Indeholder "1. When Black Holes Collide", "2. High Fidelity", "3. Natural Resources", "4. Culture Shock", "5. Joe Weber", "6. Prototypes", "7. The Troika", "8. The Climb", "9. Weber and Trimble", "10. LHO", "11. Skunkworks", "12. Gambling", "13. Rashomon", "14. LLO", "15. Little Cave on Figueroa", "16. The Race is On", "Epilogue", "Acknowledgments", "The LIGO Scientific Collaboration and the Virgo Collaboration", "Notes on Sources", "Index".

"1. When Black Holes Collide" handler om LIGO og det at fange så utroligt svage signaler. 10 i -21'ende meter er ikke meget.
"2. High Fidelity" handler om Rainer Weiss, kaldet Rai. Han får ideen til et interferometer til at måle ændringer i rumtiden, fordi han er sat til at undervise i general relativitet, som han ikke ved ret meget om. Derfor relaterer han til tankeeksperimenter og rigtige eksperimenter for selv at forstå stoffet. Det giver pote og tiden er til at militæret hælder penge i forskning uden at blande sig. Det ender med Vietnam-krigen og han er lige ved at ende uden stilling eller penge. Til gengæld overtager Max Planck Instituttet ideen og laver en 3 meter lang udgave.
"3. Natural Resources" handler om Kip Thorne, ph.d. student under John Archibald Wheeler. Wheeler var ikke just modstander af sagen mod Oppenheimer og antikommunismen. Kip er professor på Caltech som 30-årig og sikker på at tyngdebølger faktisk findes. Vladimir Braginsky, der er russer og superskarp og får lov at komme til Californien gentagne gange, dog med en KGB skygge og Kip bliver tilsvarende overvåget hjemmefra. Rainer Weiss, kaldet Rai, er en anden skarp person, der dog ikke rigtigt har et CV.
"4. Culture Shock" handler om Ron Drever, der er eksperimentalfysiker og har det med at bygge eksperimenter af sejlgarn og stumper af gulvbrædder, nogle bilbatterier og noget ledning. I Glasgow har han kig på at bygge et interferometer, men Caltech lokker med at han kan bygge et større der. Ron har masser af nye ideer fra dag til dag, men det er jo ikke måden at skabe fremdrift i et projekt på, så Stanley Whitcomb bliver ansat i 1980 til at sikre netop det. De overvejer om de er i nærheden af at kunne detektere et signal. Instrumenterne genererer selv en del støj og Ron finder på måder at dæmpe støjen på. Ron er både ved Glasgow og Caltech og de to instrumenter er meget ens og udvikles stort set i takt. I 1983 er han nødt til at vælge mellem dem og vælger Caltech. Hans billede af sine egne lederevner og hans teams ditto er dog ret forskellige. Som i rosenrødt og mørkegråt. Men nu har Ron ideerne, teamet og pengene til at bygge instrumenter. Og der er ikke rigtigt nogle konkurrenter i samme kaliber.
"5. Joe Weber" handler om Joseph Weber (eller Yonah Gerber), der under anden verdenskrig bliver særdeles god til mikrobølger. Efter næsten at have været den første til at opdage baggrundsstrålingen og næsten at have opdaget maseren, går han efter at detektere tyngdebølger. Han bygger store aluminiumsbarrer, så de vil svinge hvis anslået af tyngdebølger. Og offentliggør en artikel om sin succes med det. Desværre er der ikke andre, der kan få eksperimentet til at lykkes. Han ender i glemsel og noget tæt på vanære.
"6. Prototypes" handler om at Rai ret tidligt samler ideen om et interferometer og navnlig støjreduktionen i en "MIT quaterly progress report" Og så er der bare det hårde arbejde over en ti - tyve års periode med at bygge det. Selve ideen er der i alt fald et par russere, der har fået før, men Rais rapport er meget detaljeret.
"7. The Troika" handler om 1980'erne og Ron, Rai og Kip. Dvs Ron Drever, Rainer Weiss og Kip Thorne.
"8. The Climb" handler om Jocelyn Bell Burnell og opdagelsen af pulsarer, dvs neutronstjerner der snurrer lynhurtigt rundt og har magnetfelter mange størrelsesordener større end jordens. PSR B1913+16 ser ud til at tabe energi. 76.5 mikrosekund pr år bliver dens omløbshastighed nedsat med, så det er et indirekte bevis for gravitationsbølger.
"9. Weber and Trimble" handler om Joe Weber, der bliver kørt ud på et sidespor eller blindspor, mens NSF = National Science Foundation flytter fokus over på LIGO. Weber tager det fra den humoristiske side, men føler sig trådt på. Hans kone, Virginia Trimble, har for længe siden besluttet ikke at gå ind i striden, men er alligevel lidt ked af det. I 2000 falder Joe Weber i sneen, da han er ude ved sit laboratorium og ligger længe nok til at få lungebetændelse, som han otte måneder senere dør af.
"10. LHO" handler om LIGO Hanford Observatory. I 2000 havde man konstrueret et LIGO, der som ventet ikke var følsomt nok til at høre ravitationsbølger. Hanford er et øde sted og næsten ørken. Kontrolfunktionerne til LHO er "black art", dvs håndholdte og på gefühl. Rørene, hvor laserstrålerne pisker rundt er holdt i et hårdt vakuum. Hvis der en dag går hul, så kan de godt gå hjem allesammen. Udstyret er følsomt nok til at lyde fra den lokale lufthavn kan ses i datastøjen. Solen og Månen påvirker også spejlene, så der skal kompenseres for den slags bevægelser. Spejlene vejer 42 kg hver og er hængt op i hårfine fibre. Der er en megawatt energi i laserstrålen, så hvis eksperimentet afbrydes eller strålen kommer på afveje, kan der ske ting og sager. Insekter og mus er også en plage. I 1986 sætter Dick Garwin fut i tingene igen ved at skrive til NSF. Trojkaen er ikke god til at enes om noget, så der skal andre boller på suppen. Garwin tænkte egentlig at han nok slog LIGO ihjel med sit brev, men i stedet bliver Rochus E. (Robbie) Vogt ansat som øverste chef.
"11. Skunkworks" handler om at Vogt bliver chef og i 1989 har han samlet et 289-siders langt forslag til NSF, der beskriver præcis hvad der skal til og hvad man tror det vil koste. En kongreshøring får Tony Tyson som manden der fører kniven ved at komme med et indlæg om hvorfor man ikke skal støtte LIGO. Kip og Robbie ringer til ham efterfølgende og er rasende og kede af det. Efter nogle hårde forhandlinger får Robbie dog pengene halet i land. Han har det skidt med autoriteter, så han vil ikke have nogen ovenover ham til at kunne bestemme. Han er vokset op under nazi-styret i Tyskland og har set regeringen sende børn i uniform ud for at blive brugt som kanonføde og kuglefang.
"12. Gambling" handler om væddemål på om man kan detektere gravitations-bølger. Der bliver regnet på detektionsgrænser og størrelser på events og på hvor hyppige eller sjældne de er. Og på hvor lang afstand de kan spores. Jerry Ostriker vinder det første væddemål mod Kip, for den første januar 2000 har den første generation LIGO detektorer ikke hørt noget. Advanced LIGO kan høre events meget længere væk, så syv-ni-tretten vil man høre noget, inden NSF bliver træt af at financiere gildet.
"13. Rashomon" handler om at NSF presser Ron og de andre til at acceptere at Vogt bliver chef. Eller pengestrømmen bliver stoppet. På et tidspunkt i slutningen af 1980'erne begynder der at være flere og modstridende forklaringer på hvad der skete. I alt fald holdt Ron Drever og Vogt op med at kunne samarbejde. Vogt sætter mærkelige regler op, som Ron for det meste følger, men i 1992 holder han en præsentation på en konference, som Vogt havde nedlagt forbud mod. Egentlig skulle Brian Meers have holdt den, men han faldt ned på en bjergbestigning af Ben Nevis og døde på stedet. Ron bliver fyret fra projektet. Ron er ikke god til systematisk styring af fremdrift og Robbie er ikke god til at håndtere den slags. Hvis Kip skal dømme, så har Vogt gjort en masse gode ting og Ron har gjort en masse gode ting. Men de kan ikke enes og Vogt vil ikke være i samme lokale som Ron.
"14. LLO" handler om LIGO Liverston Observatory i Louisiana og Rana Adhikari. Maskinen virker bedre, når Rana er i nærheden. Sjovt nok er LHO blevet kørt på af en fuld vagt i bil og LLO er blevet skudt på. Det er jo USA. Men Vogt blev fyret og på vej væk anbefalede han Barry Barish som sin afløser. Barry er en fantastisk leder. Kip giver ham skudsmålet som den bedste i verden til at få den her slags projekter til at lykkes. Janna mener at der er pæn sandsynlighed for at Kips synspunkt er delt af alle, der ved noget om projektet. Barry starter med at regne ud hvor meget dyrere LIGO vil blive i forhold til det bevilgede. Og så får han stampet de penge op. Og går i gang med at købe jord op og få bygningerne rejst. Første spadestik i 1996 i Hanford i Washing fordi der går religion i Louisiana. Han er god til at vride armen rundt på folk. I 2005 tog Jay Marx over og senere David Reitze. Allesammen glimrende og vellidte administratorer. Rai skubber også godt på for han ønsker sig en detekteret event inden 2015: That would be a nice closure to this whole damn business.
"15. Little Cave on Figueroa" handler om den lokale bar og alle de mange yngre forskere, der mødes der til en drink hver tirsdag. Mulighederne for samarbejde mellem observationer af gammastråling, lys og gravitationsbølger er interessante.
"16. The Race is On" handler om at LIGO er bygget og bliver opgraderet og en dag vil den høre noget, men Vogt er ikke involveret længere og Ron Drever er ved at forsvinde i demensens tågeland. Kip er også på sidelinien og som noget af det sidste regner han på Advanced LIGO. I stedet laver han baggrundsresearch for film som Interstellar og går til filmpremierer sammen med Hawking. Rai arbejder hårdt og håber på at se resultater inden hundrede-års jubilæet for Einsteins oprindelige artikel. Og de forskere, der startede eksperimenterne, er enten døde eller tæt på.
"Epilogue" handler om ER8 og O1, henholdsvis Engineering Run 8 og det første Operational Run. 14 september 2015. Deres Interferometre (kaldet ifos eller ifo's) fanger overraskende hurtigt noget. Mike Landry tænker at det er en test og bliver lidt irriteret på testholdet, for de er jo ikke klar endnu. Ret hurtigt står det klart at det er signalet fra to sorte huller på 29 og 36 solmasser, der støder sammen og bliver til et sort hul på lidt over 60 solmasser. På blot 200 millisekunder.
"Acknowledgments" handler om alle de mange, der har hjulpet med LIGO. Som Rai siger: "It takes a village".
"The LIGO Scientific Collaboration and the Virgo Collaboration" er bare en lang liste af ca 800 navne.
"Notes on Sources" handler om hvor de forskellige citater og uddrag stammer fra.
"Index" er et nydeligt opslagsregister.

Meget medrivende bog om tilblivelsen af LIGO og hele forskningsfeltet fra ide til noget, der faktisk kan fange signalerne fra kolliderende sorte huller. På side fire står der at hvis man var tæt nok på, ville man kunne høre forvrængningen af rumtiden.

I 2017 gik nobelprisen i fysik til Rainer Weiss, Kip Thorne og Barry C. Barish for LIGO og for observationer af gravitationsbølger. Ronald William Prest Drever (26 oktober 1931 - 7 marts 2017) døde før nobelprisen blev tildelt, men ellers var han nok på listen foran Barry C. Barish. ( )