Klik på en miniature for at gå til Google Books
Indlæser... Gør ikke skade : fortællinger om livet, døden og lægekunstnen (2014)af Henry Marsh
Indlæser...
Bliv medlem af LibraryThing for at finde ud af, om du vil kunne lide denne bog. Der er ingen diskussionstråde på Snak om denne bog.
As a young doctor just starting out, Henry Marsh watched a neurosurgeon operate on a woman’s brain, going after a dangerous aneurysm that could rupture and kill her. This kind of surgery — taking place several inches inside the patient’s head — was perilous, and often compared, as he writes in his riveting new memoir, to bomb disposal work, “though the bravery required is of a different kind as it is the patient’s life that is at risk and not the surgeon’s.” There was “the chase,” as the surgeon stalked his prey deep within the brain, then “the climax as he caught the aneurysm, trapped it, and obliterated it with a glittering, spring-loaded titanium clip, saving the patient’s life.” More than that, Dr. Marsh goes on, “the operation involved the brain, the mysterious substrate of all thought and feeling, of all that was important in human life — a mystery, it seemed to me, as great as the stars at night and the universe around us. The operation was elegant, delicate, dangerous and full of profound meaning. What could be finer, I thought, than to be a neurosurgeon?” Dr. Marsh would become one of Britain’s foremost neurosurgeons, and in this unflinching book, “Do No Harm,” he gives us an extraordinarily intimate, compassionate and sometimes frightening understanding of his vocation. . . . . Indeholder studiedelHæderspriserDistinctionsNotable Lists
Hjernekirugen Henry Marsh (f. 1950) fortæller om sine tanker og holdninger til sit arbejde, sundhedsvæsenet og de etiske og eksistentielle spørgsmål, der er en del af erhvervet. No library descriptions found. |
Current DiscussionsIngenPopulære omslag
Google Books — Indlæser... GenrerMelvil Decimal System (DDC)617.4Technology Medicine and health Surgery, regional medicine, dentistry, ophthalmology, otology, audiology Surgery by systemsLC-klassificeringVurderingGennemsnit:
Er det dig?Bliv LibraryThing-forfatter. |
En hjernekirurgs erindringer. Fremragende! Han er helt ærlig om hvad han kan og ikke kan. Fx kan han ikke huske sine uddannelseslægers navne overhovedet, fordi de skifter så tit. Og beslutning om operation eller ej, er sjældent helt let. Computersystemer driller og patienternes informerede samtykke er sjældent andet end accept af en ukendt skæbne. Han er træt af det gennembureaukratiserede og standardiserede britiske hospitalsvæsen, men kan også se dårlige sider ved det private, fx opererer de villigt på dårlige rygge, som ikke nødvendigvis bliver bedre af det.
En svulst på koglekirtlen bortopereret med succes. En udposning på en arterie klipset med succes på trods af bøvl med en defekt klips og derefter en defekt applikator. En hjernesvulst, der er opstået i blodkarrene og derfor er fyldt med blod, bliver bortopereret med succes. En ung kvinde bliver først opereret for en svulst nær synsnerven og derefter forløst med kejsersnit og begge dele med succes - og uden skæmmende ar og skader; samtidig dør en anden kvinde af en hjerneblødning kort efter en operation for en uhelbredelig hjernesvulst. En operation i Ukraine i 1995 for trigeminussmerter var til gengæld et mareridt fra starten, men enten dog godt. Forfatteren engagerer sig (lidt naivt) i at hjælpe i Ukraine efter Sovjetunionens fald. Mest pgra tilfældigheder og tilfældige personlige bekendtskaber.
Lidt om hans baggrund, han fandt sent ud af at han ville være læge, så han kom ind på det yderste af neglene. Som turnuskandidat var han nederst i hakkeordenen, så måske derfor trak det at blive neurokirurg, selv om de garvede i faget startede med at spørge hvad konen syntes. 25 år og en skilsmisse senere forstod han dem. En fru Seagrave på femogfirs kan ikke forstå at hun ikke må køre bil fordi hun har en hjernesvulst på størrelse med en grapefrugt. Hun bliver opereret med nogen forsinkelse pgra bureaukratiske regler, som Marsh ikke har den store tålmodighed med. Operationen går godt. Som ung prøvede Marsh at være vildt bekymret far til et barn med en hjernetumor, så han kan godt sætte sig i patienter og pårørendes sted. Håber han. Han har også passet dobbelt inkontinente demente og senile mænd. Og set følgerne af Det Hvide Snit. Som han bliver ældre, er han mindre og mindre tilbøjelig til at operere, hvis udsigterne er sløje, fx en fyrreårig mand, der er faldet på cykel, ikke brugte hjelm og derfor har smadret kranie og hjerne ret grundigt.
Han er også led ved at operere på en patient Helen, der har en ependymom svulst, for den kommer tilbage gang på gang og hjernen bliver mere ødelagt hver gang, men han gør det alligevel for familiens skyld. En anden patient har et gliobastom, som er kommet igen og det betyder også at det vil ende med at slå ham ihjel. Det gør ondt at sige farvel til ham. Inspireret af Daniel Kahnemans bog 'At tænke hurtigt og langsomt' holder han et foredrag 'Mine værste fejltagelser', der trækker tænder ud på ham selv og de påhørende kirurger. En af fejltagelser er en ung mand, der har en hjerneblødning som først bliver forvekslet med en hjernetumor. Han ender med at dø af en anden hjerneblødning, men Marsh har sådan set ingen skyld i det. En uddannelseslæge under Marsh kommer til at skære en nerve over, så en patient får dropfod. Marsh tager det som dråben, der får bægeret til at flyde over og overvejer aldrig mere at uddanne nye læger. En dreng får tilbagefald efter otte år uden symptomer fra en hjernesvulst. Dagen før operationen får han en uventet blødning fra tumoren og dør. Moderen er dybt ulykkelig og skælder ud på lægerne.
En mand har en lille tumor i hypofysen og har akromegali. Han bliver opereret og det går godt, men så får han en hjerneblødning og får total afasi og det bliver værre og han dør. Familien er kede af det, men bebrejder ikke lægerne noget. En anden gang har Marsh overset symptomerne på en infektion og patienten bliver lam, hvilket koster hospitalet seks millioner pund i erstatning. Marsh' egen mor har et karcinom, der nu har sendt metastaser til leveren og slår hende langsomt ihjel. Marsh har ingen illusion om en stille smertefri død, medmindre man er meget heldig. Han besøger et plejehjem og møder flere patienter i vegetativ tilstand. Nogle af dem genkender han med smerte navnene på. Han genkalder sig også fornemmelsen af at blive ramt af hybris, da han 'smadrede' en patient, fordi han lige skulle have den sidste rest af en tumor med og i stedet kom til at beskadige basilarisarterien.
Han får selv nethindeløsning og bliver opereret på et privathospital. Senere det andet øje og senere brækker han et ben. Han morer sig stille over at se verden fra patientside for en gangs skyld. Han tager til Ukraine og bliver rodet ind i politiske trakasserier. Han tager et par patienter med tilbage til England og opererer, men i alt fald den ene af dem fortryder han at han blandede sig i. Tanja på 11 bliver opereret, men dør året senere af senfølger. År senere kommer Marsh til Ukraine og besøger Tanjas mor. Hendes mand er også død, myrdet i Polen for de 1000 dollars, han havde tjent. Ukraine er et barsk sted. Hjemme i England kommer han med i NICE, som er deres nævn der beslutter om nye og hundedyre lægemidler skal indkøbes. Langt fra at være et 'dødspanel' er det med fokus på tørre tal på den ene side og patienter der håber på mirakler på den anden. Marsh er helt på det rene med at lægemiddelindustrien skal have modspil. Tilbage på hospitalet stiller han diagnoser, opererer og tænker stille over tingene. En anden dag slås han med passwords til computersystemerne, Fuck Off 47 ender med at lukke ham ind og han får en hyggesnak med en terminalpatient og en opfølgningssamtale med en, han har opereret for trigeminusneuralgi. Listen over indgreb er forsvundet, men afføringsskemaet er nemt at finde. De griner begge over det og hun giver ham et kys og siger "Jeg håber aldrig jeg ser dig igen".
Sidste tilfælde er en patient med en petroclival meningenom, dvs den sidder på undersiden af hjernen og frygteligt tæt på den cerebello-pontine vinkel og tæt på hjernestammen. Den vokser langsomt, så Marsh har halvandet år til at 'glæde' sig til operationen. Svulsten er fuld af blodkar og umulig at lukke af for med et kateter gennem lysken. Det er en genoperation, for første gang var patienten ved at forbløde (exsanguinere) under kirurgens kniv. Da Marsh opererer går det bedre, men da de er ved at lukke såret ser de en blødning, som de er nødt til at stoppe, men hvilken andre skader har det mon gjort for basilarisarterien er ret vigtig. Det går dog bedre end forventet og patienten overlever i rimelig stand. Marsh kan gå på pension med god samvittighed. ( )