Klik på en miniature for at gå til Google Books
Indlæser... Lord Jim (original 1900; udgave 2000)af Joseph Conrad (Forfatter)
Work InformationForlis (Lord Jim) af Joseph Conrad (Author) (1900)
Unread books (75) » 47 mere Favourite Books (908) Folio Society (352) 20th Century Literature (484) Out of Copyright (49) Best First Lines (69) Best Sea Stories (5) 19th Century (89) Books Read in 2022 (3,682) Modernism (72) 1890s (15) Ambleside Books (378) 100 World Classics (94) Conrad ranked (4) Fiction For Men (85) Authors from England (145) Victorian Period (57) AP Lit (275) Books with Noble Titles (141) Romans (27) Accidents in Fiction (11) Alphabetical Books (182) A Novel Cure (517) Generation Joshua (70) Indlæser...
Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog. Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog. ingen anmeldelser | tilføj en anmeldelse
Tilhører ForlagsserienColeção Obras-Primas (44) detebe (66/I) — 28 mere Everyman's Library (925) Gallimard, Folio (1403) Lanterne (L 28) Libro amigo [Bruguera] (805) Limited Editions Club (S:27.09) Modern Library (186) Penguin English Library, 2012 series (2012-12) Penguin Modern Classics (529) A tot vent (189) Indeholdt iJoseph Conrad: Lord Jim / The Nigger of Narcissus / Typhoon / Nostromo / The Secret Agent af Joseph Conrad Har tilpasningenIndeholder studiedelHar kommentartekstIndeholder elevguideNotable Lists
En ung engelsk styrmand forlader sit synkende skib med 800 pilgrimme ombord. Efter at have udsonet sin straf, kæmper han en sej kamp for at genvinde sin tabte ære. No library descriptions found. |
Current DiscussionsIngenPopulære omslag
Google Books — Indlæser... GenrerMelvil Decimal System (DDC)823.912Literature English & Old English literatures English fiction Modern Period 1901-1999 1901-1945LC-klassificeringVurderingGennemsnit:
Er det dig?Bliv LibraryThing-forfatter. |
Jim har som ung styrmand taget hyre på den gamle damper Putna. Den er lastet til bristepunktet med pilgrimme på vej til Mekka, da den i det Røde Hav sejler på et flydende vrag. Skibet tager øjeblikkeligt vand ind i det forreste hulrum og i det store lastrum trykkes de rustne plader så langt ind, at det tilsyneladende kun er spørgsmål om sekunder, før skibet er på vej mod havets bund. Katastrofen synes uafvendelig og muligheden for at redde alle lig nul. Så hvad gør man?
Det ansvarlige er selvfølgelig at blive på skibet og redde hvad reddes kan, men kaptajnen har andre planer. Han gør en redningsbåd klar til sig selv og de øvrige hvide officerer, og selvom Jim ved, at det er moralsk forkert og helt i modstrid med hans værdier og selvforståelse, så springer han alligevel ned i båden og overlader Putna og de mange passagerer og besætningsmedlemmer til deres skæbne.
Problemet er bare, at ulykken aldrig fuldbyrdes, og det er derfor, at Jim og de andre nu er havnet i søforhør. Dvs. de tre andre stikker af, så Jim alene må stå til ansvar for, at de ikke bare har svigtet almindelig menneskelig anstændighed og deres ansvar som søofficerer, men i en vis forstand også hele kolonialismens grundlag. For hvordan kan man tage europæisk dominans og lederskab alvorligt, hvis de hvide – trods al snak om moralsk og intellektuel overlegenhed – bare stikker af og overlader de andre til sig selv, når det brænder på?
Jim kæmper med sine valg og sine handlinger. Han ved, hvad han har gjort, men han kan ikke acceptere det, og han kan ikke tåle, at andre ved det eller minder ham om det. Han finder småjobs i havnebyerne i østen – at tage tilbage til England og forældrene er selvfølgelig umuligt med sådan en plet på æren – men hver gang hans historie kommer op til overfladen, må han bryde op og flygte endnu længere væk.
Noget må gøres, hvis han ikke skal gå til grunde, og Marlow finder tilsyneladende den perfekte plads til ham i form af den lille stat Patusan. Landet er blevet koblet af handelsruterne og sunket ned i indre stridigheder, men det får Jim hurtigt rettet op på. En-to-tre så er han blevet til Tuan/Lord Jim, stedets uformelle leder, der har skabt fred, velstand og åbnet landet for international handel.
Endnu et arketypisk billede på den koloniale ideologi og endnu engang identificerer Jim sig fuldstændigt med sin opgave og sit ansvar. Endnu engang påtager han sig villigt den hvide mands byrde. Endnu engang kommer virkeligheden i vejen for idealets renhed.
Som moderne læser er det let at blive irriteret på Conrad, fordi den europæiske imperialismes selvretfærdighed lyser ud af hans personer og hans historier. Jims fikse oprydning af det politiske kaos i Patusan var f.eks. næsten ikke til at holde ud. Men det gode ved Conrad er, at ideologien aldrig får lov til at stå ubesmittet tilbage. Tværtimod viser han, hvordan retfærdiggørelsen æder sig selv op inde fra. De få mænd, der som Jim eller den tragiske kaptajn Brierly er villige til at tage ansvaret på sig, bukker under for presset, og det store flertal er bare ganske almindelig mennesker, der er mest optaget af at mele deres egen kage.
Conrad skriver om havet som få andre, og hans studie af Jim er fascinerende læsning. Der er noget fremmed, fanatisk og enormt selvoptaget i ham, og det interessante er, at det både er kilden til det gode han gør og til hans undergang. Kompositionen er lidt irriterende – som i så mange andre viktorianske romaner har Conrad / Marlow travlt med at gøre rede for, hvor han har historien fra – men fortællingen er fundamentalt spændende. ( )