Fuldstændig fængslende beskrivelse af 2 vidt forskellige mennesketyper. Deres historie og deres turnering. Skrevet i begyndelsen af 2. Verdenskrig. «Man merkt die Absicht» . Sproget er en oplevelse. ( )

Så absolut en lille verdenslitterær perle skrevet i 1941, året før Zweigs selvmord. Beskrivelsen af Doktor B.'s skakvanvid under sin måneder lange isolation, kun afbrudt af forhør af nazisterne, er meget, meget levende. Og det 'endelige opgør' med skakverdensmesteren ombord på krydstogtskibet er både spændende som en god krimi og beskrevet som et opgør mellem det tænkende og ræssonerende menneske og det plumpe og kulturløse individ.
Historien afspejler Zweigs meget konservative tilgang til udviklingen i mellemkrigstiden og er skrevet i et elegant og smukt sprog, der også er fremragende fordansket af Harald Engberg. ( )