Indeholder "Illustrationer og kort", "Militære grader", "1. Sejrsfeber", "2. Antwerpen og den tyske grænse", "3. Slaget om Aachen", "4. Ind i krigens vinter", "5. Hürtgenwald", "6. Tyskerne forbereder sig", "7. En efterretningsfiasko", "8. Lørdag den 16 december", "9. Søndag den 17 december", "10. Mandag den 18 december", "11. Skorzeny og Heydte", "12. Tirsdag den 19 december", "13. Onsdag den 20 december", "14. Torsdag den 21 december", "15. Fredag den 22 december", "16. Lørdag den 23 december", "17. Søndag den 24 december", "18. Første juledag", "19. Tirsdag den 26 december", "20. Forberedelse af den allierede modoffensiv", "21. Den dobbelte overraskelse", "22. Modangreb", "23. Bulen bliver flad", "24. Afslutning", "Troppeinddeling i Ardenneroffensiven", "Noter", "Udvalgt bibliografi", "Tak", "Register".

"Illustrationer og kort" handler om de forskellige kort og fotos spredt rundt i bogen.
"Militære grader" handler om en kort oversigt over militære betegnelser på tværs.
"1. Sejrsfeber" handler om at de allierede efter at være brugt igennem i Normandiet har god fart på, men forsyningslinierne er blevet lange og Montgomery har andre kartofler at hyppe end amerikanerne. Måske også end englænderne.
"2. Antwerpen og den tyske grænse" handler om at Antwerpen bliver erobret vældigt hurtigt, men er nyttesløs som havn før baglandet bliver renset for tyskere og Montgomery giver det meget lav prioritet.
"3. Slaget om Aachen" handler om belejring og erobring af Aachen, som den første større tyske by. Den tyske hær kæmper fra hus til hus, mens Luftwaffe og SS tropper skynder sig væk. Byen ender som en ruinhob og de tyske civile er ilde stedt til vinteren. De allierede har fundet en effektiv taktik til at rydde bygninger med tyskere i, men husene er ikke rigtigt beboelige bagefter. Tungt artilleri på tæt afstand som 155-mm selvkørende "Long-Toms" på ned til 150 meters afstand. Den 21 oktober 1944 overgiver oberst Wilcks sig med sine sidste styrker og Aachen er på de allieredes hænder. I Østpreussen er Den røde Hær rykket ind på tysk territorium for første gang.
"4. Ind i krigens vinter" handler om tysk tilbagegang, plyndringer af egne civile, henrettelser af desertører.
"5. Hürtgenwald" handler om generalløjtnant Courtney H. Hodges, der forårsager utrolige tabstal på begge sider ved at tvinge sine mænd til at rykke frem gennem en fyrreskov. Hemingway kalder det Passchendaele med træeksplosioner. Amerikanerne har 33000 faldne ud af de indsatte 120000 mand. Efter "sejren" bliver 4. infanteridivision sendt til et roligere område. Der så få dage senere ligger lige i frontlinien for tyskernes modoffensiv i Ardennerne.
"6. Tyskerne forbereder sig" handler om Hitlers plan. Den er omgærdet af dyb hemmeligholdelse, så diverse forberedelser er ikke de bedste og træning i terrænet er ikke eksisterende. Endnu værre er dog mangel på kvalificeret mandskab, luftstøtte og navnlig brændstof. Chefen for den forreste panserstyrke Jochen Peiper har kørt en enkelt tur for at gætte på brændstofforbruget, men selv hans kvalificerede gæt er kun det halve af det faktiske forbrug, når vejenes tilstand og de uundgåelige trafikpropper tælles med. Hans kort viser heller ikke alle de allieredes brændstofdepoter og desuden lykkes disse med at flytte lagrene i stort omfang.
"7. En efterretningsfiasko" handler om at der var mange indikationer af at et tysk modangreb var under opsejling, men de blev ignoreret.
"8. Lørdag den 16 december" handler om angrebet, der starter med artilleribombardement. De sigter efter huse, for det er kendt at amerikanerne er mageligt anlagt. Hitler har bestemt at infanteriet skal gå forrest for at spare på de kostbare panserstyrker, men det bliver meget dyrt i tab og forsinker fremrykningen. En enkelt amerikansk løjtnant og hans folk holder et helt regiment stangen med over 400 dræbte og sårede til følge. I starten tror generaløjtnant Courtney H. Hodges at det bare er en afledningsmanøvre for det er svært at se nogle mål i Ardennerne, der skulle give mening. Tyskerne kaster også faldskærmssoldater ned, men piloterne er uerfarne og soldaterne lander langt fra deres mål og kan ikke gøre andet end at søge skjul.
"9. Søndag den 17 december" handler om at 106. division får klø. Tyskerne er meget lidt begejstrede for den langsomme fremdrift. Tilsvarende er amerikanerne fortvivlede over flygtende soldater, som savnes hårdt ved fronten. Ved Baugnez foranstalter tyskerne en massakre (kendt som Malmédy-massakren) på tilfangetagne amerikanske soldater og det får til gengæld amerikanerne til at blive hævngerrige og det er heller ikke alle tyske fanger, der når opsamlingslejrene. Især ikke SS. Så langt tilbage som Paris breder ængstelsen sig.
"10. Mandag den 18 december" handler om kampe om Rocherath-Krinkelt. Amerikanernes 57-mm panserværnskanoner er ikke til megen nytte udover besvær. De stopper 12. SS-Panzer Divisions gennembrud. Bazookaer er meget bedre. Byen brænder. "But I've a rendezvous with death at midnight in some flaming town." -- Alan Seeger. Tyskerne bryder igennem til sidst, men meget senere end de havde planlagt. Elsenbornhøjderne er velbefæstede og volder stort besvær for tyskerne. Vejene er små, så en enkelt ødelagt tank blokerer vejen for de næste. Amerikanerne har tunge firlingemaskingeværer til luftforsvar, men de kan også bruges mod infanteri, så kælenavnet "Kødhakkere" er ikke ufortjent. Peipers styrke er ved at blive omringet, men det ved han ikke. I stedet angriber de Trois-Ponts. Hodges har forladt sit hovedkvarter i Spa. Nogle amerikanske officerer samler efterladte situationskort op og tager med til brigadegeneral Bruce Clarke. (Kortene afspejler at 1. armés hovedkvarter ikke har styr på noget. Clarke er ikke i humør til at skabe flere problemer, så han ødelægger kortene med det samme.) Vejkrydsene på de smalle veje, dvs byer som Heinerscheid, Marnach og Hosingen bliver forsvaret godt, så tyskerne er allerede halvanden dag bagud. General der Panzertruppen von Manteuffel er rasende over at det gik så langsomt med at erobre St. Vith. Oberst Otto Remer og hans Führer Begleit Brigade bliver indsat, men spreder bare kaos fordi han ikke retter sig efter ordre. Han er Førerens favorit og benytter det til at opføre sig på en måde, der ville have fået alle andre for en krigsret.
"11. Skorzeny og Heydte" handler om tyskernes forsøg på at sprede forvirring og skræk i de amerikanske rækker. De lykkes ikke med ret meget, men rygterne spredes og forårsager en vis paranoia helt op i stabshovedkvartererne.
"12. Tirsdag den 19 december" handler om at Peiper angriber Stoumont og erobrer den. Men Peipers fremrykning går i stå her. Han hører også at Stavelot i hans bagland er tilbageerobret af amerikanerne. Længere mod syd kæmper andre tyske styrker og tager mange fanger, men de kommer ikke ret meget længere. Patton mødes med Eisenhower og lover at levere styrker til et modangreb. Briterne gør også klar. Brigadegeneral Roscoe Harvej, chef for 29. panserbrigade får besked på at tage de gamle Sherman tanks han lige havde indleveret og så ellers drage mod Dinant for at forsvare en overgang over Meuse. Eisenhower indvilger i at give Montgomery kommandoen over 9. og 1. arme.
"13. Onsdag den 20 december" handler om at Montgomery tager over og er dybt bekymret for Hodges. Kampene omkring St. Vith når et klimaks, da Model og Manteufel i desperation indleder et totalangreb. Det lykkes ikke. Englænderne aflytter højtstående krigsfanger og hører dem diskutere offensiven og Generalleutnant Otto Elfeldt siger "Hvis de kun er rykket 40 kilometer frem på fem dage, kan jeg kun sige, at det ikke er en offensiv. En langsom offensiv nytter ikke noget, for den gør fjenden i stand til at hente reserver frem alt for hurtigt."
"14. Torsdag den 21 december" handler om at Peipers kampgruppe nu er lukket inde i en lomme uden tilstrækkelige forsyninger. Deres vilkårlige henrettelser af krigsfanger og civile får modstanderne til at nære et intenst had til dem. St. Vith bliver løbet over ende. Hvorefter amerikansk artilleri begynder at beskyde byen. Patton sætter i gang for at nå frem til Bastogne, der er under kraftigt pres.
"15. Fredag den 22 december" handler om at tyskerne igen forsøger at erobre Elsenbornhøjdedraget. De foreslår også Brigadegeneral McAuliffe at overgive Bastogne og får det korte svar "Nuts!". Eisenhower anbefaler en forfremmelse af Bradley til general. Det er åbenbart godt at være gode venner med Eisenhower, når man har dummet sig.
"16. Lørdag den 23 december" handler om godt flyvevejr for en gangs skyld. Baraque de Fraiture er et lille vejkryds, der ligger et vigtigt sted. Major Arthur C. Parker III indser dette og forsvarer det med stor snilde men et større angreb om aftenen løber dem over ende. Imens er Peipers gruppe tæt på sidste chance for at trække sig ud. De mangler brændstof og ammunition. Kokotts folk er også ved at opgive at erobre Bastogne. En bølge af C-47 transportfly når ind over Bastoge og kan kaste forsyninger ned. Jagerflyene sættes ind mod tyske pansertropper for at forhindre dem i at nå frem til flode Meuse. Der er en del "friendly fire" episoder. Briterne har nogle Firefly udgaver af shermantanks og en af dem stopper en major von Böhm i dennes fremrykning. Hitler jubler over fremrykningen samtidigt med at Lüttwitz anbefaler Manteuffel at begynde tilbagetrækning af hele divisionen.
"17. Søndag den 24 december" handler om at Bastogne holder stand. Det er stadigt godt flyvevejr og soldaterne i Bastogne nyder synet af en himmel fyldt med allierede fly. Det fjendtlige artilleri holder inde når der er fly i nærheden og det er en anden god ting. Montgomery styrer stadig hvilket Bradley og Ridgway er rasende over. Men Montgomery gør en masse fornuftigt. Tæt ved Marche, Hotton og Verdenne er der heftige kampe, men tyskerne vinder ikke terræn. I den tyske overkommando advarer Guderian for døve øren om russernes kommende offensiv på østfronten. Himmler, Keitel, Jodl og Hitler mener at den påståede russiske styrkeopbygning er et stort blufnummer. De vil snart blive klogere.
"18. Første juledag" handler om at Luftwaffe for en gangs skyld bomber Bastogne og blandt andet rammer McAuliffes hovedkvarter. Der er ikke noget luftforsvar for firlingegeværerne er i brug som forsvarsvåben. Kokott har planlagt angreb på Bastogne, men 15. Panzergrenadier-Division er langt fra så stærk som han havde håbet. Den er næsten kun Kampfgruppe størrelse. Landsbyen Champs bliver erobret, tabt og generobret. Med store tab. Shermaner, Hellcat-kampvognsdestroyere og bazookaer påfører tyskerne flere store tab. Tyskerne må stoppe angrebet mindre end en kilometer fra udkanten af Bastogne, da de har opbrugt næsten hele deres styrke. Andre steder begynder modangreb fra amerikanerne at tynde ud i tyskerne. Celles bliver generobret. Formationer af 76 B-25 bombere begynder at "lægge byen på gaden" i St. Vith. Dvs omdanne byen til en bunke murbrokker som fjenden ikke kunne køre igennem.
"19. Tirsdag den 26 december" handler om at tyskerne er stoppet. Patton bader i offentlighedens begejstring og man rydder op i de indesluttede tyske lommer. De tyske generaler får fortalt Hitler at han kan glemme Antwerpen. Til gengæld mener Hitler at de skal erobre Bastogne.
"20. Forberedelse af den allierede modoffensiv" handler om at amerikanerne generobrer Villeroux og Sibret, hvilket er en kedelig overraskelse for Manteuffel. Den 29 december bomber Luftwaffe igen Bastogne, men slaget er tabt for dem.
"21. Den dobbelte overraskelse" handler om Unternehme Nordwind, som er tyskernes nytårsoverraskelse til de allierede og Unternehme Bodenplatte, som er Görings ide om at indsætte en hel masse fly på een gang. Han har ikke givet landstyrkerne besked om det, så tyskerne skyder selv en del af flyene ned. Der går mange fly og mange piloter til, blandt andet fordi piloterne bliver hængende så længe at jagere fra baglandsbaserne når frem og piller dem ned. 143 døde eller forsvundne piloter, 70 taget til fange og 21 sårede. Tyskernes angreb ind i Alsace er irriterende, men heller ikke mere end det. Russernes vinteroffensiv går i gang.
"22. Modangreb" handler om modoffensiven, der starter 3 januar 1945. Det går langsomt for der er mange nye folk og det er koldt, så kampvognene står dårligt fast på vejene. De tyske generaler i fangenskab håner amerikanerne for at vinde i kraft af deres materielle overvægt og har helt glemt at de selv vandt sejre i starten på materiel overvægt, men nu er det pludselig usportsligt. Guderian går det som Kassandra. Spådommene er sande, men de bliver ikke hørt. Russerne angriber med stor overvægt og 6,7 millioner mand. Hitler sender Dietrichs 6. Panzer-Armee til Ungarn for at redde oliefelterne der og ikke til østfronten.
"23. Bulen bliver flad" handler om at Hitler sætter de sidste reserver ind (besat af Frederik den Stores maksime: at den, der indsætter sine sidste bataljoner, vinder krigen). 7. januar 1945 angriber 25. Panzer-Grenadier og 21. Panzer-Division, men de bliver standset af 14. panserdivision. 16 januar 1945 angriber 7. Fallschirmjäger-Division og 10. SS-Panzer-Division Frundsberg langs Rhinen. De tvinger amerikanerne til at trække sig lidt tilbage, men den nye linie holder og 25. januar 1945 klinger den tyske offensiv ud og begynder at trække sig tilbage, men stadigt med kampevnen i behold. Colmarlommen bliver først endeligt knust den 9. februar 1945.
"24. Afslutning" handler om at 43 fra angrebsgruppe Peiper blev dødsdømt i Dachau efter krigen. Dommene blev alle mildnet og i 1950'erne var alle løsladt med Peiper som den sidste. Han blev i 1976 dræbt i sit hjem af ukendte gerningsmænd. Kampene fra 16 december 1944 til 29 januar 1945 kostede stort set lige mange tab på begge sider. Ca 80000 døde og sårede på hver side. Nogle af de tilfangetagne amerikanske soldater sat i tyske krigsfangelejre længe. De kom direkte fra High School og blev taget til fange ret hurtigt og mange overlevede ikke.
"Troppeinddeling i Ardenneroffensiven" handler om hvilke tropper under hvis ledelse, der var i spil. Fx 2. panserdivision "Hell on Wheels" under generalmajor Ernest N. Harmon.
"Noter" handler om hvor de forskellige citater og oplysninger i bogen stammer fra.
"Udvalgt bibliografi" handler om ekstra læsning.
"Tak" handler om alle dem, der har hjulpet med bogen, direkte og indirekte.
"Register" er et almindeligt opslagsregister.

Der er ikke så mange fjer tilbage på Monty-fuglen, aka Feltmarskal Sir Bernard Law Montgomery, når man har læst denne bog. Opblæst, uden empati og grænseløst irriterende uden formildende omstændigheder. Oveni er de engelske soldaters udrustning og generelle tilstand en god afspejling af økonomien derhjemme. Amerikanernes udstyr, forplejning og cigaretter er bare bedre.
"Battle of the Bulge" var Hitlers sidste forsøg på at drive invasionen tilbage. For lidt og for sent. De allieredes luftherredømme gjorde det til et mareridt at få forsyninger frem til de tyske enheder og den amerikanske transportdivision fik med stor dygtighed evakueret lagrene inden tyskerne kunne få gavn af dem.
Joachim Peiper overlevede krigen og blev først taget til fange 22 maj 1945 og først identificeret 21 august 1945. Han blev dømt til døden ved hængning, men dødsdommen blev ændret til fængsel på livstid og senere til tidsbestemt straf. Han blev løsladt fra fængslet i 1956 efter 11 1/2 års fængsel. Han fik job ved Porsche, men amerikanerne nægtede ham visa og Porsche solgte færre biler i USA pgra det, så han blev fyret igen i 1960. Natten til den 14 juli 1976 blev han brændt inde i sit hus i Frankrig. Gerningsmændene er aldrig fundet. ( )