krigen knap nok var slut, så er bogen blottet for politik.

Hovedpersonen er den velhavende Shimamura, der småkeder sig i sit ægteskab og ikke har de store ambitioner. Han har arvet tilstrækkeligt til at ikke at arbejde, og han hygger sig med at skrive artikler om vestlig ballet, der har den store fordel, at ingen af hans læsere ved noget om det, så der er ingen risiko for polemik på den konto. Tre gange rejser han op i bjergene til en lille by, der tidligere har levet af tekstiler, men som nu mest tager sig af turister, der kommer for at vandre eller stå på ski.

De mange (mandlige) gæster skal selvfølgelig have selskab, så der er også en gruppe af geishaer, der mod betaling sørger for sang, dans og konversation til deres fester. En af dem er den purunge Komoko, der fanger Shimamuras interesse. Hun interesserer sig for litteratur og teater, og så er hun både ligefrem og uforskammet på en måde, der er svær ikke at holde af. Deres relation bevæger sig tydeligvis ud over de almindelige rammer for et forhold mellem en geisha og en kunde, men der er stadig grænser.

Shimamura overvejer aldrig at gøre det permanent, og selvom han holder meget af Komoko, så forbliver hun mere en underholdende bibeskæftigelse, som han for en tid udforsker, end et egentligt omdrejningspunkt i hans liv. Komoko er hårdere ramt. Hun sværmer om ham, drikker og opfører sig upassende – men det afspejler måske også, at hun har det værre med tilværelsen som geisha, end hun i første omgang vil være ved.

Som læser måtte jeg leve med, at der var mange ting, som var svære at forstå, ikke mindst geisha-institutionen, der både er fascinerende anderledes og lige så frastødende som andre institutioner bygget op om patriarkalske normer og (rige) mænds ret til at købe sig til kvinder. Selvom det tilsyneladende ikke fylder i de tos forhold, så er det alligevel umuligt at forstå deres relation uden at have det med i baghovedet.

Bogen er meget velskrevet og stramt komponeret. Jeg satte pris på, hvordan den korte form, de skarpe dialoger og ikke mindst portrættet af Komoko, der trods sin udsatte position bliver bogens levende hjerte. ( )