På dette site bruger vi cookies til at levere vores ydelser, forbedre performance, til analyseformål, og (hvis brugeren ikke er logget ind) til reklamer. Ved at bruge LibraryThing anerkender du at have læst og forstået vores vilkår og betingelser inklusive vores politik for håndtering af brugeroplysninger. Din brug af dette site og dets ydelser er underlagt disse vilkår og betingelser.
Hver morgen sidder Rachel på toget og fantaserer om parret i et helt specielt hus langs banen og deres perfekte liv. En morgen ser hun noget, der chokerer hende, og da kvinden kort efter efterlyses, føler Rachel, at hun må gøre noget.
BookshelfMonstrosity: A beloved teenage daughter goes missing in Losing You, a stranger (of sorts) in The Girl on the Train. Despite this difference, these compelling psychological suspense novels, each set in England, offer a gripping, twisty story.
BookshelfMonstrosity: In these fast-paced, compelling psychological suspense novels, love, obsession, infidelity, and violence are all closely linked. Both centering around one woman, In Fidelity has a larger cast of characters (a family), while The Girl on the Train suffers alone.… (mere)
Som mange andre pendler jeg med tog, og selvom meget af tiden går med at læse eller tjekke mails, og selvom det meste bare er lollandsk landskab, der passerer forbi, så er der nogle huse og kendetegn, jeg altid lægger mærker til. Sådan har mange pendlere det garanteret, og det er den oplevelse Hawkins tager udgangspunkt i og skaber genkendelighed med i The Girl on the Train.
Rachel Watson kører hver dag fra Ashbury til London, og hver dag holder toget for rødt lys i Witney, så hun fra sin faste plads kan kigge ind i baghaven på et bestemt hus. Her bor et ungt par, som hun idealiserer og engagerer sig i lige indtil en fredag, hvor hun ser kvinden kysse en anden mand. Huset ligger på en gade, der ikke er helt tilfældig for Rachel: Hendes eksmand Tom bor med sin nye kone, Anna, og lille datter et par huse længere nede af vejen. Lørdag drikker Rachel sig fuld og tager til Witney, måske for at tale med Tom. Hun ved det ikke, for hun vågner søndag med blackout, blodige sår og en bule i panden. Mandag læser hun i avisen, at Megan, kvinden hun har set kysse en anden mand i sin baghave, er forsvundet.
Rachel er prototypen på en utroværdig fortæller. Hun virker ikke ærlig, heller ikke over for sig selv, og så er hun alkoholiker. Det blev hun inden skilsmissen, men det er kun blevet værre efterfølgende, for hun er fortsat besat af Tom og kan slet ikke komme videre. Hun har lejet et værelse hos veninden Cathy, der ser misbilligende på hendes druk, og hun kører hver dag til London, selvom hun blev fyret fra sit arbejde for flere måneder siden, fordi hun drak sig fuld og skabte sig til en frokost med en kunde. Så er der det sorte hul i hukommelsen om den lørdag aften, hvor Megan forsvandt.
Under alle omstændigheder kan hun ikke holde sig ude af sagen. Hun går til politiet, der lytter til hendes historie men tydeligvis opfatter hende som et upålideligt vidne, og hun begynder at efterforske sagen på egen hånd. Hun opsøger Scott, Megans sørgende eksmand, hun bliver ved med at ringe til Tom, selvom hun er på nippet til at få et polititilhold, og hun opsøger den elsker, hun så i Megans arme om fredagen.
Historien fortælles overvejende af Rachel, men der er også en del kapitler med Anna og især med Megan som fortæller. Megans kapitler starter et års tid i forvejen, hvor hun en kort overgang var babysitter for Tom og Anna, så vi lærer hendes baggrund af kende, mens Rachel efterforsker hendes forsvinden.
The Girl on the Train er en effektiv thriller. Den tager en situation, som mange læsere kan genkende, og så bygger den en kompleks historie op om den. Alle personerne har en glat overflade og dybe hemmeligheder, så der er noget at bygge på, når det mistænksomme søgelys retter sig mod dem på skift. Der er også nogle usandsynlige sammentræf, og nogle af Megans hemmeligheder skjules måske lidt for behændigt i hendes kapitler.
Det ændrer ikke på, at bogen er spændende, og skildringen af Rachels alkoholproblem virkede realistisk. Som Cathy får man lyst til at skrige ”Så tag dig dog sammen!” og Rachel ved det godt – hun kan bare ikke. ( )
"...a building, inescapable tension that Hawkins handles superbly, nibbling away at Rachel’s memories until we, like our sardonic, bitterly honest narrator, aren’t really sure we want to know what happened at all."
“The Girl on the Train” has more fun with unreliable narration than any chiller since “Gone Girl,” the book still entrenched on best-seller lists two and a half years after publication because nothing better has come along. “The Girl on the Train” has “Gone Girl”-type fun with unreliable spouses, too. Its author, Paula Hawkins, isn’t as clever or swift as Gillian Flynn, the author of “Gone Girl,” but she’s no slouch when it comes to trickery or malice. So “The Girl on the Train” is liable to draw a large, bedazzled readership too
Readers sometimes conflate the “likability” of characters with a compulsion to care about their fate, but with a protagonist so determined to behave illogically, self-destructively and frankly narcissistically (someone even refers to her as “Nancy Drew”), it’s tough to root for Rachel. She’s like the clueless heroine of a slasher film who opts to enter the decrepit, boarded-up house where all her friends have been murdered because she hears a mysterious sound through an upstairs window
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
For Kate
Første ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
She's buried beneath a silver birch tree down towards the old train tracks.
Citater
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
The holes in your life are permanent. You have to grow around them, like tree roots around concrete; you mould yourself through the gaps.
All those plans I had—photography courses and cookery classes—when it comes down to it, they feel a bit pointless, as if I'm playing at real life instead of actually living it. I can't do this, I can't just be a wife. I don't understand how anyone does it—there is literally nothing to do but wait. Wait for a man to come home and love you. Either that or look around for something to distract you.
...let's be honest: women are still only valued for two things—their looks, and their role as mothers.
Sidste ord
Oplysninger fra den engelske Almen VidenRedigér teksten, så den bliver dansk.
Eventually, I suppose, the nightmares will stop and I'll stop replaying it over and over in my head, but right now, I know that there's a long night ahead. And I have to get up early tomorrow morning to catch the train.
Hver morgen sidder Rachel på toget og fantaserer om parret i et helt specielt hus langs banen og deres perfekte liv. En morgen ser hun noget, der chokerer hende, og da kvinden kort efter efterlyses, føler Rachel, at hun må gøre noget.
▾Biblioteksbeskrivelser af bogens indhold
No library descriptions found.
▾LibraryThingmedlemmers beskrivelse af bogens indhold
Rachel Watson kører hver dag fra Ashbury til London, og hver dag holder toget for rødt lys i Witney, så hun fra sin faste plads kan kigge ind i baghaven på et bestemt hus. Her bor et ungt par, som hun idealiserer og engagerer sig i lige indtil en fredag, hvor hun ser kvinden kysse en anden mand. Huset ligger på en gade, der ikke er helt tilfældig for Rachel: Hendes eksmand Tom bor med sin nye kone, Anna, og lille datter et par huse længere nede af vejen. Lørdag drikker Rachel sig fuld og tager til Witney, måske for at tale med Tom. Hun ved det ikke, for hun vågner søndag med blackout, blodige sår og en bule i panden. Mandag læser hun i avisen, at Megan, kvinden hun har set kysse en anden mand i sin baghave, er forsvundet.
Rachel er prototypen på en utroværdig fortæller. Hun virker ikke ærlig, heller ikke over for sig selv, og så er hun alkoholiker. Det blev hun inden skilsmissen, men det er kun blevet værre efterfølgende, for hun er fortsat besat af Tom og kan slet ikke komme videre. Hun har lejet et værelse hos veninden Cathy, der ser misbilligende på hendes druk, og hun kører hver dag til London, selvom hun blev fyret fra sit arbejde for flere måneder siden, fordi hun drak sig fuld og skabte sig til en frokost med en kunde. Så er der det sorte hul i hukommelsen om den lørdag aften, hvor Megan forsvandt.
Under alle omstændigheder kan hun ikke holde sig ude af sagen. Hun går til politiet, der lytter til hendes historie men tydeligvis opfatter hende som et upålideligt vidne, og hun begynder at efterforske sagen på egen hånd. Hun opsøger Scott, Megans sørgende eksmand, hun bliver ved med at ringe til Tom, selvom hun er på nippet til at få et polititilhold, og hun opsøger den elsker, hun så i Megans arme om fredagen.
Historien fortælles overvejende af Rachel, men der er også en del kapitler med Anna og især med Megan som fortæller. Megans kapitler starter et års tid i forvejen, hvor hun en kort overgang var babysitter for Tom og Anna, så vi lærer hendes baggrund af kende, mens Rachel efterforsker hendes forsvinden.
The Girl on the Train er en effektiv thriller. Den tager en situation, som mange læsere kan genkende, og så bygger den en kompleks historie op om den. Alle personerne har en glat overflade og dybe hemmeligheder, så der er noget at bygge på, når det mistænksomme søgelys retter sig mod dem på skift. Der er også nogle usandsynlige sammentræf, og nogle af Megans hemmeligheder skjules måske lidt for behændigt i hendes kapitler.
Det ændrer ikke på, at bogen er spændende, og skildringen af Rachels alkoholproblem virkede realistisk. Som Cathy får man lyst til at skrige ”Så tag dig dog sammen!” og Rachel ved det godt – hun kan bare ikke. ( )