Troldmandens nevø (1955)

England, London, 1900
Indeholder kapitlerne "1. Den forkerte dør", "2. Digory og hans onkel", "3. Mellemskoven", "4. Klokken og hammeren", "5. Det begrædelige ord", "6. Onkel Andrew får problemer", "7. Hvad der skete ved hoveddøren", "8. Slaget ved lygtepælen", "9. Narnias skabelse", "10. Den første vittighed og meget andet", "11. Digory og hans onkel kommer begge i knibe", "12. Jordbærs eventyr", "13. Et uventet møde", "14. Træet plantes", "15. Slutningen på denne historie og begyndelsen på alle de andre".

I en række af rækkehuse bor to familier med børn i samme alder, Polly og Digory Kirke. De støder ind i hinanden og udforsker omgivelserne. Blandt andet det skunk-tagrum, der forbinder alle husene (brandregulativer har siden sat en stopper for den slags, håber jeg). De kommer ved en fejl ind i Digorys skøre onkel Andrews arbejdsværelse. Han er en slags amatørtroldmand og ville være helt til grin, hvis altså ikke noget af hans magi faktisk virkede.???

C. S. Lewis har en god fantasi og denne børnebog er ikke præget af jordbundne eller videnskabelige overvejelser. Løven Aslan der nynner rundt og skaber verden, er jo som snydt ud af næsen på Gud som kendt fra skabelsesberetningen i det gamle testamente. Den hvide heks er et mere spændende bekendtskab og "en forbandet flot kvinde". ( )

Jeg har kun en tåget erindring om Narnia fra min barndom: Nogle børn, en heks og en meget stor og meget kunstig løve. Bøgerne fik jeg aldrig læst, men nu tænkte jeg at tiden var inde til at give serien en chance, og jeg startede selvfølgelig med begyndelsen.

Digory og Polly bor i London i slutningen af 1800-tallet. De bliver venner, men udforskning af huset bliver hurtigt alvor, da de tvinges ind i en magisk verden af Digorys onkel Andrew. Her kommer de først til en død verden, hvor de genopliver den onde dronning Jadis, og derefter til en helt ny og tom verden – i hvert fald indtil løven Aslan som en anden gud synger stjerner, landskaber, planter og til sidst dyr frem. Af dyrene vælger han to af hver ud, som får evnen til at tale og tænke – men han vælger trods alt mennesker til at herske over det magiske Narnia!

Troldmandens nevø er det, der i moderne udgivelsessprog kaldes en ”prequel” – dvs. en historie, der foregår før de bøger, som udkom først. Det er en teknik, der bl.a. er benyttet af Liza Marklund, der først udgav ’Nedtælling’ og derefter hele tre bøger, der fører op til den første bog. Det er også en teknik, der bruges til at malke etablerede succeser for ekstra omsætning, men i dette tilfælde er bogen heldigvis værd at læse i sin egen ret.

Det vigtigste i en fantasyhistorie er evnen til at finde på en original og anderledes verden. Her er Lewis tydeligvis på hjemmebane. Forestillingen om en magisk ”mellemstation” mellem verdener er godt tænkt, og skabelsen af Narnia er fascinerende. I persontegningen kan det godt være at Digory og Polly er lovligt modne og renfærdige til at virke realistiske, men Digorys kærlighed til sin syge mor og den uberegnelige onkel Andrew er med til at sætte fut i historien. ( )