Frankrig, Paris, 1932
Indeholder "1. Hr. Bassos lørdag", "2. Ægtemanden", "3. De to både", "4. Eftermiddage i Rue Royale", "5. Doktorens bil", "6. Forhandlinger", "7. Hos marskandiseren", "8. James' elskerinde", "9. For toogtyve francs skinke", "10. Maigrets fravær", "11. Ulrichs morder".

Kriminalkommisær Jules Maigret tager i fængslet afsked med en morder på 24 år, Jean Lenoir, dagen inden hovedafbryderen falder. Denne sukker og siger "hvis man bare kunne få alle dem med sig, som fortjente det" og giver et hint om at "Skillingsknejpen" har en stamgæst, der burde ryge samme vej. For otte år siden så Lenoir og hans kammerat Victor, at manden dumpede et lig i Saint-Martin-kanalen. Dengang boede manden på Place de la République og de pressede penge af ham et stykke tid til han flyttede. Lenoir giver ikke flere spor og Maigret og politiet har aldrig hørt om "Skillingsknejpen". Det pågældende år fandt man syv lig i Saint-Martin-kanalen. Maigret har det liggende i baghovedet, men heller ikke mere. En dag et par uger senere, mens Maigrets kone er på besøg ved sin søster i Elsass, følger han en indskydelse og køber en ny hat. En anden kunde køber en høj hat og fortæller ekspedienten at han skal til bryllup på Skillingsknejpen. Maigret lader være med at tage toget til Elsass og følger i stedet efter kunden, der viser sig at hedde Marcel Basso. Skillingsknejpen viser sig at ligge nær Corbeil, Morsang og Seineport. Der afholdes et stort bryllup med udklædte gæster og store mængder drikkevarer. Maigret bliver hægtet op af en James, der synes at han vil falde godt ind i rollen som notar, så Maigret er snyltegæst ved brylluppet og kan iagttage alle gæsterne. Efter festen er der sørget for overnatning til alle, der har lyst og Maigret bliver hængende. Næste dag er en af gæsterne, en skjortefabrikant Feinstein, der som fabrikant kalder sig Marcel, tydeligt utilpas ved at få at vide at Maigret er fra kriminalpolitiet. Maigret kommer igen senere og lader sig suge ind af miljøet. Han spiller bridge og har det hyggeligt, mens han holder øjnene åbne uden helt at vide hvad han leder efter. Helt uventet bliver Feinstein skudt og dør næsten med det samme. Hvordan det præcist skete er uklart, men Marcel Basso står med en lille revolver i hånden. Han bliver anholdt, men stikker af og er som sunket i jorden. Maigret ved ikke hvad han skal mene, men Feinsteins kone Mado ser ud til at have ligget i med hvemsomhelst. Og Feinstein selv har lånt penge af hvemsomhelst. Noget for noget? Marcel Basso er til gengæld kulgrosserer og har masser af penge. Og han er også en af Mados elskere. Men der er stadig ingen spor af den morder, Lenoir fortalte Maigret om. Heldigvis dukker Lenoirs gamle kammerat op. Han hedder Victor Gaillard og er syg af tuberkulose. Han forsøger at lave penge på sin viden, men Maigret gider ikke høre på ham og opklarer sagen uden ham. Første skridt er at lokke Victor til at give et lille spor, nemlig at mordofferet for seks år siden var en marskandiser. Så finder Maigret nemt ud af at det var en jødisk marskandiser og ågerkarl Jacob Ephraim Levy, kaldet Ulrich. Han blev meldt savnet, men aldrig fundet. Men Maigret matcher nemt Ulrich med et ukendt lig, der blev fundet i kanalen. Feinlein ser ud til at have financieret sit liv vha kortfristede og dyre lån på den måde. Men det var ikke ham, der tog livet af Ulrich. Det var James. Men det kræver lidt skuespil at lokke ham frem i lyset. Marcel Basso ville gerne betale Victor for at tie stille, men James er blevet træt af legen og vil egentlig gerne ind og starte afsoningen med det samme.
Maigret kan endelig holde fri og tage ned til sin kone i Elsass. Hun har købt et par gule træsko til ham i Colmar.

Vores helt bliver sendt på mission med lige præcis nok spor til at kunne løse gåden. Der er en ikke så subtil reference til antisemitisme, idet Feinstein producerer skjorter under mærket Marcel og ikke det jødisk klingende Feinstein. Maigrets katten-om-den-varme-grød dans omkring at undgå at slutte sig til sin kone i Elsass er smukt beskrevet. Egnen omkring Morsang (mon ikke det er Morsang-sur-Ogne) er også smukt beskrevet. ( )